Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/69

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
41
Rusſer.

– noget forvanſkede af den i Sproget ukyndige ſlaviſke Annaliſt[1]. Lige til ned i det 11te Aarhundrede og maaſkee endnu ſildigere finde vi Spor af dette nordgermaniſke Sprogelement i Rusland, ej alene i Egennavne, men og i andre Benævnelſer, og det var førſt efter at ſlaviſk Sprog og ſlaviſk Nationalitet ogſaa hos det herſkende eller rusſiſke Folk havde opſlugt den nordiſke, at Benævnelſen Rusſer og Rusſiſk begyndte at bruges i den Betydning, hvori den nu ſtedſe tages.

Blandt de Folk, der bebo det nuværende Rusland, er der dog eet, ſom ikke har udſtrakt det rusſiſke Navn til de gamle Rusſers ſlaviſktalende Efterkommere, men endnu ſtedſe ſkjelner mellem Rusſer, d. e. nordiſk eller nærmeſt ſvenſk-talende Folk, og Vender, eller de ſom tale det nuværende rusſiſke eller overhoved et ſlaviſk Sprog. Dette Folk er det tſchudiſke i dets veſtligſte Forgreninger i Finland og Eſtland. Finnerne og Eſterne kalde endnu Svenſkerne, det nordiſke Folk hvormed de ſtaa i nærmeſt Berørelſe, Ruotſolaine eller Rootslane, ɔ: Rusſer, medens de kalde Rusſerne og de øvrige Slaver Vænelaine eller Vænelane, d. e. Vender. Da Tſchuderne fra umindelige Tider ſtod i Berørelſe med Nordgermanerne, maa man antage, at idetmindſte Navnet Ruotſolaine har været den Benævnelſe, ved hvilken de i al denne Tid betegnede dem. Det er derfor ikke at undres over, at flere Ethnographer i de Roxolaner, hvilke Strabo og andre ſydlandſke Forfattere omtale ſom et ſarmatiſk Steppefolk i Tanais-Egnene, have troet at gjenkjende hine Ruotſolane, altſaa Nordgermanernes Forfædre, eller en Afdeling af dem. Herimod kan viſtnok meget indvendes, men hvad der ikke lader ſig beſtride, og hvad der for den nærværende Underſøgelſe maa anſees tilſtrækkeligt, er, at Forfattere efter Folkevandringens Tider virkelig have antaget det ſamme, og derfor brugt Benævnelſen Roxolaner om de ſelvſamme nordgermaniſke Folk, der i det 9de, 10de og 11te Aarhundrede kaldtes Rusſer. Det heder ſaaledes i det geographiſke Verk, der ſædvanligviis tillægges en unavngiven Forfatter fra Ravenna, og ſom i Virkeligheden ſynes at være en Compilation, tildeels efter gotiſke Kilder, iſtandbragt i Løbet af det 7de, 8de og 9de Aarhundrede, at bagenfor Roxolanernes Land ligger den ſtore Ø Gammel-Skythien, der af Jornandes kaldes Scanza og fra hvilken de veſtlige Folk ere uddragne, navnlig Goter, Daner og Gepider; ligeledes, at ved Oceanet ligger Roxolanernes, Suarikernes (d. e. de Svenſkes, Svearikes Indbyggeres) og Sauromaternes (Sarmaternes) Land, gjennem hvilket

  1. Neſtor, ved Aarene 912 og 915; her forekommer Navne ſom Karl, Inegeld (Ingjeld), Beremond (Barmund), Rulaf (Rolf), Schigobern (Sigbjørn) o. ſ. v. Endog i „Rurik, Sineus og Truvor“ gjenkjende vi Hrœrekr, signjútr, þorvarðr; i Igor, der af Grækerne kaldes Ingor, Ingvar, i Olga, af Grækerne kaldes Elga, Helga, o. ſ. v.