Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/767

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
739
Egil atter i Norge.

ven efter Bjørn Hauld, hvilken Eriks og Gunnhilds Uretfærdighed havde forholdt ham. Men i Førſtningen fik Følelſen af det arvelige Ættefiendſkab Overhaand hos den elles faa retfærdige og velvillige Konge. Han ſagde, at Egil havde vovet ſig over ſine Kræfter, da han forſøgte at aftrodſe Erik og Gunnhild ſin Ret, og at han maatte være glad til at han ſelv ej blandede ſig i Sagen, hvor lidet Venſkab der end herſkede mellem ham og hans Broder Erik. Egil meente, at naar Kongen ellers ſaa ivrigt tog ſig af Lov og Ret i Landet, burde han heller ikke forholde ham hans Ret i en ſaa vigtig Sag ſom denne; han gjorde ham opmerkſom paa, at Kong Erik ved deres ſidſte Møde gav ham Lov til at fare i Fred, og ſluttede endelig med at tilbyde Kongen ſin Tjeneſte ſom haandgangen Mand. Kongen var imidlertid kommen til Beſindelſe; han ſvarede at han vel aldrig vilde tage ham i ſin Tjeneſte, thi dertil havde han og hans Frænder gjort Kongens Æt altfor ſtor Skade, og han raadede ham til ikke at tænke paa at boſætte ſig der i Landet, men ſagde at han dog for ſin Foſterfader Ædhelſtans Skyld nu vilde tilſtaa Egil Fred i Norge, og lade ham nyde Lov og Landsret. Egil takkede ham, og bad Kongen om Jerteiner[1] desangaaende til Thord paa Aurland og andre Lendermænd i Sogn og Hørdaland. Kongen gav ham dem, og derpaa drog Egil tilbage med Thorſtein. I Gudbrandsdalen ſkiltes de ad: Thorstein rejſte hjem, og Egil gjennem Leſje til Raumsdalen, for derfra til Lands og over Sundene at drage til Sogn. Paa Vejen gjennem Sunnmøre kom han til Øen Had (Hareidland) og drog derfra over til Blindheim[2], hvor han beſøgte Enken Gyda, en Syſter af Arinbjørn, ſom boede her med ſin unge Søn Fridgeir og en eneſte, meget ſmuk Datter. Denne Datter efterſtræbtes af den raa Berſerk Ljot den blege, ſvenſk af Fødſel, ſom var kommen der til Egnen, og ved at udfordre og fælde mange mægtige Bønder i Holmgang havde erhvervet ſtore Ejendomme, fordi Holmgangslovene tilkjendte Sejrherren den Faldnes Efterladenſkab i Løſt og Faſt. Ljot havde fattet Kjærlighed til Fridgeirs Syſter og udfordret ham til Holmgang om hende; da Fridgeir ikke var ſterk eller ſynderlig ſkikket til Kamp, forudſaa han ſin visſe Undergang, og der var ſtor Bedrøvelſe paa Gaarden. Fridgeir vilde dog af Gjeſtfriheds-Henſyn ikke aabenbare Egil Aarſagen til Bedrøvelſen, men Gyda kunde ikke bære det over ſit Hjerte at tie, betroede Egil Alt, og bad ham for Arinbjørns Skyld at kæmpe med Ljot i hendes Søns Sted. Egil

  1. Ved Jerteiner forſtodes de Merker, enten beſtaaende i visſe velbekjendte Klenodier, eller i Meddelelſen af en kun ellers for Afſenderen og Modtageren af et Budſkab bekjendt Hemmelighed, hvormed dette Budſkab ledſagedes, naar det overbragtes mundtligt, for at Overbringeren ſkulde nyde Tiltro.
  2. Blindheim er enten Blindheim paa Oxenøen, eller Blindheim paa Vigerøen. Efter Sagaen ſkulde det ſynes ſom om Gaarden laa paa Had, men Meningen er vel kun, at Egil førſt kom til Had og derfra ſatte over til Blindheim.