Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/664

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
636
Vikingetog.

ikke kjende nogen Greve af Chartres, ved Navn Haaſtein eller Haſting, og da vi desuden, ſom ovenfor viiſt, juſt finde Haaſtein omtalt efter Karl den ſkaldedes Tid, maa man antage, at denne Beretning ikke er mindre upaalidelig end de øvrige, hvortil den ſlutter ſig. Hvad der har foreſvævet Fortællerne, ſynes at være Haaſteins Overeenskomſt med Ludvig III i Aaret 882, men denne har man igjen forvexlet, deels med det Forlig, ſom Nordmanden Bjørn (ſe ovf. S. 432) indgik med Karl den ſkaldede i Verberie 858 — Bjørn, med Tilnavn Jernſide, udgives nemlig for Haſtings Medkæmper —; deels med Velands Forlig i Aaret 861. Veland lod ſig (ſe ovf. S. 434) endog døbe, og dette Forlig ſkaffede Frankrige Puſterum for en Tid; her vare altſaa flere Omſtændigheder forhaanden, der kunde begunſtige Forvexlingen[1].

Imidlertid havde andre Vikingeſkarer hjemſøgt det øſtlige Frankrige, Rhin-Egnene, Frisland og Saxland. Krigsbegivenhederne i Saxland bare dog meeſt Charakteren af virkelige Fejder mellem det tydſke Rige og Danerne eller Nordmændene i Jylland, hvis Konger, Sigfred og Halfdan, i Aaret 873 ved et Møde i Nærheden af Ejderen ſluttede Fred med Ludvig den tydſke, beſvore Freden paa deres Vaaben, og forærede Kongen et guldfæſtet Sverd[2]. Dog fornyedes Krigen ſnart. Danerne i Forbindelſe med Venderne gik over Elben, og overvandt Saxerne i et ſtort Slag, rimeligviis i Nærheden af Hamburg, hvor Hertug Bruno af Saxland tilligemed mange andre verdslige og gejſtlige Herrer faldt, og en Mængde bleve tagne til Fange[3] (2 Febr. 880). Ikke førend Aaret efter lykkedes det Brunos

    Nordm. p. 218, 221, 228. Dudo fortæller om Toget til Italien, og om hans Forlig med Kongen, dog uden at nævne noget om Chartres (Duchêne S. 66—68). Robert Wace v. 458—746) og Benoit de St. Maur l. I. v. 1163—1914) følge Villjam af Jumiéges. Matthæus af Weſtminſter lader Haaſtein i Aaret 887 herje England, og derefter udføre ſin hele Række af Bedrifter, lige fra Angrebet paa Frankrige til Erobringen af Luna og Forleningen med Chartres (S. 176); man kan ikke ønſke noget bedre Beviis paa det Vaklende og Upaalidelige i den hele Fortælling. Villjam af Malmesbury (Savile S. 43) ſiger at „Haſting“ efter Gudrums Daab i 878 vendte tilbage til Frankrige.

  1. Her maa tillige det forhen omtalte Sagn, at Haaſteins Plyndretog laa 15 Aar forud for Rolfs førſte Hovedangreb paa Frankrig, merkes; henføres dette til 897 eller 898, pasſer det temmelig godt dermed at Haaſtein i 882 virkelig ſluttede et Forlig med Ludvig III. Men da de ſamme Forfattere, der nævne om Haaſteins Tog til Luna, ogſaa henføre Rolfs førſte Hovedangreb til 876, ſynes de at have regnet de 15 Aar fra 861, hvilket giver ſterk Formodning om at de have haft Velands Forlig for Øjne.
  2. Fulda-Annalerne, hos Pertz I. S. 386.
  3. Hincmar, hos Pertz I. S. 512. Fulda-Annalerne, ſammeſteds S. 393. Legenden om Martyrerne i Ebbekesdorp, Langebeks Scr. rer. Dan. II. p. 57 flg.