Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/682

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
654
Vikingetog.


er ſikkert, hvor vidt dens Forfatter paa dette Sted har øſt af fremmede, nu tabte Kilder, fortæller om Rolf korteligen ſaaledes: „Paa Harald Haarfagres Tid ſatte nogle Vikinger af Ragnvald Jarls Æt med en ſtor Flaade over Solundarhavet (Veſterhavet), forjoge Beboerne af Orknøerne og gjorde ſig til Herrer over dem. De toge Vinterſæde her, herjede om Sommeren paa England, Skotland og Island, og underkaſtede ſig i England Northumberland, i Skotland Katanes, og paa Island Dublin tilligemed de øvrige Søſtæder. Blandt dem var en vis Rodolf (Rolf), der af ſine Stalbrødre kaldtes Gange-Rolf, fordi han formedelſt ſit ſvære Legeme ej kunde ride og ſtedſe maatte gaa. Han indtog med faa Folk Roda (Rouen) i Nordmandi ved en merkelig Liſt. De lagde ſig nemlig med femten Skibe i Skjul i en Flod; hver enkelt af Mandſkabet grov foran ſig en Grav, der tildækkedes med tynde Tørvlag, ſaa at man ej kunde ſee andet end at det var faſt Jord; derpaa ſtillede de ſig i Slagorden foran Gravene; Stadens Borgere angrebe dem, de flygtede for et Syns Skyld, og Forfølgerne ſtyrtede hobeviis med deres bepandsrede Heſte ned i Graven, hvorpaa de norſke Vikinger nedſablede dem. Efter ſaaledes at have overvundet Borgerne, droge de uhindret ind i Staden og underkaſtede ſig hele dette Landſkab, der efter dem fik Navnet Nordmandie. Da Rolf havde faaet Herredømmet, egtede han den afdøde Greves Huſtru, og havde med hende Sønnen Villjam Longaſpada … han angreb derpaa Friſerne, og overvandt dem, men blev kort Tid efter ſvigagtigen dræbt af ſin Stifſøn i Holland[1]“. Dette er alt, hvad vore egne hiſtoriſke Skrifter berette om Rolf. Yderligere nævnes han ikke, enten i Sagaerne, eller hos de fleſte ſamtidige frankiſke og engelſke Annaliſter. Derimod vare mange Sagn om ham opbevarede hos hans Efterkommere i Nordmandie, og disſe Sagn, der rigtignok ſynes at være temmelig forvanſkede og udpyntede med meget, ſom ikke egentlig vedkommer Rolf, nedſkreves i Begyndelſen af det 11te Aarhundrede, altſaa endnu ikke hundrede Aar efter Rolfs Død, af Chorsbroderen Dudo af St. Quentin, fornemmelig efter hvad Grev Rodulf af Ivry, en Halvbroder paa mødrene Side af Rolfs Sønneſøn Richard, berettede ham, hvilke Beretninger han dog ogſaa, ſom man ſeer, har udfyldt og udpyntet med Reſultater af ſine egne Granſkninger i ældre Skrifter, fornemmelig Jornandes’s gotiſke Hiſtorie. Idet han nemlig, ſom levende paa den Tid, da Kong Knut i Danmark havde givet Danevældet dets højeſte Udſtrækning og gjort Danerne til det herſkende Folk i Norden, ligefrem forudſætter, at de Nordmænd, der erobrede Normandie, vare fra Danmark, hvilket han kalder Dacia, og antager for det ſamme ſom Romernes Dacia, omtaler han de mange barbariſke Folk, der ligeſom en Biſværm fra en Kube, eller et Sverd fra en Slide, vare komne fra „Scanza“ og havde boſat ſig i hiint

  1. Historia Norvegiæ. fol 4 b.