Hovedet mit,
hvor hæsligt det er,
kjært er dog
af Kongen at tage.
Hvor er den, som fik
af en Fyrstes
gjæve Søn
Gave der var bedre?
Arinbjørn takkede ogsaa Kongen paa det bedste for den Ære og det Venskab, han viste ham, forlod Kongehallen, og fulgte Egil siden til Kong Ædhelstan, hvor han blev vel modtagen og indbuden til at opholde sig om Vinteren. Egils Skibsfæller forbleve derimod uden at lide nogen Ulempe i York, og begave sig ikke til Egil førend mod Vinterens Ende.
Medens Egil endnu opholdt sig i London hos Kong Ædhelstan, efter at være sluppen fra Erik Blodøxe i York, kom en Systersøn af Arinbjørn, ved Navn Thorstein, til ham med Hilsen fra sin Morbroder om at Egil vilde tage sig af ham og anbefale ham paa det Bedste til Kong Ædhelstan, for at han ved dennes kraftige Bistand kunde faa fremmet en ham saare vigtig Velfærdssag. Thorsteins Fader, Lendermanden Erik Alspak, der var gift med Arinbjørns Syster Thora og havde store Ejendomme paa Raumarike i Norge, var nemlig død, og de kongelige Aarmænd havde taget hans efterladte Ejendomme i Besiddelse i Kongens Navn, ventelig fordi Sønnen Thorstein havde fulgt sin Fosterfader Arinbjørn og Erik Blodøxe, da denne forlod Riget. Arinbjørn anholdt om at Kong Ædhelstan vilde lægge et godt Ord ind for Thorstein hos sin Fostersøn Kong Haakon, om at han maatte faa sine Ejendomme tilbage. Ædhelstan, der kjendte Arinbjørn som en brav Mand, og desuden yndede Egil, opfyldte strax denne Bøn. Egil fik og Lyst til at følge Thorstein til Norge, for at se om han ej nu skulde være heldigere til at faa den ham efter hans Svigerfader tilkommende Arv. Ædhelstan fraraadte ham Rejsen og bød ham store Forleninger, men Egil vilde endelig afsted, og Kongen, som saa at det var umuligt at overtale ham til at blive, gav ham ved Afskeden et godt Kjøbmandsskib, ladet med Hvede, Honning og mange andre Slags Varer. Paa dette Skib sejlede han og Thorstein afsted, styrede til Viken og ind ad Oslofjorden; da de havde landet inderst i denne, droge de op paa Raumarike, hvor Thorstein strax fordrede at Aarmændene skulde aftræde ham hans retmæssige Arv. De henskøde Sagen til Kongens Afgjørelse, men overlode Thorstein imidlertid Besiddelsen af Gaarden, hvor han og Egil nu tilbragte Vinteren i stor Lystighed. Mod Vinterens Ende droge de over Dovrefjeld til Throndhjem, hvor Kongen just opholdt sig. Her foredrog nu Thorstein sin Sag, og Kongen indrømmede ham ej alene hans Ret, men gjorde ham og til Lendermand, ligesom hans Fader. Nu frembar ogsaa Egil sin ved Anbefaling fra Ædhelstan understøttede Bøn om den ham, eller rettere hans Kone Aasgerd, tilkommende Halvdeel af Ar-
