Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/711

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
683
Nordmanniſk. Nationalitet.

finde vi ſtedſe de nordmanniſke, oprindelig norſke Lens-Inſtitutioner, ſom Rolf allerede hjemme i Norge havde ſeet indførte, og ſom ved deres Simpelhed og lette Overſkuelighed tjente til at ſammenholde Monarchierne og derhos kunde lempe ſig efter alle Tidsaldres Krav, medens det Feudalvæſen, ſom herſkede i det øvrige Europa, kun ledede til Anarchi og Adſplittelſe, og aldeles maatte gaa til Grunde, førend Statsforfatninger, ſtemmende med de nyere Tiders Fordringer, kunde opſtaa. Vel maa derfor Oprettelſen af det nordmanniſke Rige i Frankrige med fuld Føje kaldes en verdenshiſtoriſk Begivenhed af en Følgerigdom ſom faa, og vel maa Norge være ſtolt af at have frembragt de dygtige Mænd, der trods ſaa mange Vanſkeligheder formaaede at udrette ſaa ſtort et Verk.

33. Fortſatte Tog til England.


Vi have i det Foregaaende ſeet, hvorledes de Vikingeſkarer, der under Sigtrygg, Godfred, Haaſtein og Rolf herjede Frankrige, ogſaa undertiden gjorde nogle Udflugter over til England, og vi kunne allerede heraf ſlutte, at der maa have herſket et Venſkab og Forbund mellem dem og de nu i Nord-England faſt boſatte Nordboer, om vi end ikke udtrykkeligt havde haft de nordmanniſke Sagnfortælleres Vidnesbyrd om det fortrolige Venſkab,

    Rigdom og Formue, urokkelig i at ſtræbe derefter, og paa ingen Maade at drage tilbage fra det Maal, han engang havde foreſat ſig. I Legemsſtørrelſe overgik han endog de højeſte, hans Hudfarve var rødlig, hans Haar gule, han var bredſkuldret, hans Tilie kunde næſten ſiges at gniſtre; hver det gjaldt at udſtrække Legemet, gjorde han dette med Lethed, og hvor han maatte drage det ſammen, ſkede dette ogſaa paa en net Maade. Saaledes beſkaffen var han fra Top til Taa, efter ſom jeg har hørt mange ſige. Homer fortæller at Achilleus havde ſaa ſterk Stemme, at man, naar han talte, troede at være en heel Mængde Menneſker; men Robert kunde, ſom man fortæller, ved ſit Raad jage mange Tuſinde paa Flugten. Saaledes beſkaffen med Henſyn til Lykke, Naturgaver og Aand, kunde han, ſom rimeligt var, ej finde ſig i Trældom, og ikke taale at lyde Nogen. Saaledes ere de ſtore Sjeele beſkafne, om end under ringere ydre Vilkaar“. Gaufred Malaterra, der omtrent ved 1100 beſkrev Nordmannernes Bedrifter i Italien, og nævner ſom Rolfs (Rholo’s) Fædreland Danmark eller Norge (Dacia vel Norveja I. 1), beſkriver Folket ſaaledes: det er liſtigt, hevngjerrigt, venter altid Fordeel andenſteds, bryder ſig lidet om ſit Fædreland, er gridſk efter Gods og Herredømme, forſtiller ſig, naar det ſkal være, holder Middelvejen mellem Gjerrighed og Gavmildhed. Dets Høvdinger glæde ſig ved et godt Ry, og ere ſaare gavmilde, Folket forſtaar at ſmigre, lægger ſig iſær efter Veltalenhed, ſaa at man endog treffer Drenge der ere Talere; det maa holdes i Lige under Retfærdighedens Aag, ellers bliver det tøjleløſt; det kan taale Arbejde, Hunger, Kulde, hvor det behøves. Det ynder Jagt med Hunde og Høge, og er kjært i Heſte og alle Slags Krigs-Redſkaber.