Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/694

666

Vikingetog.

allerførst, i sin tidlige Ungdom, og som en endnu uberømt og lidet mægtig Viking, kan være kommen til Frankrige i Aaret 876, saa faar man dog af Dudos egen Fremstilling det Indtryk, at Rolfs Tog fra Schelden til Seinen, hans første Tog til Frankrige som en mægtig og navnkundig Vikingehøvding, kun laa faa Aar forud for hans Daab, og at dette Tog derfor umuligt kan have fundet Sted i 876, sex og tredive Aar tidligere end 912. Heller ikke var Franko Erkebiskop i Rouen 876, lige saa lidet som Raginher Langhals paa den samme Tid var Greve af Flandern^[1]. Af samtidige Kilder veed man, at Erkebiskoppen i Rouen i Aaret 876 hed Johan, og at han levede endnu i 886, at der senere var en Erkebiskop ved Navn Witto (omkring 900), og at Franko døde ved 939^[2]. Raginher Langhals omtales allerførst, dog ikke som Greve af Hennegau, omkring 885, som Greve nævnes han baade i Breve og Krøniker først senere, mellem Aarene 898 og 924^[3]. Hvad Dudo fortæller om Kong Adelsteen i England og hans Forbindelse med Rolf, henviser ogsaa til en Tid senere end 875. Sædvanligviis har man troet, at Dudo har forvexlet Adelsteen eller Ædhelstan med Alfred, som paa den Tid herskede i England. Men naar man vel overvejer Dudos Unøjagtighed og Hang til Overdrivelser, vil man ikke i mindste Maade finde det usandsynligt, at den Adelsteen, han her omtaler, er den ovenfor nævnte nordiske Hærkonge Gudrum, der i Daaben antog Navnet Ædhelstan, og som herskede i Østangel fra 878 til 891; hvoraf det følger, at Rolfs Besøg hos ham, og endnu mere hans Tog til Wal-

have været Aarsagen. Erindres maa det derhos, at der ogsaa strax før Belejringen af Paris 886 fandt et Slag Sted ved Chartres, ligesom og at en Legende fortæller om et Slag ved Loches, hvori en Ebbo, Herre af Deols i Berri blev dødeligt saaret (Patriarchium Bituricense Cap. 52).

1. Nogen Radbod, Frisernes Fyrste, nævnes ikke paa denne Tid hos Annalisterne, og der er vel altfor megen Grund til at antage, at Navnet er laant fra tidligere Sagn, eller at det har været et staaende Sagn-Navn for Frisernes Fyrster.
2. Franko nævnes ikke førend i Aaret 912, da han døbte Rolf. Hans Formand Witto’s Navn findes blandt Underskrifterne paa Conciliet i Trosly 909; altsaa maa Witto være død, og Franko bleven Erkebiskop, mellem 909 og 912. Han nævnes allerede som Erkebiskop i Aaret 892. Hans Formand Johan var i 876 tilstede ved Conciliet i Pontion, og omtales af Flodoard ved 882. Frankos Død sættes af Villjam af Jumiéges til 939 eller lidt derefter. Det er saaledes neppe rimeligt, at han endog kan have været fuldvoxen i 876. Der var en Biskop Franko af Lüttich, mellem 852 og 901; maaske han kan have været forvexlet med den yngre Prælat af samme Navn i Rouen.
3. Raginher omtales af den i 99O afdøde Abbed Fulko i Lobes ledt før Beretningen om Godfreds Drab 885; dog maa det rigtignok bemerkes, at der hos Fulko er nogen Forvirring i Tidsregningen, og at Aaret 888 tidligere er i nævnt. (Bouquet, Recueil &. VIII. p. 220). Raginher nævnes i Dipl. af 898, 915, 919, og hos Flodoard ved 924 (Bouquet, p. 181).