Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/696

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
668
Vikingetog.


ældſte Annaliſter. Vi erfare ſaaledes, at i Aaret 876, det ſamme Aar, i hvilket Rolf med ſine Skibe ſkal have fejlet opad Seinen, kom Nordmændene med en Flaade af henved 100 ſtore Skibe, af det Slags, der kaldtes Barker, op i denne Flod, og herjede Landet, indtil de ved ſtore Gaver kjøbtes til at drage bort igjen[1]. Her kan ſaaledes Rolf meget godt have været med. Naar det heder, at Rolf ſenere overvandt Grev Ragnald af Francien i et Slag, hvori denne faldt, og at han derpaa ſkred til at belejre Paris, gjenkjender man heri ſtrax den ovenfor meddeelte Beretning om hvorledes Grev Ragnald af Mans, faldt i et Slag mod Nordmændene 885, kort førend de begyndte Belejringen af Paris[2]. I Fortællingen om Toget opad Seinen og Yonnen til Sens og Burgund gjenkjende vi Beretningen om det Tog, Nordmændene efter at have ſluttet Forliget med Karl den tykke 887 foretoge derhen; ligeledes omtales et Herjetog til Burgund i Aaret 899[3]. Men juſt af den Omſtændighed, at Dudo beſkriver disſe Begivenheder anderledes end Annaliſterne, og at han ej er paa det Rene med Tiden, hvortil de ere at henføre, ſynes man at kunne ſlutte, at hans Kundſkab om dem ej hidrører fra ſkriftlige Kilder, men at han kun har kjendt dem for ſaavidt det nordmanniſke Sagn anviſte Rolf den meeſt fremragende Rolle deri. At Rolf virkelig bar deeltaget i dem, men kun ſom underordnet Kriger, bliver derfor utvivlſomt; at hans egne Landsmænd og Frænder ſiden have tillagt ham en ſtørre Indflydelſe og Magt, end han da virkelig havde, er ikke at undres over: man finder i mængdeviis lignende Exempler paa at en enkelt Helt af ſenere Panegyriſter og Biografer er bleven fremſtillet ſom Hovedmanden ved et Foretagende, hvori han i Virkeligheden kun har ſpillet en underordnet Rolle[4].

Vilde man altſaa, ved Hjelp af Dudo’s og Annaliſternes Beretninger ſøge at danne ſig en Foreſtilling om, hvorledes Gange-Rolfs Krigerbane i Virkeligheden har været, maatte det omtrent blive ſaaledes: Forjagen fra Norge, endnu i en temmelig ung Alder[5], har han førſt tyet til Syderøerne; ſiden har han maaſkee for en kort Tid deeltaget i Gudrums og Lodbroksſønnernes Krig i England, men var ſnart ſluttet ſig til den Vikingeſkare, der i Aaret 876 hjemſøgte Seinen, og i det følgende Aar lod ſig

  1. Annal. Vedastini, Pertz II. p. 196, jvfr. Hincmar, hos Pertz I. S. 501.
  2. Annales Vedastini, p. 201.
  3. Annales S. Columbæ Senonensis, Pertz I. p. 104.
  4. Paa ſamme Maade f. Ex. tildele vore Sagaer Harald Haardraade en langt mere fremragende Rolle i de byzantinſke Begivender, end han i Virkeligheden, ſkjønt Deeltager deri, kan have udført.
  5. Hvad der fortælles om hans Broder „Gurim“ eller Gorm, er viſt alene en ny Misforſtaaelſe af Fortællingen om Kong Gudrum, alias Ædhelſtan, alias Haſting.