Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/705

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
677
Gange-Rolf.

og Hedenſkab, at vi neppe kunne tvivle om at de grunde ſig paa gamle, paalidelige Sagn. Rolf var altſaa i dette, ſom i andet, en egte Viking. Men han var mere ordholden, end Vikingerne ofte plejede at være, thi han ſynes under hele ſin Herſkertid at have viiſt Kong Karl ubrødelig Troſkab. Han var tillige, hvis man kan ſætte Lid til de om ham opbevarede Sagn, ſtrengt retfærdig og forſtod at holde Orden i ſit Land.

Rolf blev begraven i Rouen, i den af ham ſelv grundlagte Kirke, den nuværende Domkirke eller vor Frue Kirke. Hans Gravminde findes her endnu, lige over for hans Søns, dog ej paa deres gamle Plads, og med en Indſkrift og en liggende Billedſtøtte af ham, hvilke neppe ere ældre end det 14de Aarhundrede[1].

Om det end ikke udtrykkeligt ſagdes, at Rolf beſad ſtore Talenter, kan man ſlutte det deraf, at han formaaede at udrette et ſaa ſtort Verk, ſom at underkaſte ſig og befæſte ſit Herredømme over en betydelig Deel af et fremmedt, fiendtligt Land, og at han forſtod at give dette ſit nye Rige Indretninger, der ſtyrkede hans og hans Efterfølgeres Magt og Anſeelſe og forebyggede Feudal-Anarchi paa ſamme Tid, ſom de vedligeholdt den nedarvede Selvfølelſe og Uafhængighedsaand hos hans Mænd. Thi hvor meget end det nordmanniſke Lensvæſen kan ſiges at være det naturlige og oprindelige germaniſke i Sammenligning med det kunſtige Syſtem, der allerede havde gjort ſig gjeldende i Tydſkland og Frankrige, og hvor mange af de nye Indretninger i Nordmandie ſnarere maa betragtes ſom vedtagne af Nordmændene i Tidens Løb, end ſom en umiddelbar Følge af Rolfs Foranſtaltninger, ſaa vilde dog det Hele neppe uden hans ordnende Haand have opnaaet den Faſthed og indbyrdes Harmoni, der udmerker de nordmanniſke Inſtitutioner, idetmindſte ſaaledes, ſom de gjennemførtes i England, lige over for det løſe, vaklende og anarchiſke Syſtem, der i ſaa lang Tid var det herſkende i Frankrige.

I det Svar, ſom lægges hiin Nordmand i Munden, at de alle vare lige, ligger Grundprincipet for det nordmanniſke Lensvæſen. De erkjendte ingen Mellemled mellem Befalingsmanden og Følget, alle vare de uden Forſkjel dennes Mænd. Det erobrede Landſkab tilhørte Befalingsmanden, og han uddeelte det igjen mellem ſine Mænd. Vel heder det, at han hyldede den franſke Konge, altſaa erkjendte ſig ſom hans Lensmand, men det heder

  1. Indſkriften, hvori den forhen omtalte, allerede af Ordrik Vitalis begaaede Fejl forefindes, at Rolfs Død henføres til 917, lyder ſaaledes: Ilic positus est Rollo, Normanniæ a se territæ, vastatæ, restitutæ, primus dux, conditor, pater, a Francone archiepiscopo Rotomagensi baptizatus anno 912, obiit anno 917. Ossa ipsius in veteri sanctuario nunc capite navis primum condita, translato altari, hic collocata sunt a B. Mauritio, archiepiscopo Rotomagensi anno 1063.