Godfred, den nye Lensherre i Frisland, havde imidlertid egtet Gisla, en Datter af den afdøde Kong Hlothar[1], og var derved kommen i nærmere Forbindelse med hendes urolige Broder Hugo, Hertug af Elsas, der pønsede paa at vinde sit Fædrenerige Lothringen tilbage. Hugo lovede ham Halvdelen af Lothringen, hvis han vilde sende Bud til sit Fædreland efter en stor Hær, og komme bane til Hjelp med denne. Godfred lod sig let overtale, og søgte nu kun at sinde et Paaskud til aabenbart at bryde med Kejseren. Nogle Nordmænd, der enten paa hans Opfordring eller tilfældigviis vare komne til Kinnheim, tillod han at sejle opad Rhinen, hvor de herjede flere af de nys gjenoprettede Steder, indtil Liutbert, Erkebiskoppen af Mainz, standsede deres Fremgang; men de toge dog deres Vinterkvarteer i Duisburg, og droge ikke bort førend Vaaren efter, da den tappre Markgrev Henrik havde opslaaet sin Lejr i deres Nærhed, og eftertrykkeligt hindrede ethvert Plyndringsforsøg. Det var rimeligviis de samme Nordmænd, der tidligere havde herjet Deventer[2]. Godfred lod nu Kejseren melde, at hvis han skulde kunne opfylde sine Forpligtelser til ham og forsvare Landet mod sine Landsmænd, maatte han have Koblenz, Andernath og andre kejserlige Godser ved Rhinen, hvor der var Viinavl, thi det Land, han nu havde, frembragte ingen Viin. Hans Hensigt var dog kun hermed, enten, hvis hans Fordring opfyldtes, at skaffe sig et Tilhold i Hjertet af Riget, eller, hvis det negtedes, at have et Paaskud til at gjøre Opstand. Kejseren gjennemskuede hans Plan, men vovede dog ikke at bryde aabenbart med ham, da hans Land formedelst de mange Flodarme og Moradser var utilgængeligt for en Hær. Han besluttede derfor at stille sig af med ham ved List. Gesandterne maatte drage hjem med den Besked, at Kejseren selv skulde skikke sine Sendegrever til ham for at ordne Sagen til begge Parters Tilfredshed; han skulde kun vedblive at være Kejseren tro. Denne sendte derpaa Markgrev Henrik, der befalede sit Følge at rejse adspredt, for ej at vække Opsigt, men bestemte en Dag, da de skulde indtræffe i Betuwe, hvorhen han selv begav sig tilligemed Erkebiskop Willibert af Køln. Da God-
- ↑ Fulda-Ann. sige udtrykkeligt (Pertz I. p. 398), at Giftermaalet mellem Godfred og Gisler fandt Sted i 883, Aaret efter Forliget ved Haslou. Heller ikke veed Hincmar, l. c. noget om at Gislas Haand var en af Fredsbetingelserne. Dette sige derimod Regino (Pertz I. p. 594), og andre.
- ↑ Det synes at være det samme Slag, der omtales i Fulda-Annalerne (Pertz I. p. 399), hvori Markgrev Henrik og Biskop Arno af Würzburg sloge Nordmændene, der havde angrebet Saxland, og i hvilket flere af de faldne Nordmænd skulle have været saa skjønne og store af Væxt, at Frankerne hidtil ej havde seet deres Lige. Ogsaa Chron. Sax. (l. c.) og Asser (l. c.) omtale dette Slag. Ligeledes omtales et andet Slag ved Nordwide i Frisland, hvor en Mængde Nordmænd skulle være dræbte. (Fulda-Ann. og M. Adam, I. 41).
