Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/695

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
667
Gange-Rolf.

rheren, i alle Fald har fundet Sted efter 878[1]. Føje vi nu hertil, at de Annaliſter, der forreſten berette temmelig vidtløftigt om de nordiſke Vikingers Angreb paa Frankrige før Udgangen af det 9de Aarhundrede, aldeles ikke nævne et Ord om Rolf, kommer man lige ſaa vel ſom ved Dudo’s egne Ord til den beſtemte Overbeviisning, at hvad Bedrifter end Rolf tidligere, førend han naaede nogen Navnkundighed, kan have udrettet, fandt dog det ſtore Tog, hvorved han erhvervede Nordmandie, ikke Sted førend umiddelbart før hans Daab i Aaret 912. Og derom har man ogſaa et udtrykkeligt Vidnesbyrd hos den gamle ſamtidige Chroniſt Flodoard af Reims. Viſtnok er der juſt paa det Sted af hans Annaler, hvor man ſkulde vente at finde, og hvor der viſt og har været at finde vigtige Oplysninger om Rolf og hans Nordmænd, et ſtort Hul, men han har tillige efterladt en Beretning om Erkebiſkopperne i Reims, og det heder her, hvor han fortæller om Heriveus, der var Erkebiſkop fra 900 til 922: „han arbejdede ogſaa ivrigt paa Nordmændenes Formildelſe og Omvendelſe, indtil de omſider, efter den Krig, Grev Robert førte imod dem ved Chartres, antoge Chriſti Tro, og fik ſig nogle Kyſthereder indrømmede tilligemed Byen Rouen, hvilken de næſten havde ødelagt, og andre der laa under den“[2]. Dette er alt, hvad ſamtidige Kilder fortælle om denne Begivenhed. Den Krig, horved Nordmændene erhvervede Nordmandie, kaldes kun „den ſom Grev Robert førte ved Chartres“; den vigtigſte Begivenhed i denne Krig var Slaget ved Chartres 911, og af Flodoards Ord ſkulde det ſnarere ſynes, ſom om Nordmændene bleve tvungne til at antage Chriſtendommen, end at de bekvemmede ſig dertil af frit Valg. Rouens Ødelæggelſe ſynes ogſaa at have fundet Sted under den ſamme Krig. Overdragelſen af Nordmandie betegnes ſimpelt hen kun ſom en Overdragelſe af nogle Kyſthereder, og den ſynes derfor ikke i Samtidens Øjne at have været af den Betydning, ſom den ſiden fik, og ſom Dudo giver den.

Men om Dudo end har udſtrakt ſin Helts Hovedbedrift paa en altfor ſtor Række af Aar, og har ladet ham ſpille Hovedrollen ved Begivenheder, der af ældre Forfattere ej ſættes i Forbindelſe med hans Navn, er det dog derfor ſlet ikke afgjort, at Rolf ikke har taget Deel i dem, ſkjønt i en underordnet Stilling. Thi viſt er det, at de fleſte Begivenheder, hvilke Dudo med eller uden Tidsangivelſe omtaler ſom foregaaede under Rolfs Auſpicier, virkelig, ſkjønt med flere eller færre Afvigelſer, nævnes hos de

  1. Dudo, og efter ham Villjam af Jumiéges, kalde Adelſteen rex christianissimus og have ſelv viſtnok tænkt enten paa Ædhelſtan, der var ſamtidig med Rolfs ſidſte Dage, eller paa Alfred. Wallingford, der forſøgte et Slags Kritik, har derfor ogſaa nævnt Alfred iſtedetfor Alstemus. Men det ſandſynligſte er her, at Gudrum Ædhelſtan er meent.
  2. Flodoardi hist. Remensis, hos Bouquet, VIII. d. 163.