Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/645

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
617
Lodbroks-Sønnerne


overvunden og fangen. Og nu lod Ivar, til Hevn for Ragnars Død, Ella dræbe ved at riſte en Ørn paa hans Ryg. Han overlod derpaa ſine Brødre den Deel, der tilkom ham af hans Fædrenerige, idet han forbeholdt ſig England. Hans Brødre droge derpaa hjem, og herjede ſiden i andre Lande; Hvitſerk blev tilſidſt fangen i Auſterveg, og valgte ſig den Dødsmaade, at blive brændt paa et Baal af de Faldnes Hoveder[1]. Ivar derimod forblev i England, hvor hans frillebaarne Sønner Ingvar og Huſto efter hans Bud dræbte den hellige Eadmund[2]. Da Ivar endelig følte Døden nærme ſig, ſagde han til ſine Mænd, at de ſkulde begrave ham der, hvor Landet var meeſt udſat for fiendtlige Angreb, thi da haabede han, de Fiender, ſom landede der, ikke vilde ſejre. Det ſkede ogſaa, og det Sagn herſkede ſiden, at Aarſagen til den norſke Konge Harald haardraades Død var den, at han landede i Nærheden af Ivars Høj, medens derimod Villjam Erobreren, da han kom til Landet, lod Ivars Høj aabne og hans endnu uforraadnede Lig tage ud; derfor fik han Sejr.

Den danſke Forfatter Saxo lader Ragnar efter ſin førſte Huſtru Thoras Død gjøre et Tog til Bretland, hvor han i et Slag fælder Kong Hama, hvis Søn var en berømmelig Yngling. Paa dette Tog fældte han ogſaa Høvdingerne i Skotland, Pettland og Syderøerne, og ſatte ſine Sønner Sivard og Radbard til at herſke over dem, ligeſom han og betvang Norge og overlod dette med Orknøerne til en anden af ſine Sønner, Fridleif[3]. Lang Tid derefter, da Nordmændene og Skoterne havde gjort Oprør i Fridleifs og Sivards Fraværelſe, og taget ſig andre Konger, gjorde han et nyt Tog, førſt til Norge, hvis nye Fyrſte han dræbte, overladende Landet til ſin Søn Bjørn, dernæſt til Orknøerne, ſom han herjede, og endelig til Skotland, hvis Konge Murial han overvandt i et tre Dages Slag, hvori dog tillige to af hans egne Sønner, Dunvat og Radbard, faldt. Ved Tilbagekomſten til Danmark erfarede han at hans Huſtru Svanløg imidlertid var død, og tog ſig ſaa nær deraf, at han lukkede ſig inde og ikke vilde ſee noget Menneſke. Dog gav hans Søn Ivars Ankomſt ham andet at tænke paa. Han havde, det ſiges ikke hvorledes, erhvervet Herredømmet over Gallerne, og disſe havde forjaget ham, tagende Hella, Hamars Søn, til Konge i hans Sted. Det er øjenſynligt, at Saxo her ved „Gallerne“ forſtaar de Vælſke, eller Indbyggerne af Wales. Ragnar udruſtede nu en Flaade og drog med den, idet Ivar tjente ſom Vejviſer, til Britannien, hvor han landſatte ſine Tropper ved Havnen „Norvik“, og i et Slag, der ligeledes varede i tre Dage, drev den af Gallerne tappert underſtøttede Hella paa Flugten, med ſtort Tab paa Anglernes, og lidet paa Danernes Side.

  1. Ragnar Lodbroks Saga, 14—19.
  2. Hr. Hauk Erlendsſøn om Ragnars Sønner, Cap. 3. „Huſto“ er kun Srivfejl for „Hubba“.
  3. Saxo, IX B. S. 446, 447.