Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/735

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
707
Egil rejser Nidstang.

jeg dette Nid mod Kong Erik og Dronning Gunnhild“. Han vendte nu Hestehovedet ind mod Land, og vedblev: „Dette Nid vender jeg mod alle de Landvætter[1], som bebo dette Land, saa at de alle fare paa vildsomme Veje, og at ingen kan hænde eller hitte sit Hjem, førend de have jaget Kong Erik og Gunnhild af Landet“. Derpaa fæstede han Stangen i en Bjergrift, saa at den blev staaende med Hestehovedet vendt mod Landet, og han ristede Runer paa den af samme Indhold som de af ham fremsagte Ord[2]. Derefter gik han ombord, satte Sejl til, og kom efter en kort og heldig Fart tilbage til Borg[3].

36. Erik Blodøxes Fordrivelse og Haakon den godes Tronbestigelse.


Egil Skallagrimssøns Forbandelser udtrykte vistnok hvad Folket i Almindelighed følte eller ønskede, om Faa end havde Mod eller Anledning til at lægge sit Sindelag saa utvetydigt for Dagen, som den djerve, hevngjerrige Islænding. „Det var mange Mænds Tale“, heder det i en Kongesaga, „at Erik vilde rydde alle sine Brødre af Vejen, for alene at raade Kongedømmet, og paa den Maade hæve sine Sønner til Riget efter sine Dage, hvorover han blev uvennesæl hos hele Almuen“[4]. Merkeligt er det ellers, at ingen af de Sønner eller Sønnesønner af Harald Haarfagre, der endnu vare tilbage i Norge, gjorde noget Forsøg paa at støde ham fra Tronen, men at de overlode dette til den yngste af dem alle, Haakon, Thora Mosterstangs Søn, som opdroges hos Kong Ædhelstan i England Man skulde næsten formode, at Haakon er bleven indkaldt af et mægtigt Parti i Landet, fornemmelig i det Throndhjemske, og dette siges ogsaa udtrykkeligt af en enkelt Kongesaga, som dog ellers ikke er ganske paalidelig[5]. Den almindelige Beretning er, at Haakon, ved at erfare sin Faders Død, strax gjorde sig rede til at drage til Norge, og udrustedes paa det bedste af sin Fosterfader Kong Ædhelstan[6]. Om hans Udrustning og Rejse til Norge ere ligeledes Beretningerne forskjellige Deels heder det, at han af sin Fosterfader fik Folk og gode Skibe, og udrustedes hæderligt[7], hvilket synes at vise at han drog til Norge med en heel Flaade; deels at han kun

  1. Om Landvætter, se ovenfor S. 175.
  2. Om Oprejsen af Nidstang, se ovenfor S. 180.
  3. Egils Saga, Cap. 59, 60.
  4. Fagrskinna, Cap. 24.
  5. Nemlig Ágrip, der siger (Cap. 5): Da kaldte forstandige Mænd Haakon hemmelig tilbage i Landet to Vintre efter Harald Haarfagres Død. Om hiint Parti og den formodede danske Indflydelse, se nedenfor § 40.
  6. Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 1.
  7. Sammesteds, Olaf Tryggvessøns Saga, Cap. 13.