Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/712

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
684
Vikingetog.

der fandt Sted mellem Rolf og den nys til Chriſtendommen omvendte Kong Gudrum Ædhelſtan. Dette viſer, at det ikke var ſynderlig vel bevendt med Overholdelſen af det Fredsfordrag, Gudrum havde ſluttet med Alfred, og det varer heller ikke længe, førend vi atter ſe Øſtangels og Northumberlands nordiſke Beboere fejde paa Alfreds Rige. De benyttede ſig i Særdeleshed af Lejligheden, naar de fremmede Vikingehære opholdt ſig i Landet, og gave disſe i alle Fald Tilhold hos ſig. Vi finde ſaaledes, at da en Deel af Vikingehæren i Nordfrankrige i 884 gjorde hiint korte Strejftog over til England, ſom ovenfor er omtalt (S. 640), fandt de Tilhold eller Underſtøttelſe i Øſtangel[1], mod hvis Kyſt Alfred endog maatte ſende en Flaade[2]. Denne Flaade var heldig nok til at overvinde og tage ſexten Vikingeſkibe med alt deres Bytte udenfor Stourmouth, men blev endnu ſamme Dag overfalden af en anden Vikingeflaade, ſom beholdt Sejren. Det var maaſkee paa denne Tid, at Rolf kom Gudrum Ædhelſtan til Hjelp, thi Krigen mellem ham og Alfred har neppe været afgjort med disſe to Søſlag. Gudrum herſkede i Øſtangel til 891, i hvilket Aar han efter de engelſke Beretninger døde[3], men maaſkee ſnarere forlod Landet for at ſøge at gjenvinde ſit Fædrenerige i Danmark[4]. Hans Eftermand ſynes at have hedet Erik, maaſkee den ſamme, ſom tilligemed Baard i Aaret 905 opbrændte Tours[5]. Samtidigt med Gudrum herſkede i York den før omtalte Gudrød (Gúðréd), Hardeknuts Søn, der havde været ſolgt ſom Træl, men ſiden, da Halfdan formedelſt ſin Gruſomhed var forjagen, blev løskjøbt og ophøjet til Kongeværdigheden. Et gammelt Kloſterſagn beretter, at St. Cuthbert ſelv en Nat aabenbarede ſig for Abbed Eadred i Carlisle, bød ham at gaa til Danernes Lejr ved Tynefloden og ſige dem, at de ſkulde løskjøbe Gudrød og hylde ham ſom Konge paa Højen Oswigedun, ved at ſmykke hans højre Arm med en Guldbaug, derimod ſkulde Gudrød til Gjengjeld forære St. Cuthbert hele Landet mellem Tune og Wear, og tilſtaa hans Helligdom ſaadan Friſtedsret, at alle, ſom flygtede derhen, i 37 Dage

  1. Anderledes kan man neppe forſtaa det dunkle Udtryk hos Ædhelweard ved Aar 885 (Monum. hist. Brit. p. 516): Petias sub dant plebs immunda quæ tum Orientales continebat Anglos.
  2. Chron. Sax. (Mon. hist. Brit. p. 359). Her nævnes ikke Aarſagen, hvorfor Alfred ſendte Flaaden.
  3. Chron. Sax. p. 362.
  4. Se ovenfor S. 628. De upaalidelige Asſerſke eller St. Neotſke Annaler (Gale S. 171) ville viſtnok endog vide, at Gudrum blev begraven paa Kongsgaarden Headleaga (Hedley) i Øſtangel, men dette opvejes ved en anden, neppe upaalideligere Angivelſe i den haandſkrevne St. Neots Krønike (ſe Turner, hist. of the Anglos. I. p. 519) ifølge hvilken det ſkulde ſynes ſom om Gudrum var død i Danmark.
  5. Se ovenfor S. 665, Note.