agtende, som det heder, al den Fred, Kong Edvard og hans Viismænd bøde dem, og herjede Myrkne-Riget, i den Tanke at Kongen havde hele sin Styrke samlet paa Flaaden. Men han sendte strax en Hær imod dem, indhentede dem paa Hjemvejen, angreb dem og fældte, som det siges, mange tusinde af dem[1]. Slaget skal have staaet paa Sletten Wodnesfeld (Odins-Sletten) østenfor Severn, i hvis Omegn de havde herjet, og det er ikke usandsynligt, at de her have været forenede med hine Vikinger fra Bretagne, som maaskee i dette Slag fandt sin Undergang[2]. Blandt de her faldne nordiske Krigere nævnes Kongerne Eowils (Ecwils, Eowilisc, maaskee Eyulf?) og Halfdan, Jarlerne Ottar og Skurfa, Haulderne Odulf (Audulf?), Benesing (?), Thorfred, Agmund og Godfred, derhos en Olaf den svarte, og Aasfred hlytte[3]. Nogle have, vistnok med stor Uret, gjort den her omtalte Halfdan til den samme, som der ankom tilligemed Ivar, og dette har igjen endog forledet Ædhelweard til at lade Ingvar eller Ivar falde i dette Slag uagtet han allerede tidligere har omtalt hans Død[4].
Edward og hans ypperlige Syster Ædhelfled, der bestyrede Myrkne-Riget, søgte nu at sikkre sine Besiddelser ved at opføre fastere Grændseborge eller befæste Grændsesteder, som enten vare aabne, eller hvis Befæstninger vare nedfaldne. Af saadanne Befæstninger nævnes Tamworth, Warwick, Dowcester, o. fl. Det synes som om Danerne heraf have taget Anledning til at begynde Krig paa ny, men i det Hele taget uden Held, og man sporer nu gjennem en Række af Aar en kraftigt gjennemført Bestræbelse fra Edwards og hans Efterfølger Ædhelstans Side paa at gjøre sig de nordiske Beboere af Landet umiddelbart underdanige. Saaledes erhvervede Edward Maldon med en stor Deel af den omliggende Egn, og Ædhelfleds Hærførere erobrede efter en blodig Belejring Derby, hvor den oprørske væliske Fyrste Hugan havde fundet Tilflugt og Understøttelse. Flere Angreb af Danerne, paa Towcester, Bedford, Westmare og Meldon bleve drevne tilbage med Tab. Kongen selv stormede Temesford, hvor Danernes Konge, rimeligviis Olaf, Gudrøds Søn, faldt med flere af sine fornemste Mænd.
- ↑ Chron. Sax. p. 375.
- ↑ Ædhelweard, S. 519. – At de her nævnte Tog af Loire-Nordmænd (af Lidwiccum) have staaet i nogen Forbindelse med den forhen omtalte Flugt af Herrer fra Bretagne over til England, er ikke usandsynligt.
- ↑ Chron. Sax. Mon. hist. Brit. p. 375.
- ↑ Florents af Worcester (Mon. hist. Brit. p. 569) nævner ligefrem Eowils og Halfdene fratres regis Hinguin. Ædhelweard nævner udtrykkelig Ivars Død 870 (S.513), men lader ham falde som „Iguuar“ 909 (S.519). Det er Navnene, som have forvildet ham. Thomas af Ely har igjen i sin Vita Stæ Etheldridæ ladet sig forlede til at nævne Eowils og Haastein blandt de 866 ankomne Vikinger, se ovenfor S. 623.
