de droge ind i Middel-Angeln, og forbleve der en Stund[1]. Det følgende Aar (878) vare de dog allerede ved Midvinters Tid i Cippanham i Wiltshire, og strejfede derfra over hele Wessex-, hvor de sloge sig ned, saa at mange af Indbyggerne flygtede til Frankrige, og de øvrige underkastede sig, medens Alfred selv maatte tage sin Tilflugt til Skovene og Moradser[2]. Ubbe, Halfdans Broder[3], der havde overvintret i Sydwales, landede endnu samme Vinter med 23 Skibe ved Cynwit i Devonshire, hvor flere af Kongens Krigere havde kastet sig ind, og nu belejredes. Drevne af Nøden vovede de et modigt Udfald, der ogsaa kronedes med Held, thi Ubbe faldt med 840 Mand[4], og de Danskes Banner, ved Navn Ravnen, hvilket Lodbroks Døttre, Ingvars og Ubbes Systre, havde syet paa een Dag, faldt i Sejrherrernes Hænder[5].
Alfred havde imidlertid i længere Tid vanket forladt omkring. Kun Sommerseterne vare ham tro, og ved deres Hjelp fik han opført et Virke ved Ædhelingaigg (Athelney), fra hvilket han gjorde enkelte Udfald mod Hedningerne. Da han ej opgav Modet, blev Lykken ham tilsidst gunstig, flere Folk samlede sig om ham fra Sommerset og Hampshire, og omsider vovede han ved Ædhandun[6] et Hovedangreb. Han skal selv, forklædt som en Harpespiller, have begivet sig ind i Fiendens Lejr for at spejde[7]. Og han vandt en herlig Sejr, der nu skaffede i det mindste Wessex Fred for en længere Tid. Danerne, der havde kastet sig ind i Ædhandun, bleve efter en Belejring af 14 Dage tvungne til at byde Forlig; de lovede at forlade Wessex og bekræfte Forliget ved Ed og Gisler; deres Konge Gudrum lovede endog at antage Christendommen. Og tre Uger derefter indfandt ogsaa Gudrum sig ved Alre i Nærheden af Athelney, og lod sig døbe med tredive af sine fornemste Mænd. Han fik i Daaben Navnet Ædhelstan,
- ↑ Der hersker, endog i de angl. Annaler, en Forvirring i hele denne Fortælling, og man kunde fristes til at tro, at Alfred virkelig kun har vundet een Søsejr, og Hedningerne kun have svoret ham een Ed. Vi have forøvrigt i den ovenfor meddeelte Fremstilling, hovedsagelig fulgt Chron. Sax., Asser og Ædhelweard, og ville ligeledes i det Følgende især holde os til dem; de øvrige Forfattere ere, forsaavidt de indeholde andet eller mere end disse, ikke at stole paa, ofte tage de endog aabenbart fejl.
- ↑ Chron. Sax. S. 357, Asser S. 481.
- ↑ Chron. Sax. Ord: „Ingvars og Halfdans Broder“ (ɔ: Ubbe), have flere yngre Forfattere misforstaaet som om der stod Ingvars og hans Broder Halfdan.
- ↑ Chron. Sax. S. 357. Bromton S. 809.
- ↑ Asser S. 481. Det tillægges, at naar Vinden udbredte Banneret saa at det lignede en flyvende Ravn, varslede det om Sejr, men hang det slapt ned, bebudede det Nederlag. Blandt disse Lodbroks-Døttre var vel hiin ovenfor (S. 529) nævnte Aaluf, den engelske Jarl Hundesteinars Hustru.
- ↑ Nu Eddtngton.
- ↑ Ingulf, hos Savile, S. 860.
