Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/688

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
660
Vikingetog.


længer op ad Floden, og erobrede Meulan, hvorfra de herjede hele Omegnen. Ragnald ſamlede en ſtørre Hær, og angreb Nordmændene paa ny, men var endnu uheldigere end forrige Gang. Han blev ſlagen og maatte flygte; paa Flugten blev han dræbt af en Fiſker, der var traadt i Rolfs Tjeneſte. Rolf forfulgte de flygtende, og dræbte mange, men fangede endnu flere. „Nu“, ſagde Rolf, „ville vi drage til Paris og hjemſøge dem, der have flygtet fra Striden“. De lettede Anker, ſejlede til Paris, omringede og belejrede den, og herjede Omegnen, for derved at ſkaffe ſig Levnetsmidler. Da disſe begyndte at ſvigte, efterſom Belejringen gik i Langdrag, gjorde Nordmændene et Tog til Landſkabet Besſin, ſom de herjede, og belejrede Bayeux. Stadens Indbyggere forſvarede ſig, og vare heldige nok til at fange Botho, en af Nordmændenes Anførere. For at faa ham tilbage, tilſagde Nordmændene Staden et heelt Aars Fred, og droge bort igjen, men da Aaret var omme, og Belejringen af Paris endnu varede ved, drog Rolf til Bayeux, indtog Staden med Storm, ødelagde den i Bund og Grund, og tilegnede ſig alle Fanger og Byttet. Blandt de fangne var den ſmukke Poppa, Datter af en fornem Mand ved Navn Berengar; hende egtede Rolf kort efter „paa danſk Viis“, og havde med hende Sønnen Villjam. Eureux blev ligeledes indtagen og plyndret. Forfærdede herover bekvemmede nogle Bygder i Francien ſig til at betale Rolf Skat, andre ſatte ſig til Modværge.

Da Anglerne hørte, at Rolf var beſkjeftiget med Belejringen af Paris, og ſaaledes ikke kunde komme ſin Ven Adelſteen til Hjelp, begyndte de at blive opſætſige mod ham, og grebe til Vaaben. Adelſteen, der ej ſaa ſig iſtand til, paa egen Haand at bekæmpe Anglerne, ſendte en af ſine Grever til Paris, for at minde Rolf om det Forbund, de havde indgaaet med hinanden, og bede ham om Hjelp. Da han fremførte Begjæringen for Rolf, bad denne ham vente i tre Dage. Han ſendte ſtrax en Opfordring til Befalingsmændene i Staden, at de enten ſkulde overgive ham denne, eller ſtille Giſler, eller berede ſig til Forſvar. Borgerne valgte det ſidſte. Rolf gjorde tidligt om Morgenen den følgende Dag et heftigt Angreb paa Fienden, og kæmpede lige til Aftenen, men forgjæves. Han lettede derfor i Aftenſkumringen Anker, og ſejlede ſaa hurtigt han kunde over til England, hvor han lod Geſandten melde Adelſteen, at han var ankommen, og rede til at hjelpe ham. Adelſteen blev glad ved denne Efterretning, begav ſig ſtrax til Rolf, og bød ham hjerteligt velkommen. Rolf takkede ham for den Undſætning og de Levnetsmidler, han havde ſendt ham, da han laa paa Walcheren. Adelſteen ſvarede at han ej nokſom kunde paaſkjønne, at Rolf for hans Skyld havde forladt det Rige, Gud ſelv havde forundt ham; han lovede ham til Gjengjeld at ville give ham Halvdelen af ſit eget Rige, hvis han kunde kue de opſætſige Angler. Rolf gav ſig nu til at angribe Anglerne og herje deres Byer: da de ſaa, at det ej kunde nytte dem at ſætte ſig til Mod-