Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/679

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
651
Vikingehæren til England.

Borg paa Ardennerſkoven, og vendte med et rigt Bytte tilbage til ſine Skibe[1]. Siden drog den til Boulogne, og da Frankrige plagedes af Hungersnød, beſluttede den atter at forſøge ſin i England, hvortil den fatte over paa 230 Skibe. Den maa altſaa endnu have været meget betydelig, ſkjønt den vel og ſandſynligviis er bleven forøget ved ſenere tilkomne Vikingeſkarer. Den landede i Kent, ved den øſtlige Ende af Andred-Skoven, ved Mundingen af Floden Limne, ad hvilken Vikingerne droge Skibene fire Mile op i Landet, forſtyrrede et Virke, nogle Bønder i Haſt havde opkaſtet, og ſatte ſig faſt ved Appledore. Kort derefter, rimeligviis i det paafølgende Foraar, kom Haaſtein med 80 Skibe til Temſen, og ſatte ſig faſt ved Middelton, ſaaledes ſom det ovenfor (S. 635) er berettet. Han havde imidlertid holdt ſig ved Somme, hvor han ſynes at have vundet nogle Fordele over Kong Odo, medens derimod et Angreb paa St. Omer mislykkedes[2]. Saavel Hovedhæren, ſom Haaſtein holdt ſig et heelt Aar i ſine Forſkandsninger, uden at blive angrebne, medens enkelte af deres Skarer herjede Omegnen, iſær Hampſhire og Berkſhire. Men da Kong Alfred havde taget en fordeelagtig Stilling mellem begge Lejre, og deres Plyndringsſkarer derfor ikke længer uſtraffet kunde ſværme omkring, beſluttede de at drage med deres Bytte over Temſen til Esſex. Dog førend de naaede ſaa langt, bleve de angrebne og ſlagne af Edvard, Alfreds Søn, ved Fearnham; de miſtede deres Bytte og deres Hefte, deres Konge blev ſaaret, og de flygtede til Øen Thornigg i Esſex, hvor de belejredes, indtil Nøden bragte dem til at ſlutte Fred, ſtille Giſler og aflægge Ed paa at forlade Riget Denne Ed holdt de ikke, og Alfred maatte kort efter atter belejre dem i Haaſteins anden Forſkandsning ved Beamfleot, hvor de i hiins Fraværelſe paa et Plyndringstog havde kaſtet ſig ind. Forſkandsningen ſtormedes, og alt, hvad deri fandtes, Kvinder, Børn og Gods, blev taget og bragt til London. Blandt de fangne vare ogſaa Haaſteins Kone og to Sønner, hvilke Kong Alfred, ſom forhen

  1. Regino, S. 603.
  2. Dette ſtaar juſt ikke udtrykkeligt i Ann. Vedastini, men ligger dog umiddelbart i dets Ord. Førſt heder det nemlig at Haaſtein (Alſtign) i Aaret 890 ſatte ſig faſt med Sine i „Argova“ ved Somme; ſiden, at de Nordmænd, der ſad i „Argobium“, flyttede til Amiens (891), at Odo drog med en Hær mod Amiens, men udrettede intet heldigt, og at „Danerne“ ſidenefter overrumplede og ſloge ham i Vermandois. Med Henſyn til Overrejſen til England, ſejler Chron. Sax. ved at lade den foregaa ogſaa for de ved Løwen ſlagne Nordmænds Vedkommende i 893. Ann. Vedastini ſige udtrykkeligt, at Nordmændene fra Løwen allerede om Høſten 893 ſatte over til England, da Frankrige hjemſøgtes af en Hungersnød. Ogſaa Ædhelweard ſætter de ved Løwen ſlagne Nordmænds Overfart eet Aar efter dette Slag. Men Haaſtein derimod ſiges udtrykkeligt at være kommen noget ſenere, og rimeligviis var det ham, der ej kom førend 893.