Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/73

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
45
Folkenavn.

Hav ikke kunne have undladt at frembringe Bevægelſer, der forplantede ſig fra Folk til Folk og omſider naaede fjernere Egne, hvis Beboere hverken kjendte Perſerne eller kjendtes af dem. Men yderligere Granſkninger i denne Materie vilde føre os for langt fra hvad der her er Hovedſagen. Vi ſtandſe ved Visheden om, hvor Germanernes ældſte Hjem er at ſøge, uden at opholde os ved at eftergranſke de Aarſager, der drev dem derfra.

9. De germaniſke Folks Navn i Almindelighed, og vore Forfædres i Særdeleshed.

Vi have allerede forhen bemerket, at vort Fædrelands Navn, oprindelig, Norðrvegr, ſiden Norvegr, d. e. den nordlige Vej, knytter ſig til Nordmændene og tilhører deres Sprog. Omvendt kunde man ogſaa ſige, at Nordmændenes Navn knytter ſig til Norges, thi ligeſom dette betyder „den nordlige Vej“, ſaaledes betyder hint kun „Mænd fra Norden“, eller „Mænd boende mod Norden“. Da Rækken af de enkelte germaniſke Folk i deres ældſte Hjem ſnarere ſynes at have ſtrakt ſig fra Øſt mod Veſt, end fra Nord mod Syd; da der ſaaledes vanſkelig ſynes at kunne have været Tale om Nordmænd allerede i Øſten; da man endnu mindre kan tænke ſig nogen Overførelſe af Landſkabsnavnet Norvegr fra Folkets tidligere til dets ſenere Opholdsſted, da endelig baade Landets og Nationens Navn aabenbart ere opſtaaede paa een Gang, og paa det nøjeſte pasſe til vort Fædrelands Beliggenhed i Forhold til de øvrige germaniſke Lande, ſaa bliver det klart, hvad vi ogſaa ovenfor (S. 6.) have yttret med Henſyn til Folkenavnet, at ingen af Navnene ere ældre end Indvandringen, og at vore Forfædre i Urhjemmet enten maa have haft et andet Navn eller have været regnede under en eller anden af de øvrige nordgermaniſke Stammer. Hvad Svearne eller de Svenſke angaar, kjender man endnu ikke ret Betydningen af deres Navn, heller ikke ſynes der i dette (oprindelig Sviþar, gotiſk sviþans, tydſk Schweden) at ligge nogen beſtemt Antydning af geographiſk Beliggenhed. Men vi erfare derimod af den føromtalte Benævnelſe I Ruotſolaine eller Rootslane, hvormed de betegnes af de tſchudiſke Folk, at de i en fjernere Fortid maa have været anſeede ſom en Underafdeling af de ældſte Rusſer. Disſes Navn, der af den græſke og arabiſke Form Rôs, den tſchudiſke Ruots, Roots, Ruotti, kan ſkjønnes oprindelig at have lydt Ródsi eller at have indeholdt Stammeordet Ród, ſynes ſaaledes at have betydet „Talende“, thi af Stammen rod har man det gotiſke ródjan og det oldnorſke rœða, der begge betyde „at tale“. At et Folk i den raa Oldtid benævnte ſig ſaaledes i Sammenligning med forſkjelligttalende Folk, er ej alene i ſig ſelv højſt rimeligt, men beſtyrkes desuden af Exempler paa lignende Benævnelſer hos andre Folk. Hos de fleſte ſlaviſke Stammer, der