Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/733

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
705
Egil Skallagrimsſøns Hevn.

forvisſede om at Egil var borte, og Kongen lod derhos en af ſine Frænder, ved Navn Frode, ſidde med en Deel Mænd paa Aalreksſtad, for i Nødsfald at kunne komme Berg-Anund til Hjelp. Hos Frode lod han ogſaa ſin ældſte Søn Ragnvald, ſom da var ti eller elleve Aar gammel, blive tilbage. Egil havde allerede, ſom ovenfor berettedes, tiltraadt Tilbagerejſen til Island. Men da han kom til Udværet Vitar udenfor Alden, traf han nogle Fiſkere, ſom fortalte ham at Kongen havde lyſt ham utlæg. Der var kun liden Vind, og han blev derfor liggende der nogle Nætter, indtil han endelig en Aften kunde ſejle til Havs, paa ſamme Tid, ſom Fiſkerne roede ind til Land. De medbragte naturligviis den Beſked, at han var borte. Da Berg-Anund erfarede dette, følte han en Steen lettet fra ſit Hjerte, og ſendte fra ſig alle de Mænd, han havde haft hos ſig til ſit Forſvar i Tilfælde af Overfald, men roede ſelv ind til Aalrekſtad og indbød Frode til ſig. Denne fulgte ham ogſaa hjem, uden at vente nogen Fare. Kongeſønnen Ragnvald ſkulde være tilbage paa Aalreksſtad med ti eller tolv Mænd, der altid vare om ham. Men da Frode var borte, fik Ragnvald ogſaa Lyſt til at fornøje ſig, og drog med ſine Mænd paa en ſmuk malet Karfe, han havde, til ſin forrige Foſterfader Skeggthore, der boede paa Herdlø. Imidlertid var der indtruffet Blikſtille, ſaa at Egil ej kunde komme videre, men maatte lægge bi. Siden kom Havgulen, og Egil foreſlog nu ſine Folk, for Sikkerheds Skyld at ſejle til Land paa dette Sted, thi om der ſiden kom Havſtorm, var det ikke viſt, hvor de vilde blive drevne i Land, og paa de fleſte Steder kunde de nu vente ſig en ufredelig Modtagelſe. Mandſkabet fandt hans Forſlag rimeligt, og ſaaledes ſejlede de ind til Herdlevær yderſt i Leden, hvor der var god Havn og hvor de fortøjede Skibet. Egil roede om Natten ſelv tredie paa en liden Baad ind til Herdlø, og ſendte en Mand op for at indhente Efterretninger. Denne kom ſnart tilbage med den Beſked, at Kongeſønnen Ragnvald var paa Gaarden med ſine Mænd, der alle vare temmelig øre af Drik, og at Frode ſelv femte var i Beſøg hos Berg-Anund, der kun havde ſine Gaardsfolk hjemme. Da Egil erfarede dette, roede han tilbage til ſit Skib, bød ſine Mænd ſtaa op og væbne ſig, lod Skibet lægge ud for et enkelt Anker, og ſatte tolv Mænd til at pasſe paa det, men drog ſelv med ſytten Mand paa Storbaaden ind efter Sundene og magede det ſaaledes, at de om Aftenen kom ind til Fenring, hvor de lagde ind i en afſides Vaag. Egil gik nu ene, bevæbnet med Hjelm, Skjold, Sverd og Hugſpyd, men med Hjelmen ſkjult af en ſid Hat, op paa Øen og til en Skov, hvor han traf nogle Drenge, der havde ſtore Fæhunde med ſig; de ſagde at de i denne Tid hver Nat vaagede over Kvæget, fordi der var en Bjørn paa Øen, ſom gjorde ſtor Skade. Heraf benyttede ſtrax den liſtige Egil ſig; han ſagde at ogſaa han havde været forfulgt af Bjørnen