Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/678

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
650
Vikingetog.

Begyndelſen af det 10de. Ogſaa Helge hvasſe tilhører aabenbart de ældre, ikke de yngre Lodbroksſønners Tid, men der var her ſaa meget ſtørre Friſtelſe for de ſenere Sagaſkrivere til at lade ham deeltage i Slaget ved Løwen, ſom Adam af Bremen, ſtøttende ſig paa den danſke Konge Sven Ulfsſøns Udſagn, fortæller, at der virkelig ſtrax efter dette Slag herſkede en Konge i Danmark ved Navn Helge[1]. Det ſkulde for Reſten heraf ſynes, ſom om de i Slaget ved Løwen faldne eller overhoved paa dette ſtore Tog omkomne Konger virkelig have været Konger i Danmark. Og forſaavidt Sigfred var af Lodbroks Æt, er dette heller ikke uſandſynligt[2]. Det vilde i ſaa Fald end mere beſtyrke den ovenfor (S. 630) fremſatte Formodning, at alle de danſke Lodbrok-Ætlinger paa denne Tid ved deres ſvenſke Frænders Overmagt have ſeet ſig nødſagede til at forlade Fædreneriget, og ſøge deres Lykke paa Vikingetog tilligemed deres Tilhængere[3].

Slaget ved Løwen ſvækkede Vikingehærens Magt, men formaaede dog ikke at forjage den tilbageblevne Deel fra ſit Tilhold i Staden. Den vovede endog i Begyndelſen af det følgende Aar atter at drage over Maas, og herje Ripuarien: kun undgik den at indlade ſig i aabent Slag med Tydſkerne, men holdt ſig meeſt i Skovene. Den plyndrede Kloſtret Pruym, ſtormede en

    egtede Aslaug, Sigurds Datter, kan nu viſt ikke betvivles. Og negtes kan det ikke, at Tidsregningen nogenledes tillader at antage Ingjald for at have været en Datterſøn af Sigurd Orm i Øje, om juſt ikke hans Moder var Hardeknuts Tvillingſyſter: det bliver ſaaledes altid en Sandſynlighed for, at Are virkelig har Ret. Fundinn Noregr opſtiller et tredie Slægtregiſter for Helge, hvilket viſtnok forſaavidt ſtemmer med Hr. Hauks, ſom det lader ham nedſtamme fra Dag og Thora Drengemoder, men det opfører dog tildeels andre Led; Hr. Hauk har nemlig „Dag — Ring — Inge —— Ingjald — Ring — Olaf“, medens Fundinn Noregr har „Dag — Ole — Dag — Olaf — Ring — Olaf“. At afgjøre hvilken af disſe tre Slægtrækker er den rigtigſte, er vanſkeligt, imidlertid fortjener Are megen Troværdighed, og Helges Levetid bliver dog under enhver Omſtændighed nogenlunde beſtemt.

  1. Adam Brem. I. 50. Helge kaldes her Heiligo.
  2. Det maa derhos bemerkes, at uagtet Ann. Vedastini ved denne Lejlighed ſom ofteſt bruger Benævnelſen Nortmanni, nævnes dog ogſaa ſtundom Dani og Sigfred kaldes Rex Danorum. Regino nævner kun Nortmanni. Fulda-Annalerne nævne ſædvanligviis Nortmanni, men ſige dog, hvor Slaget ved Løwen omtales: Erat ibi gens fortissium inter Nortmannos Danorum, og Abbo nævner Dani. Her er altſaa virkelig den ſtørſte Grund til at formode, at om end Mængden af Vikingerne have været Nordmænd, have dog ogſaa mange Danſke været med, og at Toget er nærmeſt udgaaet under Overanførſel af danſke Kongeætlinger. Uſandſynligt er det heller ikke at Indbyggere af „Nortmannia“ eller det norſke Rige i Sønderjylland, og tillige fra Viken have været med.
  3. Begge Tog, ſaavel det til England i 866, ſom det til Frankrige og Nordtydſkland i 876, fremſtille ſig ſaaledes egentlig kun ſom en eneſte ſtor Udvandring, bevirket ved Bevægelſer i Danmark og de tilſtødende Egne.