Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/689

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
66
Gange-Rolf.


værge, faldt de til Fode, og bade om Naade. Adelſteen tog dem ogſaa til Naade, men de maatte ſtille ſaavel ham, ſom Rolf, Giſler til Pant paa deres fremtidige Troſkab. Adelſteen vilde nu indfri ſit Løfte, og give Rolf Halvdelen af ſit Rige, men denne, hvis Hu ſtod til Frankrige, vægrede ſig ved at tage derimod; for den Tjeneſte, han havde viiſt Adelſteen, var han allerede, ſagde han, forud belønnet ved Hjelpen paa Walcheren. Adelſteen tilbød nu at følge med ham til Frankrige for at ſtaa ham bi. Men heller ikke dette Tilbud vilde Rolf modtage. Han forlod atter England, efterat have forſterket ſin Hær med en Mængde unge Krigere, og ſejlede over til Frankrige. Her deelte han ſin Hær i tre Dele, og ſendte den ene til Loire, den anden til Gironde, medens han ſelv med den tredie atter drog op ad Seinen og fornyede Belejringen af Paris.

Den franſke Kong Karl ſammenkaldte nu et Møde, paa hvilket han for ſine Mænd klagede over Landets Nød, da det lagdes øde, og ikke kunde dyrkes, medens de dog vare ude af Stand til at forſvare ſig mod Rolf. Han anmodede Erkebiſkop Franko om at begive ſig til Rolf, for at bede ham om en Stilſtand af tre Maaneder, og tilbyde ham Len og ſtore Gaver, hvis han efter den Tid vilde lade ſig chriſtne. Franko begav ſig til Rolf og fremførte Begjæringen. Rolf ſamtykkede i at lade Vaabnene hvile i tre Maaneder. Men da Richard, Hertug af Burgund, og Ebalus, Greve af Poitiers, hørte dette, ſagde de at det var en Skam for Nationen, og tilbøde ſig at komme Kongen til Hjelp. Efter de tre Maaneders Forløb begyndte de virkelig Krigen paa ny. Opbragt herover, gav Rolf ſig til at herje Landet paa det grummeſte. Hans Mænd ſejlede op ad Seine og Yonne, gjennemſtrejfede den hele Egn lige til Clermont, hjemſøgte derpaa Sens og trængte frem til Kloſtret St. Benoit, hvilket Rolf ej tillod dem at angribe, plyndrede Landſkabet omkring Etampes og Villemez, og vendte derefter tilbage til Paris. En ſtor Hær af franſke Bønder ſamlede ſig for at angribe Rolf, men led et ſtort Nederlag, og Rolf drog nu til Chartres ſom han belejrede. Biſkoppen i Chartres, ved Navn Valtelin, ſendte Bud til Hertug Richard og Grev Ebalus, med indſtændig Anmodning om at komme Staden til Hjelp. Richard kom førſt med Burgunderne, og angreb Rolf, der i det førſte Slag blev Sejrherre. Men Frankerne og Burgunderne fornyede Angrebet, medens Valtelin i fuldt Skrud, med Korſet og Jomfru Marius Klædebon i ſine Hænder, og omgiven af ſin Gejſtlighed, gjorde et Udfald i Spidſen for Stadens Krigere. For ikke at blive indeſluttet mellem begge Hære, maatte Rolf forlade ſin Stilling, og ophæve Belejringen. Han ſelv tog, ſom det ſynes, Vejen til ſine Skibe. En Deel af hans Hær kom til Loches, og leirede ſig paa et højt Bjerg, hvor Grev Ebalus, der imidlertid bar kommen til, og ſom var meget misfornøjet med at man havde begyndt Kampen før hans Ankomſt, angreb dem, men blev