Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/684

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
656
Vikingetog.


laa Brødrene under. Gorm faldt; Rolf flygtede med nogle faa, og Kongen underkaſtede ſig hans Stæder og Lande. Rolf kunde nu ikke opholde ſig længer i Dacien, men drog med ſex Skibe til Scanza (Skandja), hvor han en Tid lang dvælede, ſorgfuld i Hu. Her ſyntes han engang i Drømme at høre en Stemme, der bød ham ufortøvet at ſejle over til Anglerne, hvor han ſkulde erfare at han kunde komme velbeholden tilbage til Fædrelandet og henleve ſine Dage der i Fred og Sikkerhed. Denne Drøm fortalte han en viis Mand, der bekjendte ſig til Chriſtendommen; han udtydede Drømmen ſaaledes, at Rolf ſkulde blive døbt og omſider nyde den evige Fred og Ære hos Englene. Rolf udruſtede nu ſine Skibe paa det bedſte, og drog over til England i Haab om at finde et fredeligt Ophold der. Men da Heredets Beboere erfarede hans Ankomſt, ſamlede de ſig i en talrig Hær for at jage ham bort. Rolf maatte derfor beſtaa en Kamp med dem, og ſejrede. De ſamlede en ny og ſtørre Hær, men Rolf ſejrede atter, fældte flere tuſinde af dem, og fangede mange af deres fornemſte Mænd. Han overvejede nu i ſit Sind, om han ſkulde vende tilbage til Dacien, eller drage til Frankrige, eller fremdeles bekrige Anglerne. Da havde han en Nat en Drøm. Det ſyntes ham, ſom om han ſtod i Frankrige paa et højt Bjerg, af hvis Top der udvældede en klar, vellugtende Kilde, i hvilken han hadede ſig, og derved renſedes fra Spedalſkhed. Han ſyntes tillige, at der om Bjergets Fod fra alle Kanter kom flyvende en Mængde Fugle af forſkjellig Farve, men paa hvilke alle dog den venſtre Ving var rød; deres Mængde var ſaa ſtor, at de yderſte af dem tabte ſig i det Fjerne; men alle, een efter den anden, ſøgte de hen til Kilden og hadede ſig i den. Efter Badningen huggede de fredeligt Reder, ſøgte deres Næring i Fællesſkab, og underkaſtede ſig hans Befalinger Da han var vaagnet, ſammenkaldte han de fornemſte af ſine egne Mænd og af de fangne Angler, og forelagde dem Drømmen til Udtydning. Alle taug, paa een af de Fangne nær, en Chriſten, der, beſjælet af hellig Spaadomsgave, ſagde: „hiint Bjerg i Frankrige, hvor du ſyntes at ſtaa, betyder Kirken; Kilden betegner Gjenfødelſens Daab; Spedalſkheden dit Livs Syndighed, fra hvilket du ved Daaben vil blive renſet; Fuglene med de røde Vinger betegne Mænd fra forſkjellige Provinſer, men alle med Skjold paa venſtre Arm, der ville blive dine tro Tjenere; deres Badning i Kilden betegner at ogſaa de ſkulle blive døbte; den fælles Spiisning betegner at de ſkulle beſpiſes med Chriſti hellige Legeme, at de byggede Reder, betyder at de ſkulle gjenopbygge de ødelagte Stæder, og ligeſom de ſvrſt’jelligt farvede Fugle adløde dig, ſaaledes ville og Folk af forſkjellige Riger lode dit Herredømme“. Glad over denne Udtydning, frigav Rolf Udtyderen ſaavelſom de øvrige Fanger, og ſendte Geſandter til Anglernes ſærdeles chriſtne og fromme Konge Adelſteen, med Anmodning om at han vilde give ham og hans Mænd Tilladelſe til at opholde ſig i Landet om