Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/701

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
673
Gange-Rolf.

nen, og at Pariſerne og andre plyndrede i Omegnen af Rouen, ſkyndte de ſig tilbage. Ogſaa ved Søkyſten gjorde Grev Hilgaud af Ponthieu et Indfald. Rolf ſendte 1000 af ſine Mænd til Borgen Eu for at forſvare denne Deel af ſit Land, men Grev Heribert af Vermandois, Grev Arnulf af Flandern og de øvrige Kyſtfranker angrebe og ſtormede Borgen, og nedſablede Beſætningen paa nogle faa nær, der reddede ſig til en nærliggende Ø, hvor de forſvarede ſig ſaa længe de kunde, men endelig, da de havde opgivet alt Haab om Frelſe, ſtyrtede ſig i Havet og deels druknede, deels dræbtes af Frankerne. Hertug Hugo af Paris ſluttede ſtrax efter Forlig med Nordmændene og overlod dem et Stykke Land; det følgende Aar herjede de atter i Artois, og lede et Nederlag, hvor dog Grev Hilgaud faldt og Kong Rudolf ſaaredes; og førſt efter at man havde udbetalt dem en ny Sum Penge baade af Francien og Burgund, ſluttedes Freden og bekræftedes med Ed paa begge Sider[1]. Et Tog, ſom Hugo og Heribert gjorde mod Loire-Nordmændene, mislykkedes. Efter at have belejret dem i fem Uger maatte de ſlutte Fred med dem, og bekræfte dem i Beſiddelſen af Heredet omkring Nantes[2] (927). Da imidlertid Grev Heribert, ſom allerede i flere Aar havde holdt Kong Karl i Fangenſkab, var kommen i Uenighed med Kong Rudolf om Forleningen af Grevſkabet Laon, hvilket denne ej vilde give Heriberts Søn Odo, begyndte Heribert, i det mindſte for et Syns Skyld, at nærme ſig Karl, og lade ham optræde ſom Konge. Dette frembragte ogſaa en Tilnærmelſe mellem Heribert og Rolf, ſom virkelig, ſiden Forleningen med Nordmandie, ſynes at have været Karl oprigtig hengiven. Ved en Sammenkomſt i Eu (927) lod Rolf ſin Søn Villjam aflægge Hyldings-Ed til Karl og ſlutte Venſkabsforbund med Heribert, der ved denne Lejlighed ſynes at have ſtillet Rolf ſin Søn Odo ſom Gisſel[3]. Det følgende Aar (928), da Heribert havde faaet Laon i ſin Magt, holdt han et nyt Møde med Nordmændene, og Grev Hugo ſluttede ligeledes Venſkab med dem, men Rolf udleverede ikke Odo, førend hans Fader Heribert tilligemed nogle andre Grever og Biſkopper havde ſvoret Karl Troſkabsed. Dette er den ſidſte Gang, Rolf udtrykkeligt omtales af den paalidelige Flodoard. Hans Død indtraf, ſaaledes ſom det ovenfor er nævnt, i Aaret 931; vel ſiges dette ingenſteds i nogen paalidelig Krønike med

  1. Flodoard, hos Pertz V. p. 376.
  2. Pagus Namneticus, Flodoard, hos Pertz. V. p. 377.
  3. Det heder nemlig ſenere, ſom ſtrax nedenfor omtales, at Rolf havde Odo, Heriberts Søn, ſom Gisſel, og da Odo ikke var Gisſel i Begyndelſen af Aaret 927, hvilket af Flodoards Udtryk kan ſees, kan det alene have været ved Forliget i Eu, at han ſtilledes.