Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/697

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
669
Gange-Rolf.


kjøbe til at drage bort[1]. Han har rimeligviis atter hjemſøgt England, og vel ogſaa nu og da, baade paa denne Tid, og under ſit ſenere Krigsliv, opholdt ſig hos ſin Halvbroder, Jarlen Torv-Einar paa Orknøerne; under et ſaadant Ophold har han vel ogſaa haft Datteren Kathlin. Efter al Sandſynlighed har han kæmpet i den af Gudrum anførte Hær, og efter dennes Daab 878 ſluttet ſig til den Vikingehær, ſom i 879 tog ſit Ophold ved Fulham (ſe S. 637) og ſiden drog over til Schelden. Denne Hær var, ſom ovenfor viiſt, i det væſentlige den ſamme ſom den, der blev ſlagen ved Saucourt, ſluttede Forliget ved Haslou, belejrede Paris, holdt ſig en Stund i det nordlige Frankrige, led Nederlaget ved Løwen, og drog for en kort Stund over til England, men vendte tilbage til Frankrige igjen, uden at det nogenſteds fortælles, at den atter forlod dette Land. Det er derfor ſandſynligt, at Rolf den hele Tid har været med i denne Hær, og i Førſtningen ſpillet en mere underordnet Rolle, men efterhaanden erhvervet ſtørre Anſeelſe, indtil han endelig er bleven dens øverſte Anfører. Allerede de Nordmænd, der i 876 droge op ad Seinen, og blandt hvilke Rolf rimeligviis ogſaa var, have efter al Sandſynlighed hørt til den ſamme Hær, eller ſenere ſluttet ſig til den, og Erhvervelſen af Nordmandie fremſtiller ſig ſaaledes ſom Frugten af een og ſamme, men dog i Tidens Løb ved ſtadig Tilvæxt ſig ſtedſe fornyende Hærs ſexogtrediveaarige Kamp, ved hvis Begyndelſe de danſke Kongeſønner Sigfred og Godfred, maaſkee ogſaa Haaſtein, og ved hvis Slutning den norſke Jarleſøn Rolf førte Overbefalingen. Dette forklarer, hvorledes Rolf ligefrem har kunnet forvexles med hine i dette Aar virkelig kom en Nordmannahær til Seinen. Naar det i Udgaverne af Chron. Saxonicum heder, at „Rodla“ i Aaret 876 gjennemfoer Nordmandi og herſkede femti Aar, kunde dette ved førſte Øjekaſt ſynes ſom en paalidelig og nogenlunde ſamtidig Beretning; men den findes, vel at merke, ikke i det ældſte Haandſkrift fra Cambridge, der efter 891 indeholder ſamtidige Notitſer; Navneformen Rodla, ikke Hróðwulf eller Hrólf viſer ogſaa, at den er laant fra Dudo. Forreſten herſker der hos de yngre Skribenter en ſaadan Forvirring i Tidsangivelſerne for Rolfs Tog og Bedrifter, at vi her ikke engang anſee det nødvendigt at anføre dem alle. Der er endog en Krønike Vetus Chronicon incerti Auctoris, sed qui Monachus Floriacensis fuisse videtur, ſom lader Rolf, ikke Haaſtein være Anfører ved Nordmændenes bekjendte Beſtormelſe af Tours (Duchêne S. 32). Merkeligt nok er det, at Ordrik Vitalis (Duchêne S. 439) fatter Rolfs Tog 20 Aar efter Haaſteins; dette pasſer ganſke med at Haaſtein ſluttede Forlig i 882, og at Rolf lod ſig døbe 912.

  1. Det er allerede ovenfor (S. 634, Noten) bemerket, hvorledes det Sagn, at Rolfs Tog til Frankrige ſkal have fundet Sted tria lustra efter Haaſteins, har givet Anledning til at henføre dette til Tiden før 862; Angivelſerne vakle nemlig mellem 841, 851 og de nærmeſt følgende Aar. Men ligeſom og, hvad vi have ſeet, Haaſteins Forlig med Kong Ludvig III 882 er blevet forvexlet med Velands i Aaret 861, kunde denne Forvexling igjen have givet Anledning til at henføre Rolfs Ankomſt til 876, uafhængigt af den Beretning, at der