Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/718

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
690
Vikingetog.

des ſaaledes, at Kong Mælfinnia af Bregh og Cerbhal af Leinſter i Aaret 902 ſaa ſig iſtand til at indtage Dublin og forjage Nordmændene fra Staden[1]. I nogle ſaa Aar havde Irland nu Fred, og de Fremmede maa i denne Tid deels have haft deres Tilhold paa Syderøerne, deels ogſaa ſtundom have ſøgt hen til deres Landsmænd i det nordveſtlige Frankrige, da vi baade erfare at de ſværmede om i Farvandene mellem Skotland, England og Irland, og vi finde dem i den nærmeſte Forbindelſe med Loire-Nordmændene. Ivar Ivarsſøn, uden al Tvivl en Broder af Sigtrygg og Olaf, faldt i et Slag mod Pikterne i Skotland (904)[2], og ti Aar efter omtales et Slag ved Øen Anglesey, mellem Baard Ottarsſøn og Ragnvald Ivarsſøn, rimeligviis en Søn af den nysnævnte Ivar Ivarsſøn, i hvilket Baard faldt med Størſtedelen af ſin Hær[3]. I det ſamme Aar (914) lykkedes det Nordmændene atter at faa Fodfæſte i Landet. De kom med en vældig Flaade til Waterford, og erobrede den; de maa ſaaledes ogſaa have været fordrevne fra denne By i 902[4]. Fra Waterford gjorde de Tog baade i Miniſter og til Leinſter, og deres Magt tiltog øjenſynligt med hvert Aar. Nu landede ogſaa Sigtrygg, Ragnvalds Frænde, med en Flaade i Leinſter, og Ragnvald ſelv ved Waterford, hvor juſt Niall, Overkongen over Irland, havde angrebet Nordmændene med en fra hele Landet ſamlet Hær. I Førſtningen havde Niall nogle Fordele over Nordmændene, men Ragnvalds Ankomſt tyngede Vegtſkaalen paa deres Side, og Niall maatte trække ſig tilbage efter et Slag, hvori der faldt 1200 Mand paa begge Sider. Et Angreb, ſom Niall kort efter gjorde paa Sigtryggs Hær, lykkedes ikke bedre, og Sigtrygg bemægtigede ſig Dublin (917)[5].

Det er at formode, at Ragnvald paa dette Tog har fundet Underſtøttelſe af Loire-Nordmændene, og derfor rimeligviis har været over i Frankrige hos dem, førend han tiltraadte det. Der tales nemlig, ſom vi ovenfor have nævnt, i de engelſke Annaler om tvende Tog, de ſaakaldte Lidwikker eller Loire-Nordmændene gjorde til det veſtlige England, nemlig i 910, og fornemmelig i 918, hvorved i Særdeleshed en vis Ottar ſynes at have været den meeſt fremragende af Anførerne, og ſom egentlig ſynes at have været et og det ſamme Tog, der vedvarede i en Række af Aar, begyndende i 910 og ſluttende i 918. Thi vælſke Annaler berette ſom en merkelig Begivenhed, at Ottar kom til Britannien i Aaret 910[6], og Jar-

  1. Annales Ulton. O’Connor S. 242.
  2. D. ſ. S. 248.
  3. D. ſ. S. 247.
  4. Ann. Ult. p. 248, jvf. Ann. 4 Magistr. O’Connor III. p. 422.
  5. Ann. Ult. p. 250, 251.
  6. Brut y Tywysogion, Mon. hist. Brit. I. p. 847.