Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/664

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
636
Vikingetog.

ikke kjende nogen Greve af Chartres, ved Navn Haastein eller Hasting, og da vi desuden, som ovenfor viist, just finde Haastein omtalt efter Karl den skaldedes Tid, maa man antage, at denne Beretning ikke er mindre upaalidelig end de øvrige, hvortil den slutter sig. Hvad der har foresvævet Fortællerne, synes at være Haasteins Overeenskomst med Ludvig III i Aaret 882, men denne har man igjen forvexlet, deels med det Forlig, som Nordmanden Bjørn (se ovf. S. 432) indgik med Karl den skaldede i Verberie 858 – Bjørn, med Tilnavn Jernside, udgives nemlig for Hastings Medkæmper –; deels med Velands Forlig i Aaret 861. Veland lod sig (se ovf. S. 434) endog døbe, og dette Forlig skaffede Frankrige Pusterum for en Tid; her vare altsaa flere Omstændigheder forhaanden, der kunde begunstige Forvexlingen[1].

Imidlertid havde andre Vikingeskarer hjemsøgt det østlige Frankrige, Rhin-Egnene, Frisland og Saxland. Krigsbegivenhederne i Saxland bare dog meest Charakteren af virkelige Fejder mellem det tydske Rige og Danerne eller Nordmændene i Jylland, hvis Konger, Sigfred og Halfdan, i Aaret 873 ved et Møde i Nærheden af Ejderen sluttede Fred med Ludvig den tydske, besvore Freden paa deres Vaaben, og forærede Kongen et guldfæstet Sverd[2]. Dog fornyedes Krigen snart. Danerne i Forbindelse med Venderne gik over Elben, og overvandt Saxerne i et stort Slag, rimeligviis i Nærheden af Hamburg, hvor Hertug Bruno af Saxland tilligemed mange andre verdslige og gejstlige Herrer faldt, og en Mængde bleve tagne til Fange[3] (2 Febr. 880). Ikke førend Aaret efter lykkedes det Brunos

    Nordm. p. 218, 221, 228. Dudo fortæller om Toget til Italien, og om hans Forlig med Kongen, dog uden at nævne noget om Chartres (Duchêne S. 66–68). Robert Wace v. 458–746) og Benoit de St. Maur l. I. v. 1163–1914) følge Villjam af Jumiéges. Matthæus af Westminster lader Haastein i Aaret 887 herje England, og derefter udføre sin hele Række af Bedrifter, lige fra Angrebet paa Frankrige til Erobringen af Luna og Forleningen med Chartres (S. 176); man kan ikke ønske noget bedre Beviis paa det Vaklende og Upaalidelige i den hele Fortælling. Villjam af Malmesbury (Savile S. 43) siger at „Hasting“ efter Gudrums Daab i 878 vendte tilbage til Frankrige.

  1. Her maa tillige det forhen omtalte Sagn, at Haasteins Plyndretog laa 15 Aar forud for Rolfs første Hovedangreb paa Frankrig, merkes; henføres dette til 897 eller 898, passer det temmelig godt dermed at Haastein i 882 virkelig sluttede et Forlig med Ludvig III. Men da de samme Forfattere, der nævne om Haasteins Tog til Luna, ogsaa henføre Rolfs første Hovedangreb til 876, synes de at have regnet de 15 Aar fra 861, hvilket giver sterk Formodning om at de have haft Velands Forlig for Øjne.
  2. Fulda-Annalerne, hos Pertz I. S. 386.
  3. Hincmar, hos Pertz I. S. 512. Fulda-Annalerne, sammesteds S. 393. Legenden om Martyrerne i Ebbekesdorp, Langebeks Scr. rer. Dan. II. p. 57 flg.