Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/673

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
645
Belejring at Paris.

kaar[1], nemlig at Vikingerne ſkulde have 700 Pund Sølv for at drage bort, og derhos i Mellemtiden, indtil Pengene betaltes, uden Hinder kunne drage opad Seinen til Burgund, for om Vinteren at herje dette Landſkab, hvis Indbyggere ej havde villet underkaſte ſig Karl[2]. Deres førſte Forſøg paa at drage forbi Paris hindredes imidlertid af Abbed Ebolus, en af dem der meeſt havde udmerket ſig ved Byens Forſvar[3]; de droge derfor, til Franſkmændenes Forundring, deres Skibe over Land forbi Staden i en Strækning af 2000 Fod[4], ſejlede derpaa op ad Seinen og Yonnen, og hjemſøgte Sens, ſom efter en kort Belejring løskjøbte ſig. Sigfred, der atter var kommen tilbage[5], gik op ad Oiſe til Soisſons, hvorfra Kejſeren over Hals og Hoved flygtede til Elſas. Sigfred herjede Byen, opbrændte Kirker, Kloſtre og Paladſer, vendte om Vaaren atter tilbage til Seinen, og drog om Høſten tilbage til Frisland, hvor han blev dræbt (887)[6]. Hovedhæren, der fra Sens var dragen videre ind i Burgund, og havde herjet hele Landet mellem Saone og Loire, vendte om Sommeren tilbage til Paris, for at modtage den beſtemte Pengeſum, hvilken den nye Biſkop af Paris dog førſt maatte hente hos Kejſeren i Tydſkland. Nordmændene fik Pengene, men da de nu engang havde faaet deres Skibe op i Seinen ovenfor Paris, gjorde de ingen Mine til at forlade disſe Egne for det førſte. De opbrændte Troyes, herjede lige til Toul og Verdun, og ſatte ſig endelig faſt, deels i Chezy i Landſkabet Brie, deels ved Yonne-Elven[7].

Kejſer Karls Uduelighed og ſlette Opførſel bevirkede endelig at han blev afſat (887), og den raſke Arnulf af Kärnthen, Ludvig den tydſkes Sønneſøn, valgtes til Konge i Tydſkland, medens de Franſke toge Grev Odo til Konge. Denne kunde vel ikke forjage Nordmændene, men ſøgte dog efter Evne at hindre deres Plyndringer i Paris’s nærmeſte Omegn.

  1. Et factum est consilium nimis miserum, Ann. Vedast. p. 203. Det er imidlertid et Spørgsmaal, om Kejſeren, naar Alt kom til Alt, kunde have gjort andet end hvad der ſkede. Nordmændenes Hovedhenſigt var at komme forbi Paris op i den øvre Deel af Seinen. Vi ſe i det Følgende, at det alligevel lykkedes dem at drage Skibene over Land, hvilket de og ligeledes gjorde ved Tilbagetoget, og Odo gjorde da det ſamme ſom Karl, nemlig betalte dem Penge. Heri kunde han viſtnok ikke hindre dem; Den offentlige Stemme fordrede imidlertid at Karl ſkulde have vovet en Dyſt, ſkjønt han neppe vilde have udrettet ſtort derved.
  2. Regino, S. 597. Ann. Vedast. p. 203. Fulda-Annalerne S. 403.
  3. Abbo, II. v. 38s fgg.
  4. Regino, S. 599.
  5. Fulda-Annalerne, S. 403.
  6. Ann. Vedast. p. 203.
  7. Ann. Vedast. p. 203.