og Hedenskab, at vi neppe kunne tvivle om at de grunde sig paa gamle, paalidelige Sagn. Rolf var altsaa i dette, som i andet, en egte Viking. Men han var mere ordholden, end Vikingerne ofte plejede at være, thi han synes under hele sin Herskertid at have viist Kong Karl ubrødelig Troskab. Han var tillige, hvis man kan sætte Lid til de om ham opbevarede Sagn, strengt retfærdig og forstod at holde Orden i sit Land.
Rolf blev begraven i Rouen, i den af ham selv grundlagte Kirke, den nuværende Domkirke eller vor Frue Kirke. Hans Gravminde findes her endnu, lige over for hans Søns, dog ej paa deres gamle Plads, og med en Indskrift og en liggende Billedstøtte af ham, hvilke neppe ere ældre end det 14de Aarhundrede[1].
Om det end ikke udtrykkeligt sagdes, at Rolf besad store Talenter, kan man slutte det deraf, at han formaaede at udrette et saa stort Verk, som at underkaste sig og befæste sit Herredømme over en betydelig Deel af et fremmedt, fiendtligt Land, og at han forstod at give dette sit nye Rige Indretninger, der styrkede hans og hans Efterfølgeres Magt og Anseelse og forebyggede Feudal-Anarchi paa samme Tid, som de vedligeholdt den nedarvede Selvfølelse og Uafhængighedsaand hos hans Mænd. Thi hvor meget end det nordmanniske Lensvæsen kan siges at være det naturlige og oprindelige germaniske i Sammenligning med det kunstige System, der allerede havde gjort sig gjeldende i Tydskland og Frankrige, og hvor mange af de nye Indretninger i Nordmandie snarere maa betragtes som vedtagne af Nordmændene i Tidens Løb, end som en umiddelbar Følge af Rolfs Foranstaltninger, saa vilde dog det Hele neppe uden hans ordnende Haand have opnaaet den Fasthed og indbyrdes Harmoni, der udmerker de nordmanniske Institutioner, idetmindste saaledes, som de gjennemførtes i England, lige over for det løse, vaklende og anarchiske System, der i saa lang Tid var det herskende i Frankrige.
I det Svar, som lægges hiin Nordmand i Munden, at de alle vare lige, ligger Grundprincipet for det nordmanniske Lensvæsen. De erkjendte ingen Mellemled mellem Befalingsmanden og Følget, alle vare de uden Forskjel dennes Mænd. Det erobrede Landskab tilhørte Befalingsmanden, og han uddeelte det igjen mellem sine Mænd. Vel heder det, at han hyldede den franske Konge, altsaa erkjendte sig som hans Lensmand, men det heder
- ↑ Indskriften, hvori den forhen omtalte, allerede af Ordrik Vitalis begaaede Fejl forefindes, at Rolfs Død henføres til 917, lyder saaledes: Ilic positus est Rollo, Normanniæ a se territæ, vastatæ, restitutæ, primus dux, conditor, pater, a Francone archiepiscopo Rotomagensi baptizatus anno 912, obiit anno 917. Ossa ipsius in veteri sanctuario nunc capite navis primum condita, translato altari, hic collocata sunt a B. Mauritio, archiepiscopo Rotomagensi anno 1063.
