Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/721

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
693
Irland.


Sigtrygg ſynes efter ſin Fordrivelſe fra Irland at have begivet ſig til Northumberland og erhvervet Herredømmet her efter Ragnvald Gudrødsſøns ſamtidigt med Edvard indtrufne Død. Denne Ragnvald, ſom ellers ikke ſynderligt omtales i Annalerne, ſkal have været en vild Hedning ſom berøvede St. Cuthbert mange af hans Ejendomme, for at uddele dem til ſine Krigere; han overvandt tillige den ſkotſke Konge Conſtantin, der vilde komme en vis Aldred, hvilken han ligeledes vilde fratage hans Ejendom, til Hjelp, ſejrede derhos i et Slag over Anglerne, og døde endelig, ſom det ſynes, paa ſamme Tid ſom Edvard[1]. Hvorledes Sigtrygg kom i Beſiddelſe af Northumberland, nævnes ikke, men det fortælles, at han ſtrax efter Ædhelſtans Tronbeſtigelſe kom til ham ved Tamworth, 26de Januar 926,

    ganſke irſk. Derimod er det ikke uſandſynligt, at denne Sigtrygg, ſom overvandt Niall, virkelig er den ſamme, ſom den der ſenere (ved 925) fremſtod i Northumberland, thi vel ligger det nær at antage denne for en Søn af Gudrød, men paa den anden Side ſiges dette ikke udtrykkeligt, og de irſke Kongeætlinger begynde juſt paa denne Tid at ſpille en Rolle i Northumberland: vi ville ſiden faa ſe Sigtryggs egen Søn Olaf at flygte til Irland.

  1. Fortællingen herom, der er ret interesſant, eg i ſig ſelv ej uſandſynlig, ja tildeels endog ſynes at grunde ſig paa Traditioner, knyttede til de forſkjellige Gavebreve, der fandtes i Archivet i Durham, lyder i Korthed ſaaledes: Kong Ragnvald kom med en ſtor Mængde Skibe, og bemægtigede ſig det Land, der tilhørte Aldred, Eadulfs Søn, en Ven af Kong Edvard, ligeſom Eadulf havde været en Ven af Alfred. (Denne Aldred, Konge eller Herre til Bamborough, med et Diſtrikt i Northumberland, nævnes ogſaa i Chron. Saxonicum). Aldred flygtede til Skotland og bad Kong Conſtantin om Hjelp; denne førte ogſaa en Hær mod Ragnvald, men blev ſlagen ved Corebridge. I dette Slag faldt ogſaa alle de fornemſte Angler, ſom deeltoge deri, undtagen Aldred og hans Broder Uhtred. Ragnvald uddeelte nu St. Cuthberts Lande mellem ſine Krigere. Blandt disſe nævnes to, en ved Navn Skule, en anden ved Navn Olaf Halle. Denne traadte en Dag, heel overmodig, ind i St. Cuthberts Kirke og ſpurgte Biſkoppen: „hvad formaar vel den døde Mand Cuthbert imod mig, med hvilken man hver Dag truer mig? Jeg ſværger ved Thor og Odin at jeg fra dette Øjeblik vil være en Fiende af Eder Alle“. Biſkoppen og Menigheden faldt nu paa Knæ, anraabende Gud og St. Cuthbert om Hjelp, og neppe havde Olaf, da han ſkulde gaa ud af Kirken, betraadt Tærſkelen, førend han følte en ſtikkende Smerte i ſin Fod og ſtrax derpaa ſtyrtede død ned. St. Cuthbert fik nu ſine Ejendomme tilbage. En Tid efter forlenede Biſkoppen en vis Eadred med ſtore Beſiddelſer. Ragnvald bekrigede ham, fældte ham i et nyt Slag ved Corebridge, tog hans Land til ſig og overlod det til to af ſine Krigere, men døde kort Tid efter. (Simeon Dunelm. Hist. Sti. Cuthberti, hos Twysden, S. 74, 75). Man ſeer heraf, at flere, og det ikke ubetydelige Slag have fundet Sted, uden at blive omtalte i Chron. Sax. — Hvis det for Reſten ikke udtrykkeligt hed hos Mag. Adam, at Ragnvald var en Søn af Gudrød, og man ikke ogſaa af Chron. Sax. ſaa, at han vandt York 923 og hyldede Edvard i 924, kunde man friſtes til at antage ham for den fra Irland fordrevne Ragnvald; men denne døde allerede i 921. Sigtryggs Identitet med den irſke Sigtrygg ſynes derimod ikke at kunne betvivles.