Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/766

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
738
Haakon Adelſteensfoſtre.

Hovedet mit,
hvor hæsligt det er,
kjært er dog
af Kongen at tage.

Hvor er den, ſom fik
af en Fyrſtes
gjæve Søn
Gave der var bedre?

Arinbjørn takkede ogſaa Kongen paa det bedſte for den Ære og det Venſkab, han viſte ham, forlod Kongehallen, og fulgte Egil ſiden til Kong Ædhelſtan, hvor han blev vel modtagen og indbuden til at opholde ſig om Vinteren. Egils Skibsfæller forbleve derimod uden at lide nogen Ulempe i York, og begave ſig ikke til Egil førend mod Vinterens Ende.

Medens Egil endnu opholdt ſig i London hos Kong Ædhelſtan, efter at være ſluppen fra Erik Blodøxe i York, kom en Syſterſøn af Arinbjørn, ved Navn Thorſtein, til ham med Hilſen fra ſin Morbroder om at Egil vilde tage ſig af ham og anbefale ham paa det Bedſte til Kong Ædhelſtan, for at han ved dennes kraftige Biſtand kunde faa fremmet en ham ſaare vigtig Velfærdsſag. Thorſteins Fader, Lendermanden Erik Alſpak, der var gift med Arinbjørns Syſter Thora og havde ſtore Ejendomme paa Raumarike i Norge, var nemlig død, og de kongelige Aarmænd havde taget hans efterladte Ejendomme i Beſiddelſe i Kongens Navn, ventelig fordi Sønnen Thorſtein havde fulgt ſin Foſterfader Arinbjørn og Erik Blodøxe, da denne forlod Riget. Arinbjørn anholdt om at Kong Ædhelſtan vilde lægge et godt Ord ind for Thorſtein hos ſin Foſterſøn Kong Haakon, om at han maatte faa ſine Ejendomme tilbage. Ædhelſtan, der kjendte Arinbjørn ſom en brav Mand, og desuden yndede Egil, opfyldte ſtrax denne Bøn. Egil fik og Lyſt til at følge Thorſtein til Norge, for at ſe om han ej nu ſkulde være heldigere til at faa den ham efter hans Svigerfader tilkommende Arv. Ædhelſtan fraraadte ham Rejſen og bød ham ſtore Forleninger, men Egil vilde endelig afſted, og Kongen, ſom ſaa at det var umuligt at overtale ham til at blive, gav ham ved Afſkeden et godt Kjøbmandsſkib, ladet med Hvede, Honning og mange andre Slags Varer. Paa dette Skib ſejlede han og Thorſtein afſted, ſtyrede til Viken og ind ad Oslofjorden; da de havde landet inderſt i denne, droge de op paa Raumarike, hvor Thorſtein ſtrax fordrede at Aarmændene ſkulde aftræde ham hans retmæsſige Arv. De henſkøde Sagen til Kongens Afgjørelſe, men overlode Thorſtein imidlertid Beſiddelſen af Gaarden, hvor han og Egil nu tilbragte Vinteren i ſtor Lyſtighed. Mod Vinterens Ende droge de over Dovrefjeld til Throndhjem, hvor Kongen juſt opholdt ſig. Her foredrog nu Thorſtein ſin Sag, og Kongen indrømmede ham ej alene hans Ret, men gjorde ham og til Lendermand, ligeſom hans Fader. Nu frembar ogſaa Egil ſin ved Anbefaling fra Ædhelſtan underſtøttede Bøn om den ham, eller rettere hans Kone Aasgerd, tilkommende Halvdeel af Ar-