Sigtrygg synes efter sin Fordrivelse fra Irland at have begivet sig til Northumberland og erhvervet Herredømmet her efter Ragnvald Gudrødssøns samtidigt med Edvard indtrufne Død. Denne Ragnvald, som ellers ikke synderligt omtales i Annalerne, skal have været en vild Hedning som berøvede St. Cuthbert mange af hans Ejendomme, for at uddele dem til sine Krigere; han overvandt tillige den skotske Konge Constantin, der vilde komme en vis Aldred, hvilken han ligeledes vilde fratage hans Ejendom, til Hjelp, sejrede derhos i et Slag over Anglerne, og døde endelig, som det synes, paa samme Tid som Edvard[1]. Hvorledes Sigtrygg kom i Besiddelse af Northumberland, nævnes ikke, men det fortælles, at han strax efter Ædhelstans Tronbestigelse kom til ham ved Tamworth, 26de Januar 926,
- ↑ Fortællingen herom, der er ret interessant, eg i sig selv ej usandsynlig, ja tildeels endog synes at grunde sig paa Traditioner, knyttede til de forskjellige Gavebreve, der fandtes i Archivet i Durham, lyder i Korthed saaledes: Kong Ragnvald kom med en stor Mængde Skibe, og bemægtigede sig det Land, der tilhørte Aldred, Eadulfs Søn, en Ven af Kong Edvard, ligesom Eadulf havde været en Ven af Alfred. (Denne Aldred, Konge eller Herre til Bamborough, med et Distrikt i Northumberland, nævnes ogsaa i Chron. Saxonicum). Aldred flygtede til Skotland og bad Kong Constantin om Hjelp; denne førte ogsaa en Hær mod Ragnvald, men blev slagen ved Corebridge. I dette Slag faldt ogsaa alle de fornemste Angler, som deeltoge deri, undtagen Aldred og hans Broder Uhtred. Ragnvald uddeelte nu St. Cuthberts Lande mellem sine Krigere. Blandt disse nævnes to, en ved Navn Skule, en anden ved Navn Olaf Halle. Denne traadte en Dag, heel overmodig, ind i St. Cuthberts Kirke og spurgte Biskoppen: „hvad formaar vel den døde Mand Cuthbert imod mig, med hvilken man hver Dag truer mig? Jeg sværger ved Thor og Odin at jeg fra dette Øjeblik vil være en Fiende af Eder Alle“. Biskoppen og Menigheden faldt nu paa Knæ, anraabende Gud og St. Cuthbert om Hjelp, og neppe havde Olaf, da han skulde gaa ud af Kirken, betraadt Tærskelen, førend han følte en stikkende Smerte i sin Fod og strax derpaa styrtede død ned. St. Cuthbert fik nu sine Ejendomme tilbage. En Tid efter forlenede Biskoppen en vis Eadred med store Besiddelser. Ragnvald bekrigede ham, fældte ham i et nyt Slag ved Corebridge, tog hans Land til sig og overlod det til to af sine Krigere, men døde kort Tid efter. (Simeon Dunelm. Hist. Sti. Cuthberti, hos Twysden, S. 74, 75). Man seer heraf, at flere, og det ikke ubetydelige Slag have fundet Sted, uden at blive omtalte i Chron. Sax. – Hvis det for Resten ikke udtrykkeligt hed hos Mag. Adam, at Ragnvald var en Søn af Gudrød, og man ikke ogsaa af Chron. Sax. saa, at han vandt York 923 og hyldede Edvard i 924, kunde man fristes til at antage ham for den fra Irland fordrevne Ragnvald; men denne døde allerede i 921. Sigtryggs Identitet med den irske Sigtrygg synes derimod ikke at kunne betvivles.
ganske irsk. Derimod er det ikke usandsynligt, at denne Sigtrygg, som overvandt Niall, virkelig er den samme, som den der senere (ved 925) fremstod i Northumberland, thi vel ligger det nær at antage denne for en Søn af Gudrød, men paa den anden Side siges dette ikke udtrykkeligt, og de irske Kongeætlinger begynde just paa denne Tid at spille en Rolle i Northumberland: vi ville siden faa se Sigtryggs egen Søn Olaf at flygte til Irland.
