Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/698

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
670
Vikingetog.


Forgængere, og Bedrifter, udførte af dem, tillægges ham. Under Belejringen af Paris har han maaſkee gjort enkelte Strejftog til Nordmandie, men at han allerede paa denne Tid ſkulde have erobret Bayeux og taget Poppa, Grev Berengars Datter, til Egte, er neppe rimeligt, thi hans Søn med hende, Villjam, maatte da antages at være fød ſaa tidligt, at han ikke længer paa den Tid, da Faderen lod ham hylde ſom ſin Efterfølger, kunde kaldes nogen Yngling. Villjams Fødſel falder ſnarere i de nærmeſte Aar før 912, og Erobringen af Bayeux altſaa i den Krig, der gik umiddelbar forud for Forliget ved Epte[1]. Rolf var derimod viſtnok med at plyndre Burgund, ſaavel i 890 ſom i 899. Hans Tog til Walcheren falder neppe tidligere end 890, og hans ſidſte Tog til Seinen paa en Tid, da endnu Witto, ikke Franko, var Erkebiſkop i Rouen[2]. Nu har han ſat ſig i Beſiddelſe af denne Stad, og forreſten herjet vidt og bredt, indtaget Bayeux og taget Poppa til Egte; ved Chartres har han derimod i et Slag med Grev Robert og Hertug Richard været uheldig, og derved ladet ſig bevæge til at ſlutte Fred, imod Overdragelſen af de Kyſthereder mellem Epte og Havet, ſom efter denne Tid kaldtes Nordmandie. Til Giftermaalet med Poppa ſigter ogſaa den norſke Hiſtorie, hvor den taler om at Rolf egtede den afdøde Greves Huſtru Men hvor vidt det derimod forholder ſig rigtigt, at han egtede Kong Karls Datter Giſla, hvorom ſamtidige Forfattere intet vide at berette, bliver meget tvivlſomt. Allerede Karls Alder paa den Tid, da Giftermaalet ſkulde have fundet Sted, gjør det meget uſandſynligt, om juſt ikke umuligt[3]. Og derhos maa det tages i Betragtning, at Godfred, der efter hvad vi nys have paapeget maa anſees ſom Befalingsmand over den ſamme Hær, der ſiden adlød Rolf, ligeledes egtede en Kongedatter ved Navn Giſla[4], efterat have faaet en Forlening og antaget Chriſtendommen. Det

  1. Villjam kaldes adolescens, og omtales forøvrigt ſom en neppe fuldvoxen Yngling, ſaavel af Dudo, ſom Villjam af Jumiéges, hvor der handles om hans Udnævnelſe til Faderens Efterfølger. Hans Moder kaldes forreſten i Chron. Roth. i Labbæi Bibl. I. 1, ſaavelſom i Radulphi de Diceto Abbrev. Chron., (hos Twysden S. 453) en Datter af Grev Wido af Senlis, og Dudo ſelv kalder (S. 95) Grev Bernhard af Senlis, der ſandſynligviis var Widos Søn, Villjams avunculus.
  2. Flodoard ſiger nemlig paa det for omtalte Sted i ſin hist. eccl. Remensis, hvor Talen er om Rolfs Overgang til Chriſtendommen og Daab: ad petitionem Willonis tunc Rotomagensis epiccopi &c., hvoraf man maa formode, at Witto endnu levede, da Rolf begyndte Krigen, maaſkee endog endnu i 911, da Slaget ved Chartres ſtod.
  3. Kong Karl var paa denne Tid kun 33 Aar gammel, og ſynes ſaaledes vanſkeligt nok at kunne have haft en voxen Datter, hvorvel det juſt ikke kan kaldes ganſke umuligt.
  4. Det er overhoved uſikkert, om „Giſla“ er et virkeligt Navn, og ikke ſnarere en Betegnelſe af at den Kongedatter, der egtede Rolf eller Godfred, var etſlags Gisſel.