Borg paa Ardennerskoven, og vendte med et rigt Bytte tilbage til sine Skibe[1]. Siden drog den til Boulogne, og da Frankrige plagedes af Hungersnød, besluttede den atter at forsøge sin i England, hvortil den fatte over paa 230 Skibe. Den maa altsaa endnu have været meget betydelig, skjønt den vel og sandsynligviis er bleven forøget ved senere tilkomne Vikingeskarer. Den landede i Kent, ved den østlige Ende af Andred-Skoven, ved Mundingen af Floden Limne, ad hvilken Vikingerne droge Skibene fire Mile op i Landet, forstyrrede et Virke, nogle Bønder i Hast havde opkastet, og satte sig fast ved Appledore. Kort derefter, rimeligviis i det paafølgende Foraar, kom Haastein med 80 Skibe til Temsen, og satte sig fast ved Middelton, saaledes som det ovenfor (S. 635) er berettet. Han havde imidlertid holdt sig ved Somme, hvor han synes at have vundet nogle Fordele over Kong Odo, medens derimod et Angreb paa St. Omer mislykkedes[2]. Saavel Hovedhæren, som Haastein holdt sig et heelt Aar i sine Forskandsninger, uden at blive angrebne, medens enkelte af deres Skarer herjede Omegnen, især Hampshire og Berkshire. Men da Kong Alfred havde taget en fordeelagtig Stilling mellem begge Lejre, og deres Plyndringsskarer derfor ikke længer ustraffet kunde sværme omkring, besluttede de at drage med deres Bytte over Temsen til Essex. Dog førend de naaede saa langt, bleve de angrebne og slagne af Edvard, Alfreds Søn, ved Fearnham; de mistede deres Bytte og deres Hefte, deres Konge blev saaret, og de flygtede til Øen Thornigg i Essex, hvor de belejredes, indtil Nøden bragte dem til at slutte Fred, stille Gisler og aflægge Ed paa at forlade Riget Denne Ed holdt de ikke, og Alfred maatte kort efter atter belejre dem i Haasteins anden Forskandsning ved Beamfleot, hvor de i hiins Fraværelse paa et Plyndringstog havde kastet sig ind. Forskandsningen stormedes, og alt, hvad deri fandtes, Kvinder, Børn og Gods, blev taget og bragt til London. Blandt de fangne vare ogsaa Haasteins Kone og to Sønner, hvilke Kong Alfred, som forhen
- ↑ Regino, S. 603.
- ↑ Dette staar just ikke udtrykkeligt i Ann. Vedastini, men ligger dog umiddelbart i dets Ord. Først heder det nemlig at Haastein (Alstign) i Aaret 890 satte sig fast med Sine i „Argova“ ved Somme; siden, at de Nordmænd, der sad i „Argobium“, flyttede til Amiens (891), at Odo drog med en Hær mod Amiens, men udrettede intet heldigt, og at „Danerne“ sidenefter overrumplede og sloge ham i Vermandois. Med Hensyn til Overrejsen til England, sejler Chron. Sax. ved at lade den foregaa ogsaa for de ved Løwen slagne Nordmænds Vedkommende i 893. Ann. Vedastini sige udtrykkeligt, at Nordmændene fra Løwen allerede om Høsten 893 satte over til England, da Frankrige hjemsøgtes af en Hungersnød. Ogsaa Ædhelweard sætter de ved Løwen slagne Nordmænds Overfart eet Aar efter dette Slag. Men Haastein derimod siges udtrykkeligt at være kommen noget senere, og rimeligviis var det ham, der ej kom førend 893.
