værge, faldt de til Fode, og bade om Naade. Adelsteen tog dem ogsaa til Naade, men de maatte stille saavel ham, som Rolf, Gisler til Pant paa deres fremtidige Troskab. Adelsteen vilde nu indfri sit Løfte, og give Rolf Halvdelen af sit Rige, men denne, hvis Hu stod til Frankrige, vægrede sig ved at tage derimod; for den Tjeneste, han havde viist Adelsteen, var han allerede, sagde han, forud belønnet ved Hjelpen paa Walcheren. Adelsteen tilbød nu at følge med ham til Frankrige for at staa ham bi. Men heller ikke dette Tilbud vilde Rolf modtage. Han forlod atter England, efterat have forsterket sin Hær med en Mængde unge Krigere, og sejlede over til Frankrige. Her deelte han sin Hær i tre Dele, og sendte den ene til Loire, den anden til Gironde, medens han selv med den tredie atter drog op ad Seinen og fornyede Belejringen af Paris.
Den franske Kong Karl sammenkaldte nu et Møde, paa hvilket han for sine Mænd klagede over Landets Nød, da det lagdes øde, og ikke kunde dyrkes, medens de dog vare ude af Stand til at forsvare sig mod Rolf. Han anmodede Erkebiskop Franko om at begive sig til Rolf, for at bede ham om en Stilstand af tre Maaneder, og tilbyde ham Len og store Gaver, hvis han efter den Tid vilde lade sig christne. Franko begav sig til Rolf og fremførte Begjæringen. Rolf samtykkede i at lade Vaabnene hvile i tre Maaneder. Men da Richard, Hertug af Burgund, og Ebalus, Greve af Poitiers, hørte dette, sagde de at det var en Skam for Nationen, og tilbøde sig at komme Kongen til Hjelp. Efter de tre Maaneders Forløb begyndte de virkelig Krigen paa ny. Opbragt herover, gav Rolf sig til at herje Landet paa det grummeste. Hans Mænd sejlede op ad Seine og Yonne, gjennemstrejfede den hele Egn lige til Clermont, hjemsøgte derpaa Sens og trængte frem til Klostret St. Benoit, hvilket Rolf ej tillod dem at angribe, plyndrede Landskabet omkring Etampes og Villemez, og vendte derefter tilbage til Paris. En stor Hær af franske Bønder samlede sig for at angribe Rolf, men led et stort Nederlag, og Rolf drog nu til Chartres som han belejrede. Biskoppen i Chartres, ved Navn Valtelin, sendte Bud til Hertug Richard og Grev Ebalus, med indstændig Anmodning om at komme Staden til Hjelp. Richard kom først med Burgunderne, og angreb Rolf, der i det første Slag blev Sejrherre. Men Frankerne og Burgunderne fornyede Angrebet, medens Valtelin i fuldt Skrud, med Korset og Jomfru Marius Klædebon i sine Hænder, og omgiven af sin Gejstlighed, gjorde et Udfald i Spidsen for Stadens Krigere. For ikke at blive indesluttet mellem begge Hære, maatte Rolf forlade sin Stilling, og ophæve Belejringen. Han selv tog, som det synes, Vejen til sine Skibe. En Deel af hans Hær kom til Loches, og leirede sig paa et højt Bjerg, hvor Grev Ebalus, der imidlertid bar kommen til, og som var meget misfornøjet med at man havde begyndt Kampen før hans Ankomst, angreb dem, men blev
