Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/676

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
648
Vikingetog.

og erfarne blandt dem vare ude paa et Plyndringstog[1], da Kong Arnulf, der imidlertid ſelv havde ſkyndt ſig til disſe Egne, kom dem imøde med ſit lette Rytteri. Ved Synet deraf forſkandſede Nordmændene ſig i Haſt ved Floden Dyle i Nærheden af Løwen, og udæſkede endog i deres Overmod Kongen til Kamp, mindende ham om hans Mænds Nederlag ved Geule. Forbittret herover, bød Kongen ſine Mænd at ſtige af Heſtene, og til Fods at ſtorme Nordmændenes Lejr. Og nu kæmpede Tydſkerne langt anderledes end ved Geule. Det lykkedes dem at gjøre ſig til Herrer over Forſkandsningen, og at anrette et Nederlag blandt Nordmændene, hvis Mage man hidtil neppe havde ſeet. Thi af alle de Nordmænd, der deeltoge i Slaget, ſkal der neppe være bleven een tilbage, der kunde bringe ſine Staldbrødre Underretning derom[2]; omringede paa alle Kanter, ſtyrtede de ſig i Elven, hvor de omkom i Hundrede- og Tuſindeviis, og deres Lig opfyldte det hele Flodleje. Arnulf erobrede 16 Merker og ſkal dog ſelv ikke have tabt flere end en eneſte Mand[3]. Aarsdagen for denne Kamp (1ſte September) højtideligholdtes ſidenefter i Løwen gjennem en lang Række af Aar, og Sejren tilſkrev man den hellige Jomfrues underbare Biſtand. Blandt de faldne nævnes og de tvende Konger Sigfred og Godfred, hvilke i ſaa Fald maa have været forſkjellige fra de to forhen nævnte Konger af dette Navn, der ſluttede Forliget ved Haslou, og ſom allerede vare dræbte, Godfred 884, og Sigfred, efter at have deeltaget i Belejringen af Paris, 887. Der er imidlertid ſtor Grund til at antage, at denne Gjentagelſe af Sigfreds og Godfreds Navn, der desuden kun finder Sted i en enkelt Krønike, de ſaakaldte Fulda-Annaler[4], grunder ſig paa en Uagtſomheds- eller Forglemmelſes-Fejl, idet nemlig Annaliſten, erindrende ſig at Sigfred og Godfred vare denne Nordmannahærs Anførere ved dens Ankomſt til Frankrig 881, har nævnt dem ſom faldne i Slaget ved Løwen, uden at huſke paa at de

  1. Dette fremgaar ej alene deraf, at Regino, efter at have beſkrevet Nordmændenes Nederlag, og fortalt at ikke een undkom, dog ſtrax efter (ved 892) fortæller om dem, qui ad naves remanserant, og ſom foretoge et nyt Tog ind i Ripuarien, men ogſaa af hans Ord, at Nordmændene, overmodige over Sejren ved Geule, cum omni virtute ad deprædandum proficiscuntur; thi virtus kan her ej betyde andet end det angliſke dugu’d i en ſaadan Forbindelſe, nemlig „de erfarne, ældre Krigere“, Kjernetropperne. Vi udhæve dette, fordi Slaget ved Løwen almindeligviis fremſtilles ſom om det havde omfattet hele Nordmannahæren.
  2. Regino, S. 603.
  3. Fulda-Annalerne S. 408.
  4. Fulda-Annalerne ved 891. l. c. Fulda-Annalernes Beretning er igjen gaaen over i Adam af Bremens Verk, hvor dens Udtryk, at Vikingerne druknede per centena et millia (i hundrede og tuſindeviis) tankeløſt er gjengivet med at „100000 Hedninger faldt“.