Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/662

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
634
Vikingetog.

dene havde deres Skibe, og Frygten for at tabe disse bragte Nordmændene til at byde Kong Karl en stor Pengesum, for at faa Tilladelse til at drage bort. Dette var den første Gang, at Nordmændene selv tilbøde at betale Penge istedet for at udpresse Penge af Frankerne. Den pengegridske Karl tog imod Tilbudet, og lod Nordmændene slippe ud, imod det Løfte, at de skulde forlade hans Rige; de forpligtede sig til ikke at blive længer end Vinteren over paa Loire-Øen, forat kjøbslaa med Indbyggerne; de, som da ikke enten havde ladet sig døbe, eller vilde lade sig døbe, skulde drage bort og ikke mere komme igjen (873). Men de holdt ikke Løftet, tvertimod opførte de sig, som det heder, grummere end forhen[1]. I det følgende Aar (874) blev Kong Salomon dræbt af tvende af sine Hertuger, der nu kom i Strid med hinanden om Regjeringen. Den ene af dem tilkjøbte sig Nordmændenes Hjelp, men den anden, der allerede forhen havde vundet Haasteins Agtelse ved sit uforfærdede Mod, slog ham i Nærheden af Rennes, og anrettede et stort Blodbad mellem hans Mænd[2]. Nordmændene forskandsede sig i en Kirke, og slap om Natten ned til deres Skibe. Siden herjede de de omliggende Egne i længere Tid. Paa denne Tid var det ogsaa, at Hasting eller Haastein gjorde det ødelæggende Tog til Tours, ved hvilket St. Martins hellige Levninger, ifølge Sagnet, skulle have reddet Staden, men som af senere ukritiske Annalister henføres til 841[3]. Den hele Egn mellem Cher og Loire herjedes, og Haastein skal i hele tre Aar (879—882) have foruroliget Landet Indbyggerne i Tours bragte for Sikkerheds Skyld deres Helgens Relikvier til Auxerre, hvor de forbleve indtil de i Aaret 885 bleve med Magt tagne tilbage, da Biskoppen af Auxerre ikke med det Gode

  1. Hincmar, sammesteds S. 496, 497, Regino, S. 585, 586.
  2. Regino, S. 586, 587.
  3. Se ovenfor S. 427, jvf. S. 430. I gesta dominorum Ambaziensium (Duchêne S. 21) heder det udtrykkeligt, at dette Haasteins (Hvastens) Tog foregik efter Karl den skaldedes Død, eller under Ludvig den stammendes Regjering, altsaa mellem 877 og 879. Dette stemmer langt bedre med hvad der af samtidige Annalister, som Forfatteren af Annales Vedastini og Chron. Sax., berettes om Haasteins Levetid, end hine yngre og upaalidelige Efterretninger, der henføre Haastein eller Hasting til 841 eller 843, og beviisligen tillægge ham Bedrifter, hvori han ej har deeltaget, eller hvis samtidige Berettere i det mindste ej kjende hans Navn. Fejlen synes at være opstaaet deraf, at Rolfs Ankomst efter et gammelt Sagn (Chron. Turonense hos Duchêne S. 25) sattes 15 Aar (tria lustra) efter Haasteins Herjetog, og da nu Rolfs første Hovedtog, som nedenfor skal vises, henførtes til 876, medens det snarere er at henføre til 897 eller 898, flyttedes Haasteins Plyndringstog op til Tiden før 862. Regnes Rolfs Tog derimod 15 Aar efter Udløbet af hine 3 Aar (879—882) i hvilke Haastein herjede, faar man netop 897.