ven efter Bjørn Hauld, hvilken Eriks og Gunnhilds Uretfærdighed havde forholdt ham. Men i Førstningen fik Følelsen af det arvelige Ættefiendskab Overhaand hos den elles faa retfærdige og velvillige Konge. Han sagde, at Egil havde vovet sig over sine Kræfter, da han forsøgte at aftrodse Erik og Gunnhild sin Ret, og at han maatte være glad til at han selv ej blandede sig i Sagen, hvor lidet Venskab der end herskede mellem ham og hans Broder Erik. Egil meente, at naar Kongen ellers saa ivrigt tog sig af Lov og Ret i Landet, burde han heller ikke forholde ham hans Ret i en saa vigtig Sag som denne; han gjorde ham opmerksom paa, at Kong Erik ved deres sidste Møde gav ham Lov til at fare i Fred, og sluttede endelig med at tilbyde Kongen sin Tjeneste som haandgangen Mand. Kongen var imidlertid kommen til Besindelse; han svarede at han vel aldrig vilde tage ham i sin Tjeneste, thi dertil havde han og hans Frænder gjort Kongens Æt altfor stor Skade, og han raadede ham til ikke at tænke paa at bosætte sig der i Landet, men sagde at han dog for sin Fosterfader Ædhelstans Skyld nu vilde tilstaa Egil Fred i Norge, og lade ham nyde Lov og Landsret. Egil takkede ham, og bad Kongen om Jerteiner[1] desangaaende til Thord paa Aurland og andre Lendermænd i Sogn og Hørdaland. Kongen gav ham dem, og derpaa drog Egil tilbage med Thorstein. I Gudbrandsdalen skiltes de ad: Thorstein rejste hjem, og Egil gjennem Lesje til Raumsdalen, for derfra til Lands og over Sundene at drage til Sogn. Paa Vejen gjennem Sunnmøre kom han til Øen Had (Hareidland) og drog derfra over til Blindheim[2], hvor han besøgte Enken Gyda, en Syster af Arinbjørn, som boede her med sin unge Søn Fridgeir og en eneste, meget smuk Datter. Denne Datter efterstræbtes af den raa Berserk Ljot den blege, svensk af Fødsel, som var kommen der til Egnen, og ved at udfordre og fælde mange mægtige Bønder i Holmgang havde erhvervet store Ejendomme, fordi Holmgangslovene tilkjendte Sejrherren den Faldnes Efterladenskab i Løst og Fast. Ljot havde fattet Kjærlighed til Fridgeirs Syster og udfordret ham til Holmgang om hende; da Fridgeir ikke var sterk eller synderlig skikket til Kamp, forudsaa han sin visse Undergang, og der var stor Bedrøvelse paa Gaarden. Fridgeir vilde dog af Gjestfriheds-Hensyn ikke aabenbare Egil Aarsagen til Bedrøvelsen, men Gyda kunde ikke bære det over sit Hjerte at tie, betroede Egil Alt, og bad ham for Arinbjørns Skyld at kæmpe med Ljot i hendes Søns Sted. Egil
- ↑ Ved Jerteiner forstodes de Merker, enten bestaaende i visse velbekjendte Klenodier, eller i Meddelelsen af en kun ellers for Afsenderen og Modtageren af et Budskab bekjendt Hemmelighed, hvormed dette Budskab ledsagedes, naar det overbragtes mundtligt, for at Overbringeren skulde nyde Tiltro.
- ↑ Blindheim er enten Blindheim paa Oxenøen, eller Blindheim paa Vigerøen. Efter Sagaen skulde det synes som om Gaarden laa paa Had, men Meningen er vel kun, at Egil først kom til Had og derfra satte over til Blindheim.
