Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/650

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
622
Vikingetog.


De ældſte og paalideligſte engelſke Efterretninger berette kun i al Korthed: I Aaret 866, i hvilket Ædhered, Ædhelbrihts Broder, fulgte denne i Regjeringen over Wesſex, kom der en ſtor, hedenſk Hær til England, og tog Vinterſæde i Øſtangeln, hvor den ſnart ſkaffede ſig Heſte. I det følgende Aar drog den over Humbermundingen ind i Northumberland og beſatte York. Imidlertid havde der været ſtor Uenighed mellem Folket indbyrdes i Northumberland, ſaa at de endog havde afſat deres Konge Osbriht, og valgt ſig en anden, ved Navn Ælle, der ingen Fødſelsret havde til Riget. Men ſeent ud paa Aaret, da Hedningerne nærmede ſig, forenede den fælles Fare begge Medbejlere; de droge tilſammen mod Hedningerne, der ved deres Nærmelſe tyede ind i York, ſom nu blev belejret af begge Konger. Disſe nedbrøde Murene og ſtormede Byen, men Nøden drev nu Hedningerne til et ſaa heftigt Forſvar, at Lykken vendte ſig, og begge Konger bleve nedſablede med en Mængde af deres Mænd. De overblevne ſluttede Fred med Hedningerne, ſom det følgende Aar droge ind i Middel-Angeln og toge Vinterkvarteer i Nottingham, hvor en veſtſaxiſk Hær under Kong Ædhered og hans Broder Alfred, hvilke Burhred, Middel-Anglernes Konge, havde anmodet om Hjelp, ſtandſede deres videre Fremgang, uden dog at kunne tilføje dem nogen Skade i den ſterkt befæſtede By. Efter at have ſluttet Fred med Middel-Anglerne, droge Hedningerne nu tilbage til York, hvor de ſad et Aar. Men det følgende Aar (870) rede de over Middelangeln ind i Øſtangeln, og toge Vinterkvarteer i Theodford[1]. Endnu ſamme Vinter angreb Kong Eadmund dem, men de ſejrede, dræbte Kongen, og droge herjende gjennem det hele Land (nemlig Øſtangeln), ødelæggende alle de Kloſtre, de kom nær. Hovedmændene for Kong Eadmunds Drab vare Ingvar (Ivar) og Ubbe. Paa ſamme Tid kom de til Kloſteret Medeshamſtede (Petersborough), hvilket de brændte og nedbrød, dræbte Abbeden, Munkene og alle dem, ſom de fandt der, og gjorde det forhen ſaa blomſtrende Kloſter ſaa godt ſom til Intet[2].

Disſe Efterretninger have ſildigere Forfattere benyttet og tildeels udvidet, uden at man juſt kan ſtole paa Tillæggenes Paalidelighed. Dog har man en heraf uafhængig, og, ſom det lader, paa authentiſke Kilder grundet nærmere Beretning, angaaende hiin Ødelæggelſe af Kloſtrene Croyland og Medeshamſtede, om hvis Paalidelighed i det Hele taget der neppe kan være nogen Tvivl[3], og ſom giver flere interesſante Oplysninger om enkelte nærmere

  1. Thetford, paa Grændſen af Norfolk og Suffolk.
  2. De angelſ. Annaler; Mon. hist. Britt. I. p. 350 flg. Asſer, Alfreds Liv, ſammeſteds S. 473 flg.
  3. Den grunder ſig nemlig, tom det ſtrax nedenfor vil ſees, paa Øjevidnet, Drengen Turgars Beretning.