Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/666

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
638
Vikingetog.

op ad Rhinen. Imod denne drog Kong Ludvig den Saxer, Ludvig den tydſkes Søn, med en Hær, og gav ſig til at belejre Slottet i Nimwegen. Men dette var altfor ſterkt til at han kunde indtage det, og efter nogle Dages uheldige Kamp, hvorved Nordmændene fangede en Søn af den ſaxiſke Grev Meinhard, begyndte man Underhandlinger. Nordmændene, der vel heller ikke ſyntes om at blive blokerede i det fiendtlige Land, lovede at forlade Ludvigs Rige, hvis han vilde drage Hæren bort. Dette ſkede, og Nordmændene droge virkelig tilbage til Rhinmundingen, dog efter førſt at have opbrændt Paladſet[1]. Men endnu ſamme Aars November Maaned kom en Nordmannahær under Anførſel af Kongerne Sigfred og Godfred tilbage op ad Maas, og tog ſit Vinterſæde ved Haslou i Nærheden af Maas. Hovedſtyrken af denne Hær ſynes at have været Levningerne af den, der var bleven ſlagen ved Saucourt; men det lader ogſaa til, at den anden Afdeling, der nys havde forladt Nimwegen, ſlog ſig ſammen med den, for atter at prøve ſin Lykke i Rhinegnene[2]. Ludvig den Saxer ſendte en Hær imod dem, men døde ſtrax efter (20de Jan 882); ved Efterretningen herom trak Hæren ſig ſtrax tilbage, og Nordmændene fulgte den i Hælene, herjende overalt, hvor de kom frem, lige til Coblenz. Derpaa angrebe de Trier, og deels dræbte, deels forjoge Indbyggerne, men ſatte Ild paa Staden (5 April); Biſkop Walah i Metz, der uforſigtigt kom imod dem med faa Folk, blev dræbt, Lüttich, Maſtricht, Tongern, Köln og Bonn herjedes, tillige med Omegnen; i Achen brugte de Karl den ſtores Palads til Stald for deres Heſte; de kejſerlige Slotte i Zülpich, Jülich og Nuys brændtes, ligeſom de rige Kloſtre Pruym, Stablo, Malmedy o. fl. Derpaa vendte Nordmændene tilbage til deres befæſtede Lejr ved Haslou. Imidlertid havde Karl den tykke, ſom opholdt ſig i Italien for at krones til Kejſer, erfaret ſin Broders Død, og drog ſig tilbage til Tydſkland, hvor han ved Andernach ſamlede en ſtor Hær for at jage Nordmændene bort. To Afdelinger, beſtaaende af Bairere under Hertug Arnulf, og Franker Under Markgrev Henrik, ſendtes i Forvejen, for om muligt at overrumple de Nordmandsſkarer, der vovede ſig for langt udenfor Lejren; men beſtukne Forrædere blandt Frankerne røbede denne Plan, og de maatte vende om med uforrettet Sag. Nu omringede Kejſeren deres hele Lejr, hvor ogſaa deres Konger, Sigfred,

  1. Fulda-Annalerne, hos Pertz I. S. 394. Regino, ſammeſteds S. 593.
  2. Regino, S. 592. Iperii Chron. hos Bouquet. IX. S. 70, 71. Ædhelweard Mon. hist. Brit. I. p. 516. Det ſiges ikke udtrykkeligt, at Sigfred og Godfred hørte til den Hær, ſom enten havde ſiddet i Nimwegen,. eller Var ſlagen ved Saucourt, dog kan man ſlutte det af Chron. Sax., der i Korthed beretter disſe Begivenheder, og kun omtaler een og den ſamme Hær. Haslau eller Haslou ſkal være det nuværende Elsloo, lidt nedenfor Maastricht. Ædhelweard kalder Stedet „Æſcelum“.