Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/694

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
666
Vikingetog.

allerførſt, i ſin tidlige Ungdom, og ſom en endnu uberømt og lidet mægtig Viking, kan være kommen til Frankrige i Aaret 876, ſaa faar man dog af Dudos egen Fremſtilling det Indtryk, at Rolfs Tog fra Schelden til Seinen, hans førſte Tog til Frankrige ſom en mægtig og navnkundig Vikingehøvding, kun laa faa Aar forud for hans Daab, og at dette Tog derfor umuligt kan have fundet Sted i 876, ſex og tredive Aar tidligere end 912. Heller ikke var Franko Erkebiſkop i Rouen 876, lige ſaa lidet ſom Raginher Langhals paa den ſamme Tid var Greve af Flandern[1]. Af ſamtidige Kilder veed man, at Erkebiſkoppen i Rouen i Aaret 876 hed Johan, og at han levede endnu i 886, at der ſenere var en Erkebiſkop ved Navn Witto (omkring 900), og at Franko døde ved 939[2]. Raginher Langhals omtales allerførſt, dog ikke ſom Greve af Hennegau, omkring 885, ſom Greve nævnes han baade i Breve og Krøniker førſt ſenere, mellem Aarene 898 og 924[3]. Hvad Dudo fortæller om Kong Adelſteen i England og hans Forbindelſe med Rolf, henviſer ogſaa til en Tid ſenere end 875. Sædvanligviis har man troet, at Dudo har forvexlet Adelſteen eller Ædhelſtan med Alfred, ſom paa den Tid herſkede i England. Men naar man vel overvejer Dudos Unøjagtighed og Hang til Overdrivelſer, vil man ikke i mindſte Maade finde det uſandſynligt, at den Adelſteen, han her omtaler, er den ovenfor nævnte nordiſke Hærkonge Gudrum, der i Daaben antog Navnet Ædhelſtan, og ſom herſkede i Øſtangel fra 878 til 891; hvoraf det følger, at Rolfs Beſøg hos ham, og endnu mere hans Tog til Wal-

    have været Aarſagen. Erindres maa det derhos, at der ogſaa ſtrax før Belejringen af Paris 886 fandt et Slag Sted ved Chartres, ligeſom og at en Legende fortæller om et Slag ved Loches, hvori en Ebbo, Herre af Deols i Berri blev dødeligt ſaaret (Patriarchium Bituricense Cap. 52).

  1. Nogen Radbod, Friſernes Fyrſte, nævnes ikke paa denne Tid hos Annaliſterne, og der er vel altfor megen Grund til at antage, at Navnet er laant fra tidligere Sagn, eller at det har været et ſtaaende Sagn-Navn for Friſernes Fyrſter.
  2. Franko nævnes ikke førend i Aaret 912, da han døbte Rolf. Hans Formand Witto’s Navn findes blandt Underſkrifterne paa Conciliet i Troſly 909; altſaa maa Witto være død, og Franko bleven Erkebiſkop, mellem 909 og 912. Han nævnes allerede ſom Erkebiſkop i Aaret 892. Hans Formand Johan var i 876 tilſtede ved Conciliet i Pontion, og omtales af Flodoard ved 882. Frankos Død ſættes af Villjam af Jumiéges til 939 eller lidt derefter. Det er ſaaledes neppe rimeligt, at han endog kan have været fuldvoxen i 876. Der var en Biſkop Franko af Lüttich, mellem 852 og 901; maaſke han kan have været forvexlet med den yngre Prælat af ſamme Navn i Rouen.
  3. Raginher omtales af den i 99O afdøde Abbed Fulko i Lobes ledt før Beretningen om Godfreds Drab 885; dog maa det rigtignok bemerkes, at der hos Fulko er nogen Forvirring i Tidsregningen, og at Aaret 888 tidligere er i nævnt. (Bouquet, Recueil &. VIII. p. 220). Raginher nævnes i Dipl. af 898, 915, 919, og hos Flodoard ved 924 (Bouquet, p. 181).