Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/700

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
672
Vikingetog.


gjorde Fordringer paa Bretagne, er det meget ſandſynligt, at de have taget Deel i disſe Tog. To Aar ſenere finde vi begge Afdelingers Forening udtrykkeligen omtalt[1]. Grev Robert af Paris var, efter at have antaget Kongetitlen, falden i Slaget ved Soisſons, og Rudolf af Burgund, Richards Søn, udvalgt til Konge af de oprørſke Vaſaller. Karl ſendte Bud paa Bud til Ragnvald, Loire-Nordmændenes Høvding, om at ſtaa ham bi, og denne brød op med ſine Mænd, i det hans Hær tillige forſterkedes ved mange af Seine-Nordmændene, hvoraf man maa ſlutte, at Rolf har faaet lignende Anmodninger, og har ladet en Deel af ſine Krigere ſtøde til Ragnvalds Hær. Ragnvald herjede lige til hiinſides Oiſe, men hans Lejr blev imidlertid overrumplet og hans Bytte af Gods og Fanger borttaget af Grev Heribert af Vermandois’s Mænd. Opbragt herover, ſtormede han ind i Artois, men blev med Tab dreven tilbage af Grev Adelhelm, dog vedblev han at herje i Nærheden af Beauvais. Ved Efterretningen herom ſkyndte Kong Rudolf ſig fra Burgund til Compiegne, og drog med Erkebiſkop Sænlf af Reims, Grev Heribert af Vermandois og andre af ſine Tilhængere over Epte ind i Nordmandie, ſom han herjede til Gjengjeld. Der aabnedes nu Underhandlinger, hyppige Geſandtſkaber gik ſkifteviis mellem Rudolf og Nordmændene der hode Fred, und Afſtaaelſen af et betydeligt Landſkab hiinſides Seinen. Man ſeer heraf, at det Land, Nordmændene hidtil havde haft, kun var den Deel af Nordmandie, ſom ligger nordenfor Seinen. Afgjørelſen udſattes til det følgende Aars Mai Maaned, imidlertid ſluttedes Stilſtand og ſtilledes Giſler. Forliget kom ſiden iſtand efter Nordmændenes Ønſke Landſkaberne Besſin og Le Mans bleve dem indrømmede, og de fik ovenikjøbet en ſtor Sum Penge, der inddreves over hele Riget (924). Det er af disſe Forhandlinger tydeligt, at Rolf, om han end ikke ſelv anførte ſine Mænd i denne Krig, dog var den, i hvis Navn alt udrettedes, ſiden han, og ikke Ragnvald, høſtede Fordelene. Rolf ſkal have udnævnt ſin Ven Botho, hans Søn Villjams Foſterfader, til Herre i Bayeux[2]. I det følgende Aar herjede dog Ragnvald ligefuldt Burgund, men blev ſlagen med ſtort Tab ved Bjerget Challes, og trak ſig ſiden, ved Kong Rudolfs Ankomſt, tilbage fra ſine Forſkandsninger ved Seinen; men nu brød ogſaa Rolf Freden, herjede Beauvoiſis og Amiens, og trængte frem lige til Noyon. Amiens og Arras bleve opbrændte under Forvirringen; men Beſætningen i Noyon drev Nordmændene tilbage, og da disſe tillige erfarede, at Krigerne fra Beauvais[3] herjede i Nordmandie hiinſides Sei-

  1. Flodoard, Chron. hos Boucquet VIII. p. 180.
  2. Roman de Rou v. 2162.
  3. Der ſkal, ſom Abbé des Tuileries foreſlaar, her viſtnok hos Flodoard læſes Belvacense, ikke Bajocense.