Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/668

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
640
Vikingetog.

Karlman havde ikke Folkeſtyrke nok til at helde Nordmændene borte, det var dem derfor ikke vanſkeligt at trænge frem lige til Laon. De havde i Sinde at plyndre baade Reims, Soisſons og Noyon, og Erkebiſkop Hinkmar af Reims ſkyndte ſig at flygte med ſine Kirkeſkatte til Epernay. Det lykkedes dem dog ikke denne Gang at komme videre; thi medens de ſværmede adſpredte omkring, angreb og nedſablede Karlman henved tuſinde af dem. De øvrige trak ſig tilbage, og opſloge ſit Vinterkvarteer i Condé[1], hvorfra de af og til gjorde ødelæggende Udflugter til alle Kanter; de herjede lige til Oiſe, opbrændte Kloſteret i St. Quentin, angrebe Flæmingerne, droge paa deres Skibe op ad Somme, og toge nyt Vinterkvarteer i Amiens (883). Kongen ſamlede ſine Raadgivere paa ſit Slot i Compiegne, for at raadſlaa om, hvad der var at gjøre. Man blev enig om at ſende en danſk Mand, Kong Eriks Frænde[2], ved Navn Sigfred, der havde antaget Chriſtendommen og var Kongen tro, for at underhandle med ſin Navne, og faa ham til at forlade Riget imod en Pengeſum. Efter lang Frem- og Tilbage-Vandren mellem begge Partier lykkedes det ham ogſaa at bringe et Forlig iſtand, men Nordmændene vilde ikke lade ſig nøje med mindre end 12000 Pund Sølv. Dette maatte Karlman forpligte ſig til at give, og der ſtilledes Gisler paa begge Sider til Sikkerhed for Forligets Opfyldelſe. Det varede længe, førend denne ſtore Pengeſum kunde tilvejebringes, og imidlertid toge Nordmændene ikke i Betænkning at herje hiinſides Schelden. Førſt imod Enden af Oktober Maaned blev Summen fuldſtændigt udbetalt; da ſtak Nordmændene Ild paa deres Lejr og begave ſig til Boulogne, idet en franſk Iagttagelſeshær fulgte langſomt efter[3] (884). Ved Boulogne deelte de ſig i to Afdelinger, af hvilke den ene drog over til England og belejrede Rocheſter, hvorfra Alfred fordrev dem med Tabet af deres Heſte og Fanger, ſaaat de atter maatte ſøge til Skibene og droge over til Faſtlandet; den anden vendte ſig mod Lothringen, og tog Vinterkvarteer i Løwen[4]. Egentlig ſtred dette mod det ſluttede Forlig, men Karlman var imidlertid død ved et Ulykkestilfælde paa Jagten (889, Decbr.), og Nordmændene anſaa ſig derfor løſte fra deres Forpligtelſe. De franſke Befalingsmænd ſendte Geſandter til dem, for at bebrejde dem deres Løftesbrud, men de ſvarede ſimpelt hen, at de havde ſluttet Forliget med Karlman og ikke med nogen anden[5].

  1. Chron. Sax. Mon. hist. Brit. I. 358. Annales Vedastini Pertz. II. S. 199 flg.
  2. Det heder i Annales Vedastini p. 200: qui nepos fuerat Heorici Dani: herved kan alene Kong Erik være meent. Denne Sigfred forekommer ellers ikke.
  3. Annales Vedastini Pertz II. S. 200, 201. Regino S. 591.
  4. Annales Vedastini p. 201. Chron. Sax. Mon. hist. Brit. p. 539. Asſer S. 483. Ædhelweard, S. 516.
  5. Regino, S. 594. Annales Vedastini, p. 201.