Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/735

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
707
Egil rejſer Nidſtang.

jeg dette Nid mod Kong Erik og Dronning Gunnhild“. Han vendte nu Heſtehovedet ind mod Land, og vedblev: „Dette Nid vender jeg mod alle de Landvætter[1], ſom bebo dette Land, ſaa at de alle fare paa vildſomme Veje, og at ingen kan hænde eller hitte ſit Hjem, førend de have jaget Kong Erik og Gunnhild af Landet“. Derpaa fæſtede han Stangen i en Bjergrift, ſaa at den blev ſtaaende med Heſtehovedet vendt mod Landet, og han riſtede Runer paa den af ſamme Indhold ſom de af ham fremſagte Ord[2]. Derefter gik han ombord, ſatte Sejl til, og kom efter en kort og heldig Fart tilbage til Borg[3].

36. Erik Blodøxes Fordrivelſe og Haakon den godes Tronbeſtigelſe.


Egil Skallagrimsſøns Forbandelſer udtrykte viſtnok hvad Folket i Almindelighed følte eller ønſkede, om Faa end havde Mod eller Anledning til at lægge ſit Sindelag ſaa utvetydigt for Dagen, ſom den djerve, hevngjerrige Islænding. „Det var mange Mænds Tale“, heder det i en Kongeſaga, „at Erik vilde rydde alle ſine Brødre af Vejen, for alene at raade Kongedømmet, og paa den Maade hæve ſine Sønner til Riget efter ſine Dage, hvorover han blev uvenneſæl hos hele Almuen“[4]. Merkeligt er det ellers, at ingen af de Sønner eller Sønneſønner af Harald Haarfagre, der endnu vare tilbage i Norge, gjorde noget Forſøg paa at ſtøde ham fra Tronen, men at de overlode dette til den yngſte af dem alle, Haakon, Thora Moſterſtangs Søn, ſom opdroges hos Kong Ædhelſtan i England Man ſkulde næſten formode, at Haakon er bleven indkaldt af et mægtigt Parti i Landet, fornemmelig i det Throndhjemſke, og dette ſiges ogſaa udtrykkeligt af en enkelt Kongeſaga, ſom dog ellers ikke er ganſke paalidelig[5]. Den almindelige Beretning er, at Haakon, ved at erfare ſin Faders Død, ſtrax gjorde ſig rede til at drage til Norge, og udruſtedes paa det bedſte af ſin Foſterfader Kong Ædhelſtan[6]. Om hans Udruſtning og Rejſe til Norge ere ligeledes Beretningerne forſkjellige Deels heder det, at han af ſin Foſterfader fik Folk og gode Skibe, og udruſtedes hæderligt[7], hvilket ſynes at viſe at han drog til Norge med en heel Flaade; deels at han kun

  1. Om Landvætter, ſe ovenfor S. 175.
  2. Om Oprejſen af Nidſtang, ſe ovenfor S. 180.
  3. Egils Saga, Cap. 59, 60.
  4. Fagrſkinna, Cap. 24.
  5. Nemlig Ágrip, der ſiger (Cap. 5): Da kaldte forſtandige Mænd Haakon hemmelig tilbage i Landet to Vintre efter Harald Haarfagres Død. Om hiint Parti og den formodede danſke Indflydelſe, ſe nedenfor § 40.
  6. Snorre, Haakon den godes Saga, Cap. 1.
  7. Sammeſteds, Olaf Tryggvesſøns Saga, Cap. 13.