Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/703

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
675
Gange-Rolf.

ikke havde faaet Beſiddelſer i Frankrige, og en ny Afſtaaelſe omtales ved 927[1]. At Nordmændene virkelig havde tabt disſe Beſiddelſer, kunde man maaſkee ſlutte deraf, at Villjam, Hertug af Aquitanien, ſlog dem, da de herjede Aquitanien og Auvergne, i et ſtort Slag, hvor 12000 Nordmænd ſkulle være faldne[2]. Paa dette Tog var det maaſkee, at Ragnvald forvandlede Karolingernes gamle prægtige Slot Casſignol ved Garonnen til en Ruin[3]. Ragnvalds Endeligt beſkrives i en Legende, uden nogen nærmere Tidsbeſtemmelſe, men ſaaledes at man tydeligt kan forſtaa, at han betragtede ſig og betragtedes kun ſom Rolfs Undermand. Ifølge Legenden kom han paa ſit ſidſte Tog til St Benedikts-Kloſtret i Fleury, ſom han fandt forladt af Munkene, og hvor han opſlog ſin Bolig, medens hans Mænd ſværmede om paa Rov. Da drømte han en Nat, at St. Benedikt ſelv viſte ſig for ham, bebrejdede ham hans Gruſomheder, og ſlog ham med ſin Stav i Hovedet. Ragnvald vaagnede, men følte fra den Tid af ulidelige Smerter, gav ſtrax Befaling til Opbrud, og drog, ſom det fortælles, hjem til ſit Fædreland, nemlig Nordmandie, hvor han kort efter døde i Rouen under ſtore Lidelſer. Juſt ſom han døde, opſtod der pludſelig en ſaa heftig Storm, at Tagene fløj af Huſene, de Fangnes Lænker løſtes, og de røvede Heſte og Kvæg, 12000 i Tallet, der græsſede udenfor Rouen, befriedes fra deres Tojr, og løb bort til alle Kanter[4]. Nordmandie var altſaa lige fuldt Ragnvalds rette Hjem, om han end var Loire-Nordmændenes Herre, og han ſtod følgelig under Rolfs Befaling. De Erhvervelſer i Bretagne og ved Nantes, hvori Loire-Nordmændene bekræftedes ved Forligene af 921 og 927, kom altſaa aabenbart Rolf til Gode. Alan, Mathuedoi’s Søn, med Tilnavn Barbetorte, maa, ſom man ſeer, efter nogle Aars Forløb være vendt tilbage til Bretagne, ſiden han tilligemed Berengar, Greve af Rennes, i Aaret 926 eller 927

  1. Flodoards Udtryk ere: ved 921 (S. 369): Rothertus comes Nortmannos, qui Ligerim fluvium occupaverant, per 5 menses obsedit, acceptisque ab eis obsidibus, Britanniam ipsis, quam vastaverant, cum Namnetico pago concessit, quique fidem Christi coeperunt suscipere. Ved 921 (S. 874). Raginoldus cum suis Nortmannis, quia nondum possessionem intra Gallias acceperat, terram Hugonis inter Ligerim & Sequanam depopulatur. Og endelig ved 927 (S. 377): Nortmanni de Ligeri, postquam obsessi sunt hebdomadibus 5 ab Heriberto & Hugone, datis acceptisque obsidibus et concesso sibi pago Namnetico, pacem pepigere Francis.
  2. Flodoard, ved 923, S. 371.
  3. Aimoinus de Miraculis S. Benedicti, hos Duchêne, S. 31.
  4. Aimoinus, ſammeſteds, S. 31. Det tilføjes her paa egte Legende-Viis, at han blev højlagt, men at Jorden udkaſtede Ragnvalds Lig, ſom maatte ſyes i en Sæk med Stene, og kaſtes i Seinen, og at Erindringen om ham vilde have været tilintetgjort, hvis ikke Munkene af Fleury havde ladet hans Billede indhugge paa den nordre Væg af St. Mariæ og St Benedikt-Kirken, hvor det paa Forfatterens Tid endnu ſaaes.