Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/719

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
691
Irland.

lerne Roald og Ottar nævnes i de engelſke Annaler ſom de fornemſte Anførere ved Toget i 918. En yngre engelſk Krønikeſkriver, Simeon af Durham, fortæller ogſaa om et Tog, ſom Ragnvald, Ottar Jarl og en vis Aasulf Kraakabein (Cracabam) foretog i Aaret 912 til et Sted, han kalder Dunbline, hvilket de angrebe og herjede[1]. Og endelig omtales Ottar ſom Ragnvalds og Aasulf Kraakabeins Staldbroder paa et Tog, disſe i Aaret 918 foretoge til Skotland. Den egentlige Sammenhæng i disſe Begivenheder ſynes at have været følgende. Ragnvald har omtrent ved 909 eller 910 været over hos Loire-Nordmændene, for at anmode dem om Hjelp; denne har han faaet, under Anførſel af Ottar; de have ſværmet om langs Englands og Irlands Kyſter, ſaa at Kong Edvard var nødt til at have en Flaade rede til deres Modtagelſe; de have ſandſynligviis deeltaget i Kampen paa Wodnesfeld ved Severn[2], og derpaa angrebet Dublin eller maaſkee en anden irſk By af lignende Navn, ſidenefter have de holdt det oven omtalte Søſlag ved Anglesey mod Baard Ottarsſøn[3]. Derpaa ere de komne deres Landsmænd ved Waterford til Hjelp, og det ſynes endog, ſom om Ragnvald for en kort Tid opkaſtede ſig til Konge her. Men allerede i 918 blev han, Ottar og Aasulf Kraakabein forjagne fra Irland, og hjemſøgte Albanien eller det ſydlige Skotland[4]. Nordmændene deelte ſig, fortælle de irſke Annaler, i fire Hobe, af hvilke en anførtes af Jarlen Godfred, Ivars Sønneſøn, en af begge Jarlerne Ottar og Aasulf, en af de kongelige Ynglinger, og en af Ragnvald, der lagde ſig i Baghold Skotterne, under Anførſel af deres Konge (Conſtantin) og hans Maormor eller

  1. Nemlig Simeon af Durham, Mon. hist. Brit. I. p. 686. Det ſtaar nemlig her ved 912: Reingwald rex et Oter comes et Oswul Cracabam (Cracaban, Cracabain?) irruperunt et vastaverunt Dunbline. Dette Dunbline have nogle forklaret om Dunblane nordenfor Frith of Forth i Skotland, og ligeledes Cracabam ikke ſom et Tilnavn til Aasulf, men ſom Navnet paa et Sted, de havde herjet, rimeligviis Clackmannan. Dette Tog ſkulde altſaa have gjeldt Skotland, og maatte da blive det ſamme, ſom det, de irſke Annaler omtale ved 918, men være fejlagtigt henført af Simeon til 912. Viſt er det og, at noget Angreb paa Dublin i 912 ej omtales i de irſke Annaler. Paa den anden Side viſer det nedenfor anførte Sted af disſe, at i alle Fald den Gisning, at Cracabam ikke ſkulde være en Perſons Navn, er fejlagtig; dertil kommer, at Dumblane laa vel langt ud af de irſke Nordmænds Vej, at Simeons Aarsangivelſer ellers ej pleje at være ſaa urigtige, at Ottar faldt paa Toget mod Skotland, og altſaa, hvis han var død 912, ej havde kunnet herje ved Severn 918, og endelig at vel ikke alle Angreb af Nordmændene ere ſaa nøjagtigt optegnede i de irſke Annaler.
  2. Se ovenfor S. 688.
  3. Se ovenfor S. 690.
  4. Ann. Ult. p. 251. Disſe kalde de tre Anførere Ragnall (Ragnvald), Ottir (Ottarl og Gragabai (Kraakabain); Navnet Aasulf udgaar.