Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/732

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
704
Erik Blodøxe.

Fordring paa Overkongedømmet, hver i ſit Len, og underſtøttedes af Indbyggerne, mellem hvilke de vare opdragne og havde ſine mødrene Frænder. Halfdan ſvarte, der allerede forhen havde ført aabenbar Fejde med Erik, ſatte ſig nu i Kongehøjſædet i Throndhjem, og tog hele Throndhjem at raade over, med alle Thrøndernes Bifald, vel og efter deres Opfordring. Og ſaa ſnart Vikverjerne hørte at Erik var hyldet ſom Overkonge i Hørdaland, toge de Olaf, der efter Bjørns Fald herſkede ene paa den Kant og opfoſtrede Gudrød, Bjørns Søn, til deres Overkonge. Et Par Aar efter døde Halfdan ſvarte pludſelig inde i Throndhjem ved et Gjeſtebud, og der taltes om at Dronning Gunnhild havde kjøbt en Kvinde til at forgive ham. I hans Sted toge Thrønderne den tredie af Haralds og Aaſas Sønner, Sigfred, til Konge. Den førſte Vinter efter Kong Haralds Død fik Erik de kongelige Indtægter kun af Midtlandet, thi Olaf oppebar dem i Viken, og Sigfred i Throndhjem[1].

Erik var naturligviis utilfreds hermed, og der gik Ord om, at han vilde forſøge med Magt at bringe ſine Brødre til Lydighed. Ved Efterretningen herom begyndte Olaf og Sigfred ſtrax at aabne Underhandlinger med hinanden om at ſlutte ſig ſammen med den fælles Fiende, og den følgende Vaar (934) begav Sigfred ſig ſelv til ſin Broder Olaf i Tunsberg. Medens han opholdt ſig her, opbød Erik en betydelig Hær og Flaade, og ſejlede under gunſtig Vind ſaa hurtigt til Tunsberg, at ingen der havde mindſte Anelſe om at han var i Vente. Han overraſkede ſaaledes fuldkommen begge ſine Brødre, der med ſine faa Folk tyede op paa Højden øſtenfor Byen, det nu ſaakaldte Slotsbjerg, og her ſtillede dem i Orden, ventende paa Angrebet. Eriks ſtore Overmagt gjorde ham Sejren vis. Olaf og Sigfred faldt begge, og bleve ſiden begravne, hvor de faldt. Olafs Søn, Tryggve, og Bjørns Søn, Gudrød, flygtede til Oplandene, men Erik lagde hele Viken under ſig, og tilbragte en ſtor Deel af Sommeren med at rejſe om i dette Landſkab[2].

35. Egil Skallagrimsſøns Hevn.


Den ſamme Sommer, Erik fældte ſine Brødre Olaf og Sigfred (934), havde hiin Strid paa Gulathinget fundet Sted mellem Egil Skallagrimsſøn og Berg-Anund, ſom forhen er nævnt. Førend Kongen drog afſted, lyſte han atter Egil utlæg over hele Norge, ſaa at hvo ſom vilde, kunde dræbe ham. Berg-Anund og hans Broder Hadd fandt det raadeligſt at ſidde mandſterke hjemme paa deres Gaarde ſaa længe de endnu ikke vare ganſke

  1. Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. 44. Olaf Tryggv. Saga, Cap. 10.
  2. Snorre, Harald Haarfagres Saga, Cap. 46. Olaf Tryggv. Saga, Cap. 12.