skulde unde Sikkerhed, og at Brud paa denne Frihed skulde straffes som Fredsbrud i det kongelige Palads, nemlig med en Bod af 96 Mk. Sølv[1]. Det er heraf tydeligt nok, at Gudrød var et Redskab i den efter Magt og Rigdom begjærlige Gejstligheds Haand. Thi han skjenkede virkelig Biskopsstolen i Durham, hvad St. Cuthbert skulde have forlangt, og paa de denne Biskopsstol af Gudrød tilstaaede Forrettigheder grunde sig de særegne Rettigheder, som endnu tilkommer Biskoppen af Durham[2]. Gudrød døde i York den 25de August 894[3], og esterfulgtes af sine Sønner Olaf, Sigtrygg og Ragnvald[4]. Paa denne Tid vare de ved Løwen slagne Vikinger tilligemed Haastein komne over til England, hvor de nu i tre Aar gjorde ødelæggende Vandringer. Og uagtet Alfred havde taget den Sikkerheds-Forholdsregel at lade Northumbrerne og Østanglerne tilsværge sig ny Troskabsed og stille nye Gisler, hindrede dette dem ikke fra at gjøre fælles Sag med Vikingerne. Medens Alfred var beskjeftiget med at bekæmpe disse ved Thornigg, blev Westsex angrebet af to Flaader fra Østangel og Northumberland, tilsammen paa hundrede Skibe; den ene belejrede et Virke i Devonshire, den anden Exeter, og de droge først bort, da Kongen selv kom, men gjorde paa Tilbagevejen et Forsøg mod Chichester i Essex, der dog mislykkedes. Siden, da Vikingehæren havde samlet sig ved Shoebury i Essex, fik den ogsaa stort Tilløb fra Østangel og Northumberland, og førend de tiltraadte deres Tog tvers over Landet til Severn og Chester, sendte de sine Kvinder og Skatte paa Skibene til Østangel, for at de her kunde være i Sikkerhed. Da de endelig efter tre Aars Forløb forlode England, lagde de Vejen over Østangel og Northumberland, hvis Indbyggere imidlertid ideligen havde herjet paa Kysterne af Westsex med nogle Krigsskibe eller saakaldte Aske, som de mange Aar i Forvejen havde bygget[5]. Alfred lod nu, som det fortælles, bygge Langskibe mod disse Aske, næsten dobbelt saa lange som disse; nogle havde 60 Aarer, nogle flere, de vare baade hurtigere, mindre væltsomme og højere, de vare hverken efter frisisk eller dansk
- ↑ Vidtløftigst fortælles dette i Simeon Dunelm. Hist. eccl. Dunelm., hos Twysden, S. 21, 22, og i Hist. Sancti Cuthberhti, sammesteds S. 70, 71, 73.
- ↑ Nemlig det saakaldte Paladsgrevskabs Rettigheder (county palatine of Durham).
- ↑ Dagen angives af Ædhelweard, som dog henfører hans Død til 896, og tillægger at han ligger begraven i Domkirken i York. De øvrige Annaler have 894.
- ↑ Mag. Adam. af Bremen, I. 41 og II. 22. Det maa dog bemerkes, at Mag. Adam, som her udtrykkelig citerer engelske Kilder, ikke er at lide paa, efter som han kan have misforstaaet Chron. Sax., og uden videre antaget de i dette efterhaanden omtalte Konger Olaf, Sigtrygg og Ragnvald, for Gudrøds Sønner.
- ↑ Chron. Sax. p. 370. Af disse äscas fik Vikingerne Navn af Askmænd, som Mag. Adam udtrykkeligt siger (II. 29, 74; IV. 6); dette Tilnavn førte ogsaa, som ovenfor er viist, Dronning Gunnhilds Broder Alf.
