Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/746

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
718
Haakon Adelſteensfoſtre.

viant, kaldtes tilſammen Ledingen (leiðangr). Af en anden Beretning om den ſamme Foranſtaltning erfarer man, at den, hvad der og efter det foregaaende er rimeligt, for det førſte kun omfattede Gulathingslagen og Froſtathingslagen, og at de førſte Skibe tilvejebragtes ved den af Harald Haarfagre indførte Næſeſkat (nefgildi), fra hvilken Bønderne nu ſandſynligviis ved en engang for alle given Sum løskjøbte ſig. Det heder nemlig: „De Nefgildes-Skatter, ſom Harald havde paalagt hele Landet, lod Haakon tage langs Kyſten og i Thrøndelagen, og anvende til Opførelſe af Skibe. Han gjorde og en Beſtemmelſe for hvert Fylke, hvor mange og hvor ſtore Skibe med Henſyn til Rumtal ſkulde udredes, med Henſyn til Mænd, Vaaben, og Proviant for en udenlandſk Hær, ſaa at enhver kampdygtig og fri Mand ſkulde eje Skjold, Keſje og Hugvaaben; thi fordi Kongen ofte kun havde ſaa Folk om ſig, ønſkede han at kunne ſaa Underſtøttelſe, hvor han var, naar det tiltrængtes, og en Hær var nødvendig; han havde da et fuldt udruſtet Skib med Mænd og Vaaben at tage til, hvor han behøvede det“[1]. De ved Nefgildes-Skatterne byggede Skibe ere altſaa blevne Bønderne overdragne til Vedligeholdelſe[2]. Skibrede-Indretningen maa temmelig tidligt være bleven udſtrakt til Haalogaland, og heller ikke ſaa længe derefter til Viken, da vi have en Fortegnelſe over, hvor mange og hvor ſtore Skibe hvert Fylke ſkulde udrede, forfattet, ſom det ſynes, meget tidligt, maaſkee allerede i det 11te Aarhundrede, og i hvilken Fortegnelſe baade Vikverjer og Haaleyger nævnes[3]. I Forbindelſe med Skibrede-Indretningen ſkal Kongen ogſaa have foranſtaltet, at der oprettedes Viter eller Varder paa Fjeldene, i ikke ſtørre Afſtand, end at man kunde ſe fra den ene til den anden; hvor en Fiende landede, ſkulde den nærmeſte Vite antændes, derpaa den næſte og ſaa videre. Viternes Antændelſe var Tegn til at Herør eller Krigsbudſtikken ſkulde gaa. Men for at Folket ej ſkulde foruroliges ved blind Allarm, faſtſatte Haakon ogſaa ſtore Bøder før Viternes Antændelſe uden Grund. Man regnede at Krigsbud paa denne Maade kunde gaa fra den ſydligſte Vite i Landet til det nordligſte Thinglag paa Haalogaland[4].

Ved Haakons Beſtræbelſer for at ordne Landets Lov og Ret og ſikkre det mod udvortes Fiender ved et vel indrettet Forſvarsvæſen, kom der til

  1. Fagrſkinna, Cap. 32.
  2. Af yngre Diplomer ſe vi, hvorledes Bønderne i Skibreden, naar nye Skibe maatte bygges, fordi de ældre vare udſlidte, fik Tilladelſe til at ſælge disſe til Hjelp ved Anſkaffelſen; f. Ex. Dipl. Norveg. I. No. 470.
  3. Ældre Gulathingslov, Cap. 315.
  4. Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 21. Fagrſkinna, Cap. 32.