Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/69

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
41
Russer.

– noget forvanskede af den i Sproget ukyndige slaviske Annalist[1]. Lige til ned i det 11te Aarhundrede og maaskee endnu sildigere finde vi Spor af dette nordgermaniske Sprogelement i Rusland, ej alene i Egennavne, men og i andre Benævnelser, og det var først efter at slavisk Sprog og slavisk Nationalitet ogsaa hos det herskende eller russiske Folk havde opslugt den nordiske, at Benævnelsen Russer og Russisk begyndte at bruges i den Betydning, hvori den nu stedse tages.

Blandt de Folk, der bebo det nuværende Rusland, er der dog eet, som ikke har udstrakt det russiske Navn til de gamle Russers slavisktalende Efterkommere, men endnu stedse skjelner mellem Russer, d. e. nordisk eller nærmest svensk-talende Folk, og Vender, eller de som tale det nuværende russiske eller overhoved et slavisk Sprog. Dette Folk er det tschudiske i dets vestligste Forgreninger i Finland og Estland. Finnerne og Esterne kalde endnu Svenskerne, det nordiske Folk hvormed de staa i nærmest Berørelse, Ruotsolaine eller Rootslane, ɔ: Russer, medens de kalde Russerne og de øvrige Slaver Vænelaine eller Vænelane, d. e. Vender. Da Tschuderne fra umindelige Tider stod i Berørelse med Nordgermanerne, maa man antage, at idetmindste Navnet Ruotsolaine har været den Benævnelse, ved hvilken de i al denne Tid betegnede dem. Det er derfor ikke at undres over, at flere Ethnographer i de Roxolaner, hvilke Strabo og andre sydlandske Forfattere omtale som et sarmatisk Steppefolk i Tanais-Egnene, have troet at gjenkjende hine Ruotsolane, altsaa Nordgermanernes Forfædre, eller en Afdeling af dem. Herimod kan vistnok meget indvendes, men hvad der ikke lader sig bestride, og hvad der for den nærværende Undersøgelse maa ansees tilstrækkeligt, er, at Forfattere efter Folkevandringens Tider virkelig have antaget det samme, og derfor brugt Benævnelsen Roxolaner om de selvsamme nordgermaniske Folk, der i det 9de, 10de og 11te Aarhundrede kaldtes Russer. Det heder saaledes i det geographiske Verk, der sædvanligviis tillægges en unavngiven Forfatter fra Ravenna, og som i Virkeligheden synes at være en Compilation, tildeels efter gotiske Kilder, istandbragt i Løbet af det 7de, 8de og 9de Aarhundrede, at bagenfor Roxolanernes Land ligger den store Ø Gammel-Skythien, der af Jornandes kaldes Scanza og fra hvilken de vestlige Folk ere uddragne, navnlig Goter, Daner og Gepider; ligeledes, at ved Oceanet ligger Roxolanernes, Suarikernes (d. e. de Svenskes, Svearikes Indbyggeres) og Sauromaternes (Sarmaternes) Land, gjennem hvilket

  1. Nestor, ved Aarene 912 og 915; her forekommer Navne som Karl, Inegeld (Ingjeld), Beremond (Barmund), Rulaf (Rolf), Schigobern (Sigbjørn) o. s. v. Endog i „Rurik, Sineus og Truvor“ gjenkjende vi Hrœrekr, signjútr, þorvarðr; i Igor, der af Grækerne kaldes Ingor, Ingvar, i Olga, af Grækerne kaldes Elga, Helga, o. s. v.