Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/680

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
652
Vikingetog.

omtalt, ſendte tilbage til ham med Gaver, fordi han og Ealdormand Ædhered havde ved en tidligere Lejlighed (ſe S. 635) ſtaaet Fadder til dem. Imidlertid ſamlede Haaſtein og Hovedhæren ſig atter, oprettede et nyt Virke ved Shoebury i Esſex, og foretoge herfra, forſterkede ved Folk fra Øſtangel og Northumberland, driſtige Tog tvert over Landet, førſt til Severn, hvorfra de efter en lang Belejring med Tab bleve drevne tilbage, ſiden lige til Cheſter, derfra, da de begyndte at lide Mangel, til Syd-Wales, derfra tilbage til Esſex, og ſaa igjen opad Temſen og Lea, hvor Kong Alfred ved at anlægge to Virker paa hver ſin Side af Elven afſkar Skibene Tilbagetoget, og derved nødte Fienderne til at drage til Severn, hvor de forſkandſede ſig ved Cwatbridge. Her holdt de ſig Vinteren over, men deres Skibe og meget andet Bytte faldt i Alfreds Hænder. De beſluttede derfor endelig, efter tre Aar at have gjeſtet England, at drage tilbage igjen til Frankrige. De toge Vejen over Northumberland og Øſtangel, hvor de havde ladet deres Kvinder blive tilbage, fik ſig her Skibe, og ſejlede ſydefter til Seinemundingen[1]. Den førſte af Nordmændene, der løb ind i Seinen, var en vis Angantyr[2], der dog kun medbragte fem Skibe, men det varede ikke længe, førend andre Skarer kom til, ſaa at deres Antal voxede til det mangedobbelte. I Nordfrankrige vare alle ſaa beſkjeftigede med Thronſtridighederne mellem Odo og Karl den enfoldige, at ingen tænkte paa at gjøre Nordmændene Modſtand; uhindret droge de opad Oiſe, ſatte ſig faſt ved Choiſy, og herjede herfra paa ſædvanlig Viis lige til Maas. Karl nærmede ſig dem vel med en Hær, men kæmpede ej med dem; han udrettede kun ſaa meget, at de, af Frygt for at blive indeſluttede ved Choiſy, droge tilbage til Seinen, hvis Omegn de den hele Sommer 897 uhindret plyndrede. Det lykkedes imidlertid Karl at faa Angantyr til at lade ſig døbe. Det fortælles ikke nærmere, hvorledes han fik ham overtalt dertil, kun tilføjes det, at han ſelv ſtod Fadder til ham. Denne Beretning er merkelig, fordi den allerede temmelig tidligt enten ved en Misforſtaaelſe eller ved en vilkaarlig Tillempning er bleven overført paa Gange-Rolf[3]. Nordmændenes Plyndringer vedvarede dog lige fuldt, iſær efterat deres farligſte Modſtander, Odo, var død (898). De herjede Neuſtrien og en Deel af Aquitanien mod

  1. Chron. Sax. i Mon. hist. Brit. p. 369.
  2. Navnet ſkrives i Ann. Vedastini p. 208 Huncdeus eller Hunedeus, og dette Navn kan maaſkee være en Forvanſkning af den angelſ. Form Ongenþeów d. e. Angantýr. Dog er det meget muligt, at Navnet ogſaa er fejlſkrevet iſtedetfor Hemideus ɔ: Hamdhir, eller at Manden har hedet Hundi.
  3. Ordene i Ann. Vedastini ved 896: per idem tempus iterum Nortmanni cum duce eorum, Huncdeo nomine, et barchis iterum Sequanam ingressi ere nemlig næſten uforandrede gjengivne i det upaalidelige Chronicon Nortmannorum (Pertz I. p. 536), dog ſaaledes, at der ſtaar Rodo iſtedetfor Huncdeo.