kaar[1], nemlig at Vikingerne skulde have 700 Pund Sølv for at drage bort, og derhos i Mellemtiden, indtil Pengene betaltes, uden Hinder kunne drage opad Seinen til Burgund, for om Vinteren at herje dette Landskab, hvis Indbyggere ej havde villet underkaste sig Karl[2]. Deres første Forsøg paa at drage forbi Paris hindredes imidlertid af Abbed Ebolus, en af dem der meest havde udmerket sig ved Byens Forsvar[3]; de droge derfor, til Franskmændenes Forundring, deres Skibe over Land forbi Staden i en Strækning af 2000 Fod[4], sejlede derpaa op ad Seinen og Yonnen, og hjemsøgte Sens, som efter en kort Belejring løskjøbte sig. Sigfred, der atter var kommen tilbage[5], gik op ad Oise til Soissons, hvorfra Kejseren over Hals og Hoved flygtede til Elsas. Sigfred herjede Byen, opbrændte Kirker, Klostre og Paladser, vendte om Vaaren atter tilbage til Seinen, og drog om Høsten tilbage til Frisland, hvor han blev dræbt (887)[6]. Hovedhæren, der fra Sens var dragen videre ind i Burgund, og havde herjet hele Landet mellem Saone og Loire, vendte om Sommeren tilbage til Paris, for at modtage den bestemte Pengesum, hvilken den nye Biskop af Paris dog først maatte hente hos Kejseren i Tydskland. Nordmændene fik Pengene, men da de nu engang havde faaet deres Skibe op i Seinen ovenfor Paris, gjorde de ingen Mine til at forlade disse Egne for det første. De opbrændte Troyes, herjede lige til Toul og Verdun, og satte sig endelig fast, deels i Chezy i Landskabet Brie, deels ved Yonne-Elven[7].
Kejser Karls Uduelighed og slette Opførsel bevirkede endelig at han blev afsat (887), og den raske Arnulf af Kärnthen, Ludvig den tydskes Sønnesøn, valgtes til Konge i Tydskland, medens de Franske toge Grev Odo til Konge. Denne kunde vel ikke forjage Nordmændene, men søgte dog efter Evne at hindre deres Plyndringer i Paris’s nærmeste Omegn.
- ↑ Et factum est consilium nimis miserum, Ann. Vedast. p. 203. Det er imidlertid et Spørgsmaal, om Kejseren, naar Alt kom til Alt, kunde have gjort andet end hvad der skede. Nordmændenes Hovedhensigt var at komme forbi Paris op i den øvre Deel af Seinen. Vi se i det Følgende, at det alligevel lykkedes dem at drage Skibene over Land, hvilket de og ligeledes gjorde ved Tilbagetoget, og Odo gjorde da det samme som Karl, nemlig betalte dem Penge. Heri kunde han vistnok ikke hindre dem; Den offentlige Stemme fordrede imidlertid at Karl skulde have vovet en Dyst, skjønt han neppe vilde have udrettet stort derved.
- ↑ Regino, S. 597. Ann. Vedast. p. 203. Fulda-Annalerne S. 403.
- ↑ Abbo, II. v. 38s fgg.
- ↑ Regino, S. 599.
- ↑ Fulda-Annalerne, S. 403.
- ↑ Ann. Vedast. p. 203.
- ↑ Ann. Vedast. p. 203.
