Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/695

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
667
Gange-Rolf.

rheren, i alle Fald har fundet Sted efter 878[1]. Føje vi nu hertil, at de Annalister, der forresten berette temmelig vidtløftigt om de nordiske Vikingers Angreb paa Frankrige før Udgangen af det 9de Aarhundrede, aldeles ikke nævne et Ord om Rolf, kommer man lige saa vel som ved Dudo’s egne Ord til den bestemte Overbeviisning, at hvad Bedrifter end Rolf tidligere, førend han naaede nogen Navnkundighed, kan have udrettet, fandt dog det store Tog, hvorved han erhvervede Nordmandie, ikke Sted førend umiddelbart før hans Daab i Aaret 912. Og derom har man ogsaa et udtrykkeligt Vidnesbyrd hos den gamle samtidige Chronist Flodoard af Reims. Vistnok er der just paa det Sted af hans Annaler, hvor man skulde vente at finde, og hvor der vist og har været at finde vigtige Oplysninger om Rolf og hans Nordmænd, et stort Hul, men han har tillige efterladt en Beretning om Erkebiskopperne i Reims, og det heder her, hvor han fortæller om Heriveus, der var Erkebiskop fra 900 til 922: „han arbejdede ogsaa ivrigt paa Nordmændenes Formildelse og Omvendelse, indtil de omsider, efter den Krig, Grev Robert førte imod dem ved Chartres, antoge Christi Tro, og fik sig nogle Kysthereder indrømmede tilligemed Byen Rouen, hvilken de næsten havde ødelagt, og andre der laa under den“[2]. Dette er alt, hvad samtidige Kilder fortælle om denne Begivenhed. Den Krig, horved Nordmændene erhvervede Nordmandie, kaldes kun „den som Grev Robert førte ved Chartres“; den vigtigste Begivenhed i denne Krig var Slaget ved Chartres 911, og af Flodoards Ord skulde det snarere synes, som om Nordmændene bleve tvungne til at antage Christendommen, end at de bekvemmede sig dertil af frit Valg. Rouens Ødelæggelse synes ogsaa at have fundet Sted under den samme Krig. Overdragelsen af Nordmandie betegnes simpelt hen kun som en Overdragelse af nogle Kysthereder, og den synes derfor ikke i Samtidens Øjne at have været af den Betydning, som den siden fik, og som Dudo giver den.

Men om Dudo end har udstrakt sin Helts Hovedbedrift paa en altfor stor Række af Aar, og har ladet ham spille Hovedrollen ved Begivenheder, der af ældre Forfattere ej sættes i Forbindelse med hans Navn, er det dog derfor slet ikke afgjort, at Rolf ikke har taget Deel i dem, skjønt i en underordnet Stilling. Thi vist er det, at de fleste Begivenheder, hvilke Dudo med eller uden Tidsangivelse omtaler som foregaaede under Rolfs Auspicier, virkelig, skjønt med flere eller færre Afvigelser, nævnes hos de

  1. Dudo, og efter ham Villjam af Jumiéges, kalde Adelsteen rex christianissimus og have selv vistnok tænkt enten paa Ædhelstan, der var samtidig med Rolfs sidste Dage, eller paa Alfred. Wallingford, der forsøgte et Slags Kritik, har derfor ogsaa nævnt Alfred istedetfor Alstemus. Men det sandsynligste er her, at Gudrum Ædhelstan er meent.
  2. Flodoardi hist. Remensis, hos Bouquet, VIII. d. 163.