Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/699

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
671
Gange-Rolf.


ligger meget nær at antage, at Rolf i dette, ſom i andet er bleven forvexlet med ſin Formand, ſaa meget mere ſom den Beretning om Rolfs Død, der meddeles i Historia Norvegiæ, ligeledes ſynes at grunde ſig paa en Forvexling mellem Rolf og Godfred, da denne jo virkelig, efter at være bleven Herre i Frisland, dræbtes ved Svig. Beretningen, ſom ej findes andenſteds, og ſom ligefrem ſtrider mod Dudos Udſagn, at Rolf døde i Fred og Ro, kan neppe være rigtig, og maa derfor grunde ſig paa en Misforſtaaelſe[1].

Om Tiden, naar Forliget mellem Kong Karl og Rolf fandt Sted, kan der, efter hvad ovenfor er viiſt, ikke være nogen Tvivl. Man har endog et Diplom af Karl den enfoldige fra Aaret 918, hvor han nævner „den Landſkabsdeel, han overdrog Nordmændene ved Seinen, nemlig Rolf og hans Ledſagere, for at de ſkulde forſvare Riget“[2]. Derimod herſker der Uvished om Tiden, naar Rolf døde. Dudos Angivelſe, at han døde et Luſtrum (fire til fem Aar) efter at han havde ladet ſin Søn hylde ſom ſin Eftermand, er af Enkelte paa en næſten ubegribelig Maade bleven misforſtaaet ſaaledes, ſom om hans Død indtraf fem Aar efter hans Daab, altſaa 917[3]. Men Flodoard, hvis Annaler igjen tage fat efter dette Aar, nævner ham heldigviis et Par Gange, ſeneſt 925, andre Krøniker henføre hans Død deels til 928, deels til 931, og der er flere Grunde, ſom gjøre det ſandſynligt, at dette ſidſte er det rette.

Om Rolfs Bedrifter efter Erhvervelſen af Nordmandie veed man ikke meget. Hvad Dudo fortæller, er meſtendeels kun Sagn om hans Strenghed og Retfærdighed. Allerede Dudo antyder, at han, da der ſenere udbrød Tronſtridigheder mellem Grev Robert af Paris og Kong Karl, ikke vilde tillade hiin at ſtøde denne fra Tronen, af Flodoards Beretning ſees det, at Nordmændene, da Kongen blev forladt af ſine fleſte Tilhængere, vare ſaa godt ſom hans eneſte Støtte. Men Rolf har vel og under disſe Uroligheder fundet Lejlighed til at udvide ſit Rige. Han var ellers ikke den eneſte Nordmannahøvding der paa denne Tid erhvervede Beſiddelſer i Frankrige: der var paa denne Tid endnu en Deel Nordmænd, ſom havde ſit Tilhold ved Loire. De plyndrede Cornouaille eller det veſtlige Bretagne i Aaret 919, og tiltvang ſig 921 af Grev Robert Afſtaaelſen af det herjede Landſkab tilligemed Heredet om Nantes. Da Nordmændene ved Seinen ogſaa

  1. Det er viſtnok ikke umuligt, at Fortællingen om Villjams, Rolfs Søns, Mord ved den flanderſke Hertug Arnulfs Svig ogſaa kan have foreſvævet Forfatteren af Historia Norvegiæ, dog udelukker dette ikke Muligheden af at han tillige har indblandet hvad der vedkom Godfred.
  2. Bouquet, Recueil, IX. p. 536.
  3. Saaledes Ordrik, Fejlen gjentages hos Florents af Worceſter, og mange andre, ja endog i Rolfs Gravſkrift. Om den i Historia Norvegiæ givne Beretning angaaende hans Død, ſe nedenfor.