Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/718

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
690
Vikingetog.

des saaledes, at Kong Mælfinnia af Bregh og Cerbhal af Leinster i Aaret 902 saa sig istand til at indtage Dublin og forjage Nordmændene fra Staden[1]. I nogle saa Aar havde Irland nu Fred, og de Fremmede maa i denne Tid deels have haft deres Tilhold paa Syderøerne, deels ogsaa stundom have søgt hen til deres Landsmænd i det nordvestlige Frankrige, da vi baade erfare at de sværmede om i Farvandene mellem Skotland, England og Irland, og vi finde dem i den nærmeste Forbindelse med Loire-Nordmændene. Ivar Ivarssøn, uden al Tvivl en Broder af Sigtrygg og Olaf, faldt i et Slag mod Pikterne i Skotland (904)[2], og ti Aar efter omtales et Slag ved Øen Anglesey, mellem Baard Ottarssøn og Ragnvald Ivarssøn, rimeligviis en Søn af den nysnævnte Ivar Ivarssøn, i hvilket Baard faldt med Størstedelen af sin Hær[3]. I det samme Aar (914) lykkedes det Nordmændene atter at faa Fodfæste i Landet. De kom med en vældig Flaade til Waterford, og erobrede den; de maa saaledes ogsaa have været fordrevne fra denne By i 902[4]. Fra Waterford gjorde de Tog baade i Minister og til Leinster, og deres Magt tiltog øjensynligt med hvert Aar. Nu landede ogsaa Sigtrygg, Ragnvalds Frænde, med en Flaade i Leinster, og Ragnvald selv ved Waterford, hvor just Niall, Overkongen over Irland, havde angrebet Nordmændene med en fra hele Landet samlet Hær. I Førstningen havde Niall nogle Fordele over Nordmændene, men Ragnvalds Ankomst tyngede Vegtskaalen paa deres Side, og Niall maatte trække sig tilbage efter et Slag, hvori der faldt 1200 Mand paa begge Sider. Et Angreb, som Niall kort efter gjorde paa Sigtryggs Hær, lykkedes ikke bedre, og Sigtrygg bemægtigede sig Dublin (917)[5].

Det er at formode, at Ragnvald paa dette Tog har fundet Understøttelse af Loire-Nordmændene, og derfor rimeligviis har været over i Frankrige hos dem, førend han tiltraadte det. Der tales nemlig, som vi ovenfor have nævnt, i de engelske Annaler om tvende Tog, de saakaldte Lidwikker eller Loire-Nordmændene gjorde til det vestlige England, nemlig i 910, og fornemmelig i 918, hvorved i Særdeleshed en vis Ottar synes at have været den meest fremragende af Anførerne, og som egentlig synes at have været et og det samme Tog, der vedvarede i en Række af Aar, begyndende i 910 og sluttende i 918. Thi vælske Annaler berette som en merkelig Begivenhed, at Ottar kom til Britannien i Aaret 910[6], og Jar-

  1. Annales Ulton. O’Connor S. 242.
  2. D. s. S. 248.
  3. D. s. S. 247.
  4. Ann. Ult. p. 248, jvf. Ann. 4 Magistr. O’Connor III. p. 422.
  5. Ann. Ult. p. 250, 251.
  6. Brut y Tywysogion, Mon. hist. Brit. I. p. 847.