Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/765

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
737
Hovedløsningen.

Egil til det Yderſte, og ſagde, at Kongen vilde komme til at kjøbe Eriks Liv dyrt, naar Arinbjørn og alle hans Følgeſvende førſt vare dræbte: „jeg havde“, tilføjede han, „ventet mig andet af Kongen“. „Du tager dig“, ſagde Egil, „ſaa ivrigt af Egil, at du endog byder dit eget Liv for hans Skyld, og for den Priis vilde jeg nødig kjøbe hans Død, ſkjønt han visſelig har forſkyldt alt hvad jeg gjør ved ham“. Ved disſe Ord af Kongen gik Egil hen for ham, begyndte med en ſterk Skemme ſit Kvæde, og fik ſtrax Stilhed. Dette Kvæde er den berømte Höfuðlausn (Hovedløsningen), ſom er fuldſtændigt opbevaret, og er et af de ſjældnere Exempler paa enderimet Verſeart i den oldnorſke Digtekunſt; det røber tillige meget Herredømme over Sproget, men indeholder forreſten ikke ſtort andet end Beſkrivelſer over Eriks Krigsbedrifter, uden dog nøje at opregne disſe, kun dvælende ved de ſædvanlige Enkeltheder, ſaa at det i Grunden lige ſaa godt pasſer paa hvilke ſom helſt andre Krigeres Daad. Det begynder ſaaledes:

Veſtfra paa Voven jeg foer;
Vidres Drik i mig boer;
Skaldeſangen er
ſtedſe mig ſaa kjær.

Egen drog jeg ud
ved Iſens Brud,
Ladte med mægtigt Kvad
Mindets Skib ſaa glad.

Til Slutning heder det:

Brød jeg Tausheds Iis
til Kongens Priis,
mellem Mænd forſand
mæle vel jeg kan;

kvæder for Kongen jeg ſaa,
at mit Kvad nu maa
mange vel forſtaa,
mindes og nemme faa[1].

Kong Erik ſad oprejſt, med Øjnene ſkarpt fæſtede paa Egil, ſaa længe denne kvad. Men da han var færdig, ſagde Kongen: „Kvadet er ypperligt, og jeg har nu betænkt mig paa hvad jeg vil gjøre før Arinbjørns Skyld. Du, Egil, ſkal faa fare uſkadt herfra, da jeg ikke vil begaa det Nidingsverk at dræbe den, ſom uopfordret gav ſig i min Vold; jeg ſkjenker dig denne Gang dit Hoved; men fra det Øjeblik, du forlader denne Hall, ſkal du aldrig komme enten før mine eller mine Sønners Øjne, og heller ikke ſkal dette anſees ſom noget Forlig mellem dig og mig eller mine Sønner og Frænder“. Egil ſvarede:

  1. Egils Saga, Cap. 64. Draapen beſtaar af 17 hele Strofer, fordeelte i fem Afdelinger (Stefjarmál), tilligemed fire Halvſtrofer, der danne Omkvæd, og en Ende-Halvſtrofe, hvilket alt tilſammen regnes for 20 Strofer (drápa tvitug); en ſaadan var det, Arinbjørn udtrykkeligt fordrede at han ſkulde digte; en ſaadan var det og, Brage den gamle havde digtet til Bjørn paa Hauge.