Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/693

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
665
Gange-Rolf.


foreſtillede dem ſin og Poppas Søn Villjam, en ſmuk og haabefuld Yngling, og bød dem vælge vant til hans Efterfølger. Dette ſtede, og de aflagde Ed paa at ville blive Villjam tro. Fem Aar derefter endte Rolf ſit berømmelige Liv i en meget høj Alder[1].

I denne Fortælling, der med enkelte Tilſætninger gjentages af Dudos Epitomator, Villjam af Jumiéges, ſom levede paa Villjam Erobrerens Tid, er der meget, ſom allerede ved førſte Øjekaſt viſer ſig ſom uhiſtoriſkt og ſagnmæsſigt, f. Ex. om de ſaakaldte Dacers Oprindelſe og Forjagelſe fra Hjemmet, om Rolf og Gorm, om Drømmene og deres Udtydning. Ogſaa i Tidsregningen herſker der den ſtørſte Forvirring. Dudo nævner kun tvende Aarstal, 876, da Rolf drog fra Schelden og førſte Gang viſte ſig i Seinen, og 912, da han blev døbt. Villjam af Jumiéges tilføjer Aaret 851, da Haaſtein allerførſt angreb Frankrige, og 898, da Rolf blev ſlagen ved Chartres af Hertug Richard af Burgund[2]. Af alle disſe Aarstal er, ſom det nedenfor vil viſes, kun 912 paalideligt. Hvad de øvrige Tidsangivelſer angaar, da er det allerede ovenfor viiſt, at den, der henfører Haſtings Tog til 851, er urigtig, det ſamme er Tilfældet med Henførelſen af Slaget ved Chartres til 898, thi en ſamtidig Kilde viſer at det fandt Sted i 911[3], og hvorvel det viſtnok aldeles ikke kan kaldes uſandſynligt, at Rolf

  1. Dudo, hos Duchêne, S. 69—86.
  2. Will. Gemeticensis, hos Duchêne, S. 218, 230. Det maa dog bemerkes, at Tallet 898 er tilføjet i Margen, og ſaaledes maaſkee ſkyldes Duchêne, ikke Villjam ſelv.
  3. Se Chron. Sancti Columbæ Senonensis, hos Pertz I. p. 104. Her ſtaar det udtrykkeligt ved Aaret 911: „I dette Aar, Løverdagen den 20de Auguſt, da Nordmændene belejrede Chartres, og allerede vare nær ved at indtage Staden, kom Greverne Richard og Robert, og anrettede ved Guds Hjelp og den hellige Jomfru Marias Forſorg et ſtort Nederlag paa Hedningerne; af de faa, ſom vare tilbage, toge de Giſler“. De ſamme Ord gjentages udtrykkeligt i Chron. Besuense (hos Bouquet, IX. 20. Duchêne, ſom ogſaa meddeler dette Chronicon, har urigtigt Aarstallet DCCCXXCI iſtedetfor DCCCCXI, p. 23). Ogſaa de ovenfor paaberaabte Gesta Dominorum Ambaziensium, de ſamme, der henføre Haaſteins Tog mod Tours til Tidsrummet efter Karl den ſkaldedes Død, ſætter Slaget ved Chartres ſenere end 898, om juſt ikke ſaa ſeent ſom 911. Det heder nemlig (Duchêne S. 25): „Efter Kong Odos Død, i det ſyvende Aar efter hans dødelige Afgang (altſaa omtrent 905) blev Staden Tours m. m. opbrændt af Nordmændene Erik og Bathet (Baard?) ſaa vel ſom St. Martins Kirke med hele Borgen og 28 Kirker. Paa denne Tid belejrede Rolf, Nordmændenes Anfører, Chartres, men da han endnu var.Hedning, blev han bortjagen fra Chartres ved Synet af St. Marias Serk, hvilken Karl den ſkaldede havde bragt fra Byzants“. Om Ebalus af Poitiers, der nævnes i Forbindelſe med Slaget ved Chartres, veed man at han førſt tiltraadte ſit Grevſkab i Aaret 902. Der er endnu flere urigtige Henførelſer af dette Slag til forſkjellige andre Aar. Misforſtaaelſer af Krønikernes Udſagn, og Utydelighed i disſe med Henſyn til hvad der vedkommer hvert enkelt Aar, ſynes at