nen, og at Pariserne og andre plyndrede i Omegnen af Rouen, skyndte de sig tilbage. Ogsaa ved Søkysten gjorde Grev Hilgaud af Ponthieu et Indfald. Rolf sendte 1000 af sine Mænd til Borgen Eu for at forsvare denne Deel af sit Land, men Grev Heribert af Vermandois, Grev Arnulf af Flandern og de øvrige Kystfranker angrebe og stormede Borgen, og nedsablede Besætningen paa nogle faa nær, der reddede sig til en nærliggende Ø, hvor de forsvarede sig saa længe de kunde, men endelig, da de havde opgivet alt Haab om Frelse, styrtede sig i Havet og deels druknede, deels dræbtes af Frankerne. Hertug Hugo af Paris sluttede strax efter Forlig med Nordmændene og overlod dem et Stykke Land; det følgende Aar herjede de atter i Artois, og lede et Nederlag, hvor dog Grev Hilgaud faldt og Kong Rudolf saaredes; og først efter at man havde udbetalt dem en ny Sum Penge baade af Francien og Burgund, sluttedes Freden og bekræftedes med Ed paa begge Sider[1]. Et Tog, som Hugo og Heribert gjorde mod Loire-Nordmændene, mislykkedes. Efter at have belejret dem i fem Uger maatte de slutte Fred med dem, og bekræfte dem i Besiddelsen af Heredet omkring Nantes[2] (927). Da imidlertid Grev Heribert, som allerede i flere Aar havde holdt Kong Karl i Fangenskab, var kommen i Uenighed med Kong Rudolf om Forleningen af Grevskabet Laon, hvilket denne ej vilde give Heriberts Søn Odo, begyndte Heribert, i det mindste for et Syns Skyld, at nærme sig Karl, og lade ham optræde som Konge. Dette frembragte ogsaa en Tilnærmelse mellem Heribert og Rolf, som virkelig, siden Forleningen med Nordmandie, synes at have været Karl oprigtig hengiven. Ved en Sammenkomst i Eu (927) lod Rolf sin Søn Villjam aflægge Hyldings-Ed til Karl og slutte Venskabsforbund med Heribert, der ved denne Lejlighed synes at have stillet Rolf sin Søn Odo som Gissel[3]. Det følgende Aar (928), da Heribert havde faaet Laon i sin Magt, holdt han et nyt Møde med Nordmændene, og Grev Hugo sluttede ligeledes Venskab med dem, men Rolf udleverede ikke Odo, førend hans Fader Heribert tilligemed nogle andre Grever og Biskopper havde svoret Karl Troskabsed. Dette er den sidste Gang, Rolf udtrykkeligt omtales af den paalidelige Flodoard. Hans Død indtraf, saaledes som det ovenfor er nævnt, i Aaret 931; vel siges dette ingensteds i nogen paalidelig Krønike med
- ↑ Flodoard, hos Pertz V. p. 376.
- ↑ Pagus Namneticus, Flodoard, hos Pertz. V. p. 377.
- ↑ Det heder nemlig senere, som strax nedenfor omtales, at Rolf havde Odo, Heriberts Søn, som Gissel, og da Odo ikke var Gissel i Begyndelsen af Aaret 927, hvilket af Flodoards Udtryk kan sees, kan det alene have været ved Forliget i Eu, at han stilledes.
