Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/644

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
616
Vikingstog.


frygte for Ivar, eller for Ingen. Han lod holde omhyggelig Vagt over det hele Rige, at ingen Hær ſkulde komme uvæntet over ham.

Ragnars Sønner, med Undtagelſe af Ivar, talte nu om at tage Hevn; Ivar derimod ſagde, at deres Fader havde angrebet Ella uden at være fornærmet af ham, og at han derfor vilde lade ſig nøje med Pengebøder for ſin Deel. Dette fandt de øvrige Brødre at være en uværdig Tale, og ſagde, at de tvertimod vilde udruſte ethvert ſødygtigt Skib i hele Danmark, for at hevne deres Faders Død, ſaaledes ſom det anſtod Krigere lig dem. Ivar ſvarede, at han vilde ſidde efter med de Skibe, han havde at raade over. Den Hær, de fik ſamlet, var derfor mindre end de havde tænkt. Dog ſejlede de afſted. Ivar fulgte dem alligevel ſidenefter med et eneſte Skib. De kom til England, og kæmpede med Ella, men da denne havde ſtor Overmagt, bleve de ſlagne. Imidlertid var Ivar ogſaa kommen, uden dog at have deeltaget i Slaget. Han ſagde nu, at han vilde forſøge med det Gode, om han kunde ſaa Ella til at give ham nogen Bod. Hvitſerk ſvarede i de Øvriges Navn, at Ivar i ſaa Fald fik handle paa ſin egen Haand, da de ikke vilde befatte ſig dermed. Ivar ſagde, at de ogſaa gjorde bedſt i, at overlade ham til ſig ſelv; han bad dem drage hjem, og raade for det Rige, de hidtil havde beherſket i Fællesſkab; de ſkulde kun ſende ham det Løsøre, han fordrede. Dermed ſkiltes de ad. Ivar drog til Ella, bød Forlig, og ſpurgte, om han ej vilde unde ham en liden Bod. Ella meente, at han ej var at tro. Ivar ſagde, at hans Fordring ej var ſtor; fik han den opfyldt, vilde han tilſværge Ella, at han aldrig ſkulde være imod ham. Paa Kongens Spørgsmaal, hvad han fordrede, ſvarede han kun: ſaa ſtort et Stykke Land, ſom en Oxehud rækker over. Ella tilſtod ham det, og Ivar ſvor, at han ej ſkulde ſtride imod ham, eller oplægge Raad, ham til Meen. Ivar lod nu en Tyrehud udbløde, ſtrække og ſkære i tynde Strimler, dermed omgav han en ſaa ſtor Strækning Land, at han paa dette kunde opføre en ſterk Borg, nemlig York[1]. Ved ſin Gavmildhed vandt han en heel Mængde Høvdinger, og Ella betragtede ham ſom en af Landets bedſte Støtter. Da han endelig troede ſin Magt fuldkommen befæſtet, ſendte han Bud til ſine Brødre, at de ſkulde udbyde Leding og komme til England. De gjorde ſaa. Ella opbød ogſaa en Hær, men hans Tilhængere indfandt ſig ikke. Ivar, der den hele Tid lod ſom om han holdt med Ella, tilbød ſig at drage til ſine Brødre og overtale dem til at ſlutte Forlig, ſiden han dog ikke kunde kæmpe imod dem. Men iſtedetfor at ſtemme dem til Forlig, eggede han dem end mere til Strid, og Enden blev, at det kom til et Slag, hvori Ella blev

  1. Saaledes Hr. Hauk Erlendsſøn i Ragnars Sønners Hiſtorie Cap. 3, ligeledes nævnes York (Jórvík) udtrykkelig i det for omtalte Vers af Sighvat. I Ragnars Saga Cap. 20 nævnes derimod London. Men her ſiges det heller ikke udtrykkeligt, at Ella herſkede i Northumberland. I denne Beretning gjenkjende vi forresten det allerede fra Dido bekjendte og oftere anvendte Sagnmotiv.