Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/663

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
635
Haaſtein.

vilde give Slip paa dem. Haaſtein blev ſiden, det nævnes ikke udtrykkeligt hvorledes, vunden af Ludvig III (882), og han forlod nu Loire-Egnen[1], hvorimod man i Aaret 890 finder ham i Nærheden af Somme, hvor han ſluttede et ſvigagtigt Forlig med Abbeden af St. Baaſt[2]. Han drog ſiden (893) med 80 Skibe over til England, løb ind i Temſen, og ſatte ſig faſt, førſt ved Middelton, ſiden ved Beamfleot, paa hvilke begge Steder han byggede Befæſtninger. Paa denne Tid var ogſaa Levningerne af den ſtore Nordmanna-Hær, ſom nylig var bleven ſlagen af Kong Arnulf (hvorom nedenfor), kommen til England for at herje; Haaſtein ſluttede ſig ſtundom til dem, men handlede dog, ſom det ſynes, for det meſte paa egen Haand. Han maa endog have indgaaet et Forlig med Kong Alfred, ſiden det heder, at denne og Ealdormanden Ædhered ſtode Fadder hver til en af hans Sønner. Dette afholdt ham dog ikke fra at plyndre paa ny, og at laane ſin Befæſtning ved Beamfleot til den anden Hedningehær, medens han ſelv var ude at herje. Imidlertid angreb Kong Alfred hans Befæſtning, og ſlog de der forſamlede Hedninger, ſom maatte flygte, efterladende ſine Huſtruer og Børn. Ved denne Lejlighed faldt ogſaa Haaſteins Kone og to Sønner i Alfreds Hænder, men han udleverede dem igjen til Haaſtein, ſandſynligviis imod at denne fornyede ſine forrige Eder paa at han herefter intet ſkulde foretage ſig mod Kongen[3]. Heller ikke nævnes han mere i de engelſke Annaler[4]; han er rimeligviis allerede nu vendt tilbage til Frankrige; i det mindſte maa han være kommen tilbage, da den anden Hedningehær i Aaret 896 atter drog over til Seinemundiugen. De fleſte Forfattere, der vide at fortælle om Haaſteins og Bjørn Jernſides foregivne Tog til Tours i 841 og til Italien i 857, nævne ogſaa, at han efter ſin Tilbagekomſt til Frankrige ſkulde have ſluttet Forlig med Karl den ſkaldede, antaget Chriſtendommen og faaet Grevſkabet Chartres til Len, hvilket han dog ſiden afhændede til en Grev Theobald, der indbildte ham, at Karl ſtræbte ham efter Livet, fordi han tidligere havde udgydt ſaa mange Chriſtnes Blod; herover ſkulde Haaſtein være bleven ſaa forſkrækket, at han ej alene ſolgte Grevſkabet, men ogſaa begav ſig bort fra Frankrige, uden at man ſenere hørte noget til ham[5]. Da de paalideligere Forfattere aldeles

  1. Ann. Vedast. hos Pertz. II. p. 199. Hincmar hos Pertz I. p. 514.
  2. Sammeſteds S. 205.
  3. Chron. Sax. i Mon. hist. Brit. I. p. 364—369. De øvrige engelſke Annaliſter berette omtrent det ſamme, enkelte med ſtørre Vidtløftighed, dog ſaaledes at man tydelig kan ſee, at hvad de have tilføjet, kun ſkyldes deres egen Gisning.
  4. De højſt upaalidelige Asſerſke Annaler (Gale S. 172) ſige viſtnok udtrykkeligt, at han i Aaret 895 vendte tilbage tilbage til Seinen, men denne Beretning er aldeles ikke at tage Henſyn til.
  5. Det fortælles vidtløftigt hos Villjam af Jumièges, hos Duchêne, Ser. rer.