Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/717

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
689
Irland.

Colcheſter erobredes fra Danerne, og flere Høvdinger, ſom Thorkell af Bedford, Thorfred af Northampton, tilligemed flere Haulder, og Danerne omkring Cambridge og Nottingham hyldede ham. Da han efter Ædhelfleds Død tillige fik Myrkneriget under ſin umiddelbare Beſtyrelſe, erkjendte ogſaa de der boende Daner ham for deres Herre og Beſkytter Thorkell drog ſiden, fortælles der, med Edvards Tilladelſe og Hjelp over til Frankrige[1]. Ragnvald, maaſkee Gudrøds Søn, ſom kort Tid efter bemægtigede ſig York (924), fandt ſig ligeledes bedſt tjent med at erkjende Kong Edvard, tom det heder, for ſin Fader og Herre; og da ligeledes Kongerne af Wales, Skotland og af Briterne ved Clyde-Floden eller de ſaakaldte Strathclyde-Væler hyldede Edvard ſom Overherre, kan man ſige, at han ved ſin Død, der indtraf kort efter, var mægtigere end nogen Konge i England før ham havde været, og at han efterlod en herlig Arv til ſin Søn Ædhelſtan, der efterfulgte ham paa Englands Throne[2].

Paa denne Tid begyndte de norſke Konger i Irland mere end hidtil at blande ſig i Northumberlands og Oſtangelns Anliggender. Sandſynligviis have de nordiſke Høvdinger i Northumberland, efterſom de engelſke Konger bleve dem for mægtige, taget deres Tilflugt til deres Landsmænd eller Stammeforvandte i Irland, og bedet dem om Hjelp. Disſe irſke Nordmænds Hiſtorie frembyder kun en uendelig Række af Plyndringstog og Smaafejder med Landets Indbyggere, og indbyrdes Tviſtigheder. Efter Oiſtins eller Thorſteins Rødes Død fulgte Ivars Søn Sigfred eller, ſom han andenſteds kaldes, Godfred, ſom Konge i Dublin[3]. Sigfred blev ſvigagtigt dræbt af ſin Broder Sigtrygg (883), og kort Tid derefter opſtod der en indbyrdes Strid mellem Nordmændene i Dublin, der deelte ſig i to Partier, et under Sigtrygg, et andet under en Jarl, ved Navn Sigfred. I denne Strid omkom tilſidſt Sigtrygg (896), hans Broder Olaf faldt i et Slag mod Indbyggerne af Connall, og Nordmændenes Magt ſvække-

  1. Chron. Sax. p. 375—378.
  2. Chron. Sax. p. 378—382.
  3. Sigfred Ivarsſøn (Sicfirth mere Ivair, rex Nordmanorum) nævnes i de paalidelige Ulſterſke Annaler (O’Connor III. p. 238), medens derimod Ma-Geoghegan, uviſt efter hvilken Kilde, kalder ham Godfred (Hist. d’Irlande I. p. 396); han kalder ligeledes den Høvding, med hvem Sigtrygg ſenere kom i Strid, Galfred, ikke Sigfred, og henfører denne Strid til 892. Der er imidlertid ſterke Tegn til, at han her enten kun har misforſtaaet de Ulſterſke Annaler eller haft en upaalidelig Text af dem, de Ulſterſke kalde nemlig Sigfred Jarl (Sichfrait in erll); da nu Ma-Geoghegan giver Galfrid Tilnavnet merle, ſynes han at have læſt merl iſtedetfor in erll, og ſaaledes juſt at have benyttet disſe ſelvſamme Annaler, idet hans Variant-Exemplar maaſkee har haft Godfred eller Gatfrid iſtedetfor Sigfred.