Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/662

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
634
Vikingetog.

dene havde deres Skibe, og Frygten for at tabe disſe bragte Nordmændene til at byde Kong Karl en ſtor Pengeſum, for at faa Tilladelſe til at drage bort. Dette var den førſte Gang, at Nordmændene ſelv tilbøde at betale Penge iſtedet for at udpresſe Penge af Frankerne. Den pengegridſke Karl tog imod Tilbudet, og lod Nordmændene ſlippe ud, imod det Løfte, at de ſkulde forlade hans Rige; de forpligtede ſig til ikke at blive længer end Vinteren over paa Loire-Øen, forat kjøbſlaa med Indbyggerne; de, ſom da ikke enten havde ladet ſig døbe, eller vilde lade ſig døbe, ſkulde drage bort og ikke mere komme igjen (873). Men de holdt ikke Løftet, tvertimod opførte de ſig, ſom det heder, grummere end forhen[1]. I det følgende Aar (874) blev Kong Salomon dræbt af tvende af ſine Hertuger, der nu kom i Strid med hinanden om Regjeringen. Den ene af dem tilkjøbte ſig Nordmændenes Hjelp, men den anden, der allerede forhen havde vundet Haaſteins Agtelſe ved ſit uforfærdede Mod, ſlog ham i Nærheden af Rennes, og anrettede et ſtort Blodbad mellem hans Mænd[2]. Nordmændene forſkandſede ſig i en Kirke, og ſlap om Natten ned til deres Skibe. Siden herjede de de omliggende Egne i længere Tid. Paa denne Tid var det ogſaa, at Haſting eller Haaſtein gjorde det ødelæggende Tog til Tours, ved hvilket St. Martins hellige Levninger, ifølge Sagnet, ſkulle have reddet Staden, men ſom af ſenere ukritiſke Annaliſter henføres til 841[3]. Den hele Egn mellem Cher og Loire herjedes, og Haaſtein ſkal i hele tre Aar (879—882) have foruroliget Landet Indbyggerne i Tours bragte for Sikkerheds Skyld deres Helgens Relikvier til Auxerre, hvor de forbleve indtil de i Aaret 885 bleve med Magt tagne tilbage, da Biſkoppen af Auxerre ikke med det Gode

  1. Hincmar, ſammeſteds S. 496, 497, Regino, S. 585, 586.
  2. Regino, S. 586, 587.
  3. Se ovenfor S. 427, jvf. S. 430. I gesta dominorum Ambaziensium (Duchêne S. 21) heder det udtrykkeligt, at dette Haaſteins (Hvaſtens) Tog foregik efter Karl den ſkaldedes Død, eller under Ludvig den ſtammendes Regjering, altſaa mellem 877 og 879. Dette ſtemmer langt bedre med hvad der af ſamtidige Annaliſter, ſom Forfatteren af Annales Vedastini og Chron. Sax., berettes om Haaſteins Levetid, end hine yngre og upaalidelige Efterretninger, der henføre Haaſtein eller Haſting til 841 eller 843, og beviisligen tillægge ham Bedrifter, hvori han ej har deeltaget, eller hvis ſamtidige Berettere i det mindſte ej kjende hans Navn. Fejlen ſynes at være opſtaaet deraf, at Rolfs Ankomſt efter et gammelt Sagn (Chron. Turonense hos Duchêne S. 25) ſattes 15 Aar (tria lustra) efter Haaſteins Herjetog, og da nu Rolfs førſte Hovedtog, ſom nedenfor ſkal viſes, henførtes til 876, medens det ſnarere er at henføre til 897 eller 898, flyttedes Haaſteins Plyndringstog op til Tiden før 862. Regnes Rolfs Tog derimod 15 Aar efter Udløbet af hine 3 Aar (879—882) i hvilke Haaſtein herjede, faar man netop 897.