Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/713

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
685
Danſke Riger i England.

ſkulde unde Sikkerhed, og at Brud paa denne Frihed ſkulde ſtraffes ſom Fredsbrud i det kongelige Palads, nemlig med en Bod af 96 Mk. Sølv[1]. Det er heraf tydeligt nok, at Gudrød var et Redſkab i den efter Magt og Rigdom begjærlige Gejſtligheds Haand. Thi han ſkjenkede virkelig Biſkopsſtolen i Durham, hvad St. Cuthbert ſkulde have forlangt, og paa de denne Biſkopsſtol af Gudrød tilſtaaede Forrettigheder grunde ſig de ſæregne Rettigheder, ſom endnu tilkommer Biſkoppen af Durham[2]. Gudrød døde i York den 25de Auguſt 894[3], og eſterfulgtes af ſine Sønner Olaf, Sigtrygg og Ragnvald[4]. Paa denne Tid vare de ved Løwen ſlagne Vikinger tilligemed Haaſtein komne over til England, hvor de nu i tre Aar gjorde ødelæggende Vandringer. Og uagtet Alfred havde taget den Sikkerheds-Forholdsregel at lade Northumbrerne og Øſtanglerne tilſværge ſig ny Troſkabsed og ſtille nye Giſler, hindrede dette dem ikke fra at gjøre fælles Sag med Vikingerne. Medens Alfred var beſkjeftiget med at bekæmpe disſe ved Thornigg, blev Weſtſex angrebet af to Flaader fra Øſtangel og Northumberland, tilſammen paa hundrede Skibe; den ene belejrede et Virke i Devonſhire, den anden Exeter, og de droge førſt bort, da Kongen ſelv kom, men gjorde paa Tilbagevejen et Forſøg mod Chicheſter i Esſex, der dog mislykkedes. Siden, da Vikingehæren havde ſamlet ſig ved Shoebury i Esſex, fik den ogſaa ſtort Tilløb fra Øſtangel og Northumberland, og førend de tiltraadte deres Tog tvers over Landet til Severn og Cheſter, ſendte de ſine Kvinder og Skatte paa Skibene til Øſtangel, for at de her kunde være i Sikkerhed. Da de endelig efter tre Aars Forløb forlode England, lagde de Vejen over Øſtangel og Northumberland, hvis Indbyggere imidlertid ideligen havde herjet paa Kyſterne af Weſtſex med nogle Krigsſkibe eller ſaakaldte Aſke, ſom de mange Aar i Forvejen havde bygget[5]. Alfred lod nu, ſom det fortælles, bygge Langſkibe mod disſe Aſke, næſten dobbelt ſaa lange ſom disſe; nogle havde 60 Aarer, nogle flere, de vare baade hurtigere, mindre væltſomme og højere, de vare hverken efter friſiſk eller danſk

  1. Vidtløftigſt fortælles dette i Simeon Dunelm. Hist. eccl. Dunelm., hos Twysden, S. 21, 22, og i Hist. Sancti Cuthberhti, ſammeſteds S. 70, 71, 73.
  2. Nemlig det ſaakaldte Paladsgrevſkabs Rettigheder (county palatine of Durham).
  3. Dagen angives af Ædhelweard, ſom dog henfører hans Død til 896, og tillægger at han ligger begraven i Domkirken i York. De øvrige Annaler have 894.
  4. Mag. Adam. af Bremen, I. 41 og II. 22. Det maa dog bemerkes, at Mag. Adam, ſom her udtrykkelig citerer engelſke Kilder, ikke er at lide paa, efter ſom han kan have misforſtaaet Chron. Sax., og uden videre antaget de i dette efterhaanden omtalte Konger Olaf, Sigtrygg og Ragnvald, for Gudrøds Sønner.
  5. Chron. Sax. p. 370. Af disſe äscas fik Vikingerne Navn af Aſkmænd, ſom Mag. Adam udtrykkeligt ſiger (II. 29, 74; IV. 6); dette Tilnavn førte ogſaa, ſom ovenfor er viiſt, Dronning Gunnhilds Broder Alf.