allerede tidligere vare faldne[1]. Angivelsen, den være nu fejlagtig eller ej, er herfra gaaen over i yngre historiske Skrifter, endog i et Par af vore egne Kongesagaer, hvor det desforuden siges, deels at Ragnar Lodbroks Sønner vare blandt de faldne, deels at Sigfred selv var ingen anden end Sigurd Orm i Øje, og al Godfred var Gudrød, Søn af Olaf Ringssøn fra Ringerike af Døglingernes Æt; der tilføjes ogsaa, hvad vi allerede ovenfor (S. 406) have omtalt, at Gudrøds Broder Helge hvasse, der var med i Kampen, reddede Sigurds Merke, Sverd og Skjold, bragte dem tilbage til Danmark til Sigurds Moder Aslaug, opholdt sig hos hende en Tid lang for at værge Landet i hendes Sønnesøn Hardeknuts Mindreaarighed, og egtede Hardeknuts Tvillingsyster, med hvem han havde Sønnen Sigurd Hjort, hvis Datter Ragnhild siden blev gift med Halfdan svarte[2]. Det Umulige i hele denne Sammenstilling have vi ovenfor paapeget; man behøver kun at erindre, at Halfdan svarte var død 860, altsaa 31 Aar førend hiint Slag stod, i hvilket Helge hvasse deeltog, forinden han endnu havde indgaaet det Egteskab, i hvilket Sigurd Hjort, Halfdans foregivne Svigerfader, skulde have været fød. Det er i og for sig ikke sandsynligt, at Sigfred har været en af de yngre Lodbrokssønner, og en Broder af Ingvar eller Ivar og Ubbe, der hjemsøgte England; da nu vore Sagaer forvexle de yngre Lodbrokssønner med de ældre, maalte Sigfred ogsaa derved blive den samme som Sigurd Orm i Øje, og Sagn, der virkelig synes at have vedkommet denne og følgelig at have tilhørt Begyndelsen af det 9de Aarhundrede[3], ere saaledes blevne flyttede ned til Slutningen af dette, og
- ↑ Det maa her desuden erindres, at af Vikingernes hjemmesiddende Landsmænd maatte det vel kun være de færreste, der vidste nogen Besked om, ved hvilken Lejlighed Sigfred og Godfred vare komne af Dage; de vidste, at de vare dragne ud omtrent ved 876, og at Slaget ved Løwen 891 før en Deel gjorde Ende paa Toget; det var saaledes rimeligt nok, at de henførte Kongernes Død til dette Aar.
- ↑ Olaf Tryggv. Saga Cap. 60, der grunder sig paa udenlandske Kilder, fornemmelig Mag. Adam. – Hr. Hauk Erlendssøns Beretning om Ragnars Sønner, Fornald. S. Nordrl. I. p. 357, 358.
- ↑ Det Vers, der i Beretningen om Ragnars Sønner S. 358 lægges Aslaug i Munden, og unegteligen har Præg af Egthed, synes at vidne om at en saadan Begivenhed, som den omtalte, virkelig har fundet Sted, nemlig at Sigurd Orm i Øje er falden paa et eller andet Vikingetog, og at Helge hvasse har bragt Dødsbudskabet tilligemed hans Vaaben hjem, og sidenefter egtet hans Datter. Det maa vel merkes, at Are frode, ved at opregne sine Forfædre, lader den ovenfor omtalte Olaf hvite være en Søn af Ingjald, Søn af Helge, Søn af Olaf, hvis Fader Gudrød var en Søn af Halfdan Hvitbein, men tilføjer derhos om Ingjald, at han var en Dattersøn af Sigurd Ragnarssøn (Islendingabok Cap. 12). At Ares Helge Olafssøn, der var gift med en Datter af Sigurd Orm i Øje, er den samme som Hauks Helge Olafssøn, der
