og erfarne blandt dem vare ude paa et Plyndringstog[1], da Kong Arnulf, der imidlertid selv havde skyndt sig til disse Egne, kom dem imøde med sit lette Rytteri. Ved Synet deraf forskandsede Nordmændene sig i Hast ved Floden Dyle i Nærheden af Løwen, og udæskede endog i deres Overmod Kongen til Kamp, mindende ham om hans Mænds Nederlag ved Geule. Forbittret herover, bød Kongen sine Mænd at stige af Hestene, og til Fods at storme Nordmændenes Lejr. Og nu kæmpede Tydskerne langt anderledes end ved Geule. Det lykkedes dem at gjøre sig til Herrer over Forskandsningen, og at anrette et Nederlag blandt Nordmændene, hvis Mage man hidtil neppe havde seet. Thi af alle de Nordmænd, der deeltoge i Slaget, skal der neppe være bleven een tilbage, der kunde bringe sine Staldbrødre Underretning derom[2]; omringede paa alle Kanter, styrtede de sig i Elven, hvor de omkom i Hundrede- og Tusindeviis, og deres Lig opfyldte det hele Flodleje. Arnulf erobrede 16 Merker og skal dog selv ikke have tabt flere end en eneste Mand[3]. Aarsdagen for denne Kamp (1ste September) højtideligholdtes sidenefter i Løwen gjennem en lang Række af Aar, og Sejren tilskrev man den hellige Jomfrues underbare Bistand. Blandt de faldne nævnes og de tvende Konger Sigfred og Godfred, hvilke i saa Fald maa have været forskjellige fra de to forhen nævnte Konger af dette Navn, der sluttede Forliget ved Haslou, og som allerede vare dræbte, Godfred 884, og Sigfred, efter at have deeltaget i Belejringen af Paris, 887. Der er imidlertid stor Grund til at antage, at denne Gjentagelse af Sigfreds og Godfreds Navn, der desuden kun finder Sted i en enkelt Krønike, de saakaldte Fulda-Annaler[4], grunder sig paa en Uagtsomheds- eller Forglemmelses-Fejl, idet nemlig Annalisten, erindrende sig at Sigfred og Godfred vare denne Nordmannahærs Anførere ved dens Ankomst til Frankrig 881, har nævnt dem som faldne i Slaget ved Løwen, uden at huske paa at de
- ↑ Dette fremgaar ej alene deraf, at Regino, efter at have beskrevet Nordmændenes Nederlag, og fortalt at ikke een undkom, dog strax efter (ved 892) fortæller om dem, qui ad naves remanserant, og som foretoge et nyt Tog ind i Ripuarien, men ogsaa af hans Ord, at Nordmændene, overmodige over Sejren ved Geule, cum omni virtute ad deprædandum proficiscuntur; thi virtus kan her ej betyde andet end det angliske dugu’d i en saadan Forbindelse, nemlig „de erfarne, ældre Krigere“, Kjernetropperne. Vi udhæve dette, fordi Slaget ved Løwen almindeligviis fremstilles som om det havde omfattet hele Nordmannahæren.
- ↑ Regino, S. 603.
- ↑ Fulda-Annalerne S. 408.
- ↑ Fulda-Annalerne ved 891. l. c. Fulda-Annalernes Beretning er igjen gaaen over i Adam af Bremens Verk, hvor dens Udtryk, at Vikingerne druknede per centena et millia (i hundrede og tusindeviis) tankeløst er gjengivet med at „100000 Hedninger faldt“.
