Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/665

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
637
Slag ved Saulcourt.

Broder, Hertug Otto af Saxen, at drive Danerne tilbage over Elben. Et Par Aar i Forvejen var en mægtig Hær af Nordmænd kommen til Schelde-Mundingen. Den havde førſt været i England, hvor den en Stund opholdt ſig ved Fulham i Nærheden af London (879); derfra drog den over til den franſke Kyſt (880) og opad Schelden, hvor den ſatte ſig faſt i Gent, og foretog herfra ſtore Plyndretog til alle Kanter[1]. Kong Ludvig drog ſelv imod dem med en Hær, og tilføjede dem ogſaa ved Sambre et Nederlag[2], hvori de ſkulle have tabt flere end 5000 Mand, men Kongens egen Søn Hugo faldt ogſaa i Slaget (850), og vi ſee Nordmændene, trods Nederlaget, herje paa ny. En Afdeling drog op ad Waal, plyndrede Baiorzuna (Bergen op Zoom)[3], og ſatte ſig faſt i det vel befæſtede kongelige Palads i Nimwegen, medens en anden ſtrejfede mod Syden, herjede de fleſte Byer og Kloſtre i Nærheden af Schelde, hvoriblandt St. Omer, Arras, Beauvais og Grændſerne af Burgund, og toge Vinterkvarteer i Courtray[4]. En fornem Franſkmand, ved Navn Iſenbard, ſluttede ſig til dem. Omſider ſatte Ludvig den 3die, Ludvig den ſtammendes Søn, en Grændſe for deres Fremtrængen paa denne Kant ved en ſtor Sejr, han vandt over dem i Nærheden af Saulcourt, i Landſkabet Vimeu (881). Ni tuſinde af Nordmændene ſkulle være faldne[5]. Et ældgammelt frankiſk Kvad om denne Sejr er endnu til[6]. Levningerne af Nordmændenes ſlagne Hær trak ſig tilbage til Gent, og forenede ſig ſiden, ſom det ſynes, med den anden Afdeling, der var dragen

    Legenden nævner en Slaver, ved Navn „Baruth“, ſom Danernes Anfører. Maaſkee man heller kunde læſe „Haruch“ og antage ham for Erik II, ſkjønt man da rigtignok ogſaa maa læſe Danum iſtedetfor Slavum. Den Omſtændighed at de Faldnes Levninger bleve førte til Ebbekestorp (Ebſtorf) i det Lüneburgſke og der begravne, har foranlediget Flere til at antage, at Slaget ſtod der.

  1. Chron. Sax. i Mon. hist. Brit. I. p. 358.
  2. Hincmar, S. 512. Fulda-Annalerne S. 393.
  3. Fulda-Annalerne S. 393. Regino, S. 592.
  4. Annales Vedastini hos Pertz II. S. 593.
  5. Alberic S. 211, 212. Denne melder forreſten, efter Guido af Bazache, at Gudrum, overtalt af Iſenbard, der havde taget ſin Tilflugt til ham, var kommen over til Frankrige, og deeltog i dette Tog.
  6. Det er aftrykt hos Langebek Scr. rer. Dan. p. 71. Willems: Elnonensia. Det heder her blandt andet:

    Da tog han Guds Orlov,
    Herved Krigsfanen op,
    Red han da blandt Franker,
    imod Nordmændene; …

    Da tog han Skjold og Spær,
    Kraftigt red han der,
    længe det ej vared,
    Nordmændene han fandt.

    Sang blev ſungen,
    Vig (Kamp) blev begyndt,
    Blod ſkinnede paa Kinderne
    der ſpillede de Franker.