Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/678

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
650
Vikingetog.

Begyndelsen af det 10de. Ogsaa Helge hvasse tilhører aabenbart de ældre, ikke de yngre Lodbrokssønners Tid, men der var her saa meget større Fristelse for de senere Sagaskrivere til at lade ham deeltage i Slaget ved Løwen, som Adam af Bremen, støttende sig paa den danske Konge Sven Ulfssøns Udsagn, fortæller, at der virkelig strax efter dette Slag herskede en Konge i Danmark ved Navn Helge[1]. Det skulde for Resten heraf synes, som om de i Slaget ved Løwen faldne eller overhoved paa dette store Tog omkomne Konger virkelig have været Konger i Danmark. Og forsaavidt Sigfred var af Lodbroks Æt, er dette heller ikke usandsynligt[2]. Det vilde i saa Fald end mere bestyrke den ovenfor (S. 630) fremsatte Formodning, at alle de danske Lodbrok-Ætlinger paa denne Tid ved deres svenske Frænders Overmagt have seet sig nødsagede til at forlade Fædreneriget, og søge deres Lykke paa Vikingetog tilligemed deres Tilhængere[3].

Slaget ved Løwen svækkede Vikingehærens Magt, men formaaede dog ikke at forjage den tilbageblevne Deel fra sit Tilhold i Staden. Den vovede endog i Begyndelsen af det følgende Aar atter at drage over Maas, og herje Ripuarien: kun undgik den at indlade sig i aabent Slag med Tydskerne, men holdt sig meest i Skovene. Den plyndrede Klostret Pruym, stormede en

    egtede Aslaug, Sigurds Datter, kan nu vist ikke betvivles. Og negtes kan det ikke, at Tidsregningen nogenledes tillader at antage Ingjald for at have været en Dattersøn af Sigurd Orm i Øje, om just ikke hans Moder var Hardeknuts Tvillingsyster: det bliver saaledes altid en Sandsynlighed for, at Are virkelig har Ret. Fundinn Noregr opstiller et tredie Slægtregister for Helge, hvilket vistnok forsaavidt stemmer med Hr. Hauks, som det lader ham nedstamme fra Dag og Thora Drengemoder, men det opfører dog tildeels andre Led; Hr. Hauk har nemlig „Dag – Ring – Inge –– Ingjald – Ring – Olaf“, medens Fundinn Noregr har „Dag – Ole – Dag – Olaf – Ring – Olaf“. At afgjøre hvilken af disse tre Slægtrækker er den rigtigste, er vanskeligt, imidlertid fortjener Are megen Troværdighed, og Helges Levetid bliver dog under enhver Omstændighed nogenlunde bestemt.

  1. Adam Brem. I. 50. Helge kaldes her Heiligo.
  2. Det maa derhos bemerkes, at uagtet Ann. Vedastini ved denne Lejlighed som oftest bruger Benævnelsen Nortmanni, nævnes dog ogsaa stundom Dani og Sigfred kaldes Rex Danorum. Regino nævner kun Nortmanni. Fulda-Annalerne nævne sædvanligviis Nortmanni, men sige dog, hvor Slaget ved Løwen omtales: Erat ibi gens fortissium inter Nortmannos Danorum, og Abbo nævner Dani. Her er altsaa virkelig den største Grund til at formode, at om end Mængden af Vikingerne have været Nordmænd, have dog ogsaa mange Danske været med, og at Toget er nærmest udgaaet under Overanførsel af danske Kongeætlinger. Usandsynligt er det heller ikke at Indbyggere af „Nortmannia“ eller det norske Rige i Sønderjylland, og tillige fra Viken have været med.
  3. Begge Tog, saavel det til England i 866, som det til Frankrige og Nordtydskland i 876, fremstille sig saaledes egentlig kun som en eneste stor Udvandring, bevirket ved Bevægelser i Danmark og de tilstødende Egne.