Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/655

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
627
Kong Alfred. Gudrums Daab.


de droge ind i Middel-Angeln, og forbleve der en Stund[1]. Det følgende Aar (878) vare de dog allerede ved Midvinters Tid i Cippanham i Wiltſhire, og ſtrejfede derfra over hele Wesſex-, hvor de ſloge ſig ned, ſaa at mange af Indbyggerne flygtede til Frankrige, og de øvrige underkaſtede ſig, medens Alfred ſelv maatte tage ſin Tilflugt til Skovene og Moradſer[2]. Ubbe, Halfdans Broder[3], der havde overvintret i Sydwales, landede endnu ſamme Vinter med 23 Skibe ved Cynwit i Devonſhire, hvor flere af Kongens Krigere havde kaſtet ſig ind, og nu belejredes. Drevne af Nøden vovede de et modigt Udfald, der ogſaa kronedes med Held, thi Ubbe faldt med 840 Mand[4], og de Danſkes Banner, ved Navn Ravnen, hvilket Lodbroks Døttre, Ingvars og Ubbes Syſtre, havde ſyet paa een Dag, faldt i Sejrherrernes Hænder[5].

Alfred havde imidlertid i længere Tid vanket forladt omkring. Kun Sommerſeterne vare ham tro, og ved deres Hjelp fik han opført et Virke ved Ædhelingaigg (Athelney), fra hvilket han gjorde enkelte Udfald mod Hedningerne. Da han ej opgav Modet, blev Lykken ham tilſidſt gunſtig, flere Folk ſamlede ſig om ham fra Sommerſet og Hampſhire, og omſider vovede han ved Ædhandun[6] et Hovedangreb. Han ſkal ſelv, forklædt ſom en Harpeſpiller, have begivet ſig ind i Fiendens Lejr for at ſpejde[7]. Og han vandt en herlig Sejr, der nu ſkaffede i det mindſte Wesſex Fred for en længere Tid. Danerne, der havde kaſtet ſig ind i Ædhandun, bleve efter en Belejring af 14 Dage tvungne til at byde Forlig; de lovede at forlade Wesſex og bekræfte Forliget ved Ed og Gisler; deres Konge Gudrum lovede endog at antage Chriſtendommen. Og tre Uger derefter indfandt ogſaa Gudrum ſig ved Alre i Nærheden af Athelney, og lod ſig døbe med tredive af ſine fornemſte Mænd. Han fik i Daaben Navnet Ædhelſtan,

  1. Der herſker, endog i de angl. Annaler, en Forvirring i hele denne Fortælling, og man kunde friſtes til at tro, at Alfred virkelig kun har vundet een Søſejr, og Hedningerne kun have ſvoret ham een Ed. Vi have forøvrigt i den ovenfor meddeelte Fremſtilling, hovedſagelig fulgt Chron. Sax., Asſer og Ædhelweard, og ville ligeledes i det Følgende iſær holde os til dem; de øvrige Forfattere ere, forſaavidt de indeholde andet eller mere end disſe, ikke at ſtole paa, ofte tage de endog aabenbart fejl.
  2. Chron. Sax. S. 357, Asſer S. 481.
  3. Chron. Sax. Ord: „Ingvars og Halfdans Broder“ (ɔ: Ubbe), have flere yngre Forfattere misforſtaaet ſom om der ſtod Ingvars og hans Broder Halfdan.
  4. Chron. Sax. S. 357. Bromton S. 809.
  5. Asſer S. 481. Det tillægges, at naar Vinden udbredte Banneret ſaa at det lignede en flyvende Ravn, varslede det om Sejr, men hang det ſlapt ned, bebudede det Nederlag. Blandt disſe Lodbroks-Døttre var vel hiin ovenfor (S. 529) nævnte Aaluf, den engelſke Jarl Hundeſteinars Huſtru.
  6. Nu Eddtngton.
  7. Ingulf, hos Savile, S. 860.