Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/719

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
691
Irland.

lerne Roald og Ottar nævnes i de engelske Annaler som de fornemste Anførere ved Toget i 918. En yngre engelsk Krønikeskriver, Simeon af Durham, fortæller ogsaa om et Tog, som Ragnvald, Ottar Jarl og en vis Aasulf Kraakabein (Cracabam) foretog i Aaret 912 til et Sted, han kalder Dunbline, hvilket de angrebe og herjede[1]. Og endelig omtales Ottar som Ragnvalds og Aasulf Kraakabeins Staldbroder paa et Tog, disse i Aaret 918 foretoge til Skotland. Den egentlige Sammenhæng i disse Begivenheder synes at have været følgende. Ragnvald har omtrent ved 909 eller 910 været over hos Loire-Nordmændene, for at anmode dem om Hjelp; denne har han faaet, under Anførsel af Ottar; de have sværmet om langs Englands og Irlands Kyster, saa at Kong Edvard var nødt til at have en Flaade rede til deres Modtagelse; de have sandsynligviis deeltaget i Kampen paa Wodnesfeld ved Severn[2], og derpaa angrebet Dublin eller maaskee en anden irsk By af lignende Navn, sidenefter have de holdt det oven omtalte Søslag ved Anglesey mod Baard Ottarssøn[3]. Derpaa ere de komne deres Landsmænd ved Waterford til Hjelp, og det synes endog, som om Ragnvald for en kort Tid opkastede sig til Konge her. Men allerede i 918 blev han, Ottar og Aasulf Kraakabein forjagne fra Irland, og hjemsøgte Albanien eller det sydlige Skotland[4]. Nordmændene deelte sig, fortælle de irske Annaler, i fire Hobe, af hvilke en anførtes af Jarlen Godfred, Ivars Sønnesøn, en af begge Jarlerne Ottar og Aasulf, en af de kongelige Ynglinger, og en af Ragnvald, der lagde sig i Baghold Skotterne, under Anførsel af deres Konge (Constantin) og hans Maormor eller

  1. Nemlig Simeon af Durham, Mon. hist. Brit. I. p. 686. Det staar nemlig her ved 912: Reingwald rex et Oter comes et Oswul Cracabam (Cracaban, Cracabain?) irruperunt et vastaverunt Dunbline. Dette Dunbline have nogle forklaret om Dunblane nordenfor Frith of Forth i Skotland, og ligeledes Cracabam ikke som et Tilnavn til Aasulf, men som Navnet paa et Sted, de havde herjet, rimeligviis Clackmannan. Dette Tog skulde altsaa have gjeldt Skotland, og maatte da blive det samme, som det, de irske Annaler omtale ved 918, men være fejlagtigt henført af Simeon til 912. Vist er det og, at noget Angreb paa Dublin i 912 ej omtales i de irske Annaler. Paa den anden Side viser det nedenfor anførte Sted af disse, at i alle Fald den Gisning, at Cracabam ikke skulde være en Persons Navn, er fejlagtig; dertil kommer, at Dumblane laa vel langt ud af de irske Nordmænds Vej, at Simeons Aarsangivelser ellers ej pleje at være saa urigtige, at Ottar faldt paa Toget mod Skotland, og altsaa, hvis han var død 912, ej havde kunnet herje ved Severn 918, og endelig at vel ikke alle Angreb af Nordmændene ere saa nøjagtigt optegnede i de irske Annaler.
  2. Se ovenfor S. 688.
  3. Se ovenfor S. 690.
  4. Ann. Ult. p. 251. Disse kalde de tre Anførere Ragnall (Ragnvald), Ottir (Ottarl og Gragabai (Kraakabain); Navnet Aasulf udgaar.