Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/773

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
745
Danſke Anliggender. Gorm den gamle.

Danmark, at man ikke engang i de nærmeſt følgende Aarhundreder kunde ſinde Rede i dem[1].

Da var det, at Gorm, ſenere kaldet den gamle, Hardeknuts Søn, fremſtod og underkaſtede ſig det hele Rige. Man kjender lidet til, hvorledes det gik til hermed. Vi have allerede ovenfor (S. 628) fremſat Sandſynligheden af, at Gorm den gamle ingen anden er, end den northumbriſke Konge Gudrum, der ved Efterretningen om den Udſigt til at underkaſte ſig Danevældet, ſom efter Nederlaget ved Løwen aabnede ſig, er ilet hjem. Hvis hiin Gudrum er den ſamme, ſom den Gudrum, der ſiden kommer frem i Forliget med den engelſke Konge Edvard omkring 906, da bliver dette i ſaa Fald atter Gorm den gamle, der er vendt tilbage, for paa nu at forſøge ſin Lykke i England. Det bør dog her ikke overſees, at de fleſte danſke Kongerækker kort for Gorm den gamle opſtille en Gorm den engelſke, Hardeknuts Søn, og derimod ikke nævne den egentlige Gorm den gamles Fader[2]. De ere maaſkee juſt blevne vildledede deraf, at Gorm to Gange er fremſtaaet i Danmark, og have derfor gjort ham til to Perſoner. Gorm faar ogſaa af en danſk Hiſtorieſkriver Tilnavnet løgi (d. e. den løje), og ſkildres ſom en Mand, der kun var hengiven til Vellevnet og Fylderi[3]. Derimod ere alle Hiſtorieſkrivere deſto mere enige om at roſe hans Huſtru Thyre, den forhen omtalte Klakkharalds Datter, der formedelſt ſine Fortjeneſter af Riget, fornemmelig Gjenoprettelſen og Udvidelſen af Volden Danevirke, fik Navnet Danmarkarbot, og med hvis Haand han ſynes at have faaet en ſtor Deel af Sønderjylland i Beſiddelſe. Man maa

  1. Mag. Adam, I. Cap. 50, 54. Olaf fra Sverige er ſikkert den ſamme Olaf, Konge i Birk, ſom Rembert omtaler i Ansgars Liv (Cap. 7), og ſom maa have været Søn af Bjørn paa Hauge, ſe ovenfor S. 376, jvf. Langes Tidsſkr. IV. S. 173. Om Helge eller Heiligo, og Sandſynligheden af hans Forvexling med Helge hvasſe, er der allerede ovenfor handlet, ſe S. 406, 649. Gnupa (Chnob) er maaſkee den ſamme, ſom Saxos og Sven Aageſøns Ennignup (ſe ovenfor S. 375, Note 3), og Mag Adams Hardegon er enten en Forvanſkning af Harde-Gorm, d. e. Gorm fra Hardeſysſel, Gorm den helmſke (ſe ovenfor S. 375, Note 3), eller af Hardeknut, eller en Forvexling af Harde-Gorm eller Gorm den ældre med Gorm den yngre. Den Yttring, at der paa denne Tid var ſaa mange danſke Konger, fremſættes udtrykkeligt af Mag. Adam (l. c.) efter den danſke Konge Sven Ulfsſøns Autoritet.
  2. Se herom Langes Tidsſkrift IV. S. 173, 177 og ovenfor S. 629, Note 3. Saxo nævner (9de B. S. 408) førſt Gorm engelſke, der herſkede i England, men forlod det for at blive Konge i Danmark, hvorpaa Englænderne gjorde Opſtand; derpaa hans Søn Harald, og endelig Gorm, Thores Mand, hvis Faders Navn ej anføres. Rykloſters Annaler erklære endog uden videre, at Gorm den ældre blev døbt i England, (Langebeks Scriptt. I. p. 158). Naar man veed, hvor tilbøjelig Saxo er til at gjøre to eller flere Perſoner af een, vil man finde Sandſynligheden af Gorms Identitet med Gudrum ſaa meget ſtørre.
  3. Sven Aageſøn, Cap. 2 hos Langebek Scriptt. I. 1.