Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/665

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
637
Slag ved Saulcourt.

Broder, Hertug Otto af Saxen, at drive Danerne tilbage over Elben. Et Par Aar i Forvejen var en mægtig Hær af Nordmænd kommen til Schelde-Mundingen. Den havde først været i England, hvor den en Stund opholdt sig ved Fulham i Nærheden af London (879); derfra drog den over til den franske Kyst (880) og opad Schelden, hvor den satte sig fast i Gent, og foretog herfra store Plyndretog til alle Kanter[1]. Kong Ludvig drog selv imod dem med en Hær, og tilføjede dem ogsaa ved Sambre et Nederlag[2], hvori de skulle have tabt flere end 5000 Mand, men Kongens egen Søn Hugo faldt ogsaa i Slaget (850), og vi see Nordmændene, trods Nederlaget, herje paa ny. En Afdeling drog op ad Waal, plyndrede Baiorzuna (Bergen op Zoom)[3], og satte sig fast i det vel befæstede kongelige Palads i Nimwegen, medens en anden strejfede mod Syden, herjede de fleste Byer og Klostre i Nærheden af Schelde, hvoriblandt St. Omer, Arras, Beauvais og Grændserne af Burgund, og toge Vinterkvarteer i Courtray[4]. En fornem Franskmand, ved Navn Isenbard, sluttede sig til dem. Omsider satte Ludvig den 3die, Ludvig den stammendes Søn, en Grændse for deres Fremtrængen paa denne Kant ved en stor Sejr, han vandt over dem i Nærheden af Saulcourt, i Landskabet Vimeu (881). Ni tusinde af Nordmændene skulle være faldne[5]. Et ældgammelt frankisk Kvad om denne Sejr er endnu til[6]. Levningerne af Nordmændenes slagne Hær trak sig tilbage til Gent, og forenede sig siden, som det synes, med den anden Afdeling, der var dragen

    Legenden nævner en Slaver, ved Navn „Baruth“, som Danernes Anfører. Maaskee man heller kunde læse „Haruch“ og antage ham for Erik II, skjønt man da rigtignok ogsaa maa læse Danum istedetfor Slavum. Den Omstændighed at de Faldnes Levninger bleve førte til Ebbekestorp (Ebstorf) i det Lüneburgske og der begravne, har foranlediget Flere til at antage, at Slaget stod der.

  1. Chron. Sax. i Mon. hist. Brit. I. p. 358.
  2. Hincmar, S. 512. Fulda-Annalerne S. 393.
  3. Fulda-Annalerne S. 393. Regino, S. 592.
  4. Annales Vedastini hos Pertz II. S. 593.
  5. Alberic S. 211, 212. Denne melder forresten, efter Guido af Bazache, at Gudrum, overtalt af Isenbard, der havde taget sin Tilflugt til ham, var kommen over til Frankrige, og deeltog i dette Tog.
  6. Det er aftrykt hos Langebek Scr. rer. Dan. p. 71. Willems: Elnonensia. Det heder her blandt andet:

    Da tog han Guds Orlov,
    Herved Krigsfanen op,
    Red han da blandt Franker,
    imod Nordmændene; …

    Da tog han Skjold og Spær,
    Kraftigt red han der,
    længe det ej vared,
    Nordmændene han fandt.

    Sang blev sungen,
    Vig (Kamp) blev begyndt,
    Blod skinnede paa Kinderne
    der spillede de Franker.