Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/645

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
617
Lodbroks-Sønnerne


overvunden og fangen. Og nu lod Ivar, til Hevn for Ragnars Død, Ella dræbe ved at riste en Ørn paa hans Ryg. Han overlod derpaa sine Brødre den Deel, der tilkom ham af hans Fædrenerige, idet han forbeholdt sig England. Hans Brødre droge derpaa hjem, og herjede siden i andre Lande; Hvitserk blev tilsidst fangen i Austerveg, og valgte sig den Dødsmaade, at blive brændt paa et Baal af de Faldnes Hoveder[1]. Ivar derimod forblev i England, hvor hans frillebaarne Sønner Ingvar og Husto efter hans Bud dræbte den hellige Eadmund[2]. Da Ivar endelig følte Døden nærme sig, sagde han til sine Mænd, at de skulde begrave ham der, hvor Landet var meest udsat for fiendtlige Angreb, thi da haabede han, de Fiender, som landede der, ikke vilde sejre. Det skede ogsaa, og det Sagn herskede siden, at Aarsagen til den norske Konge Harald haardraades Død var den, at han landede i Nærheden af Ivars Høj, medens derimod Villjam Erobreren, da han kom til Landet, lod Ivars Høj aabne og hans endnu uforraadnede Lig tage ud; derfor fik han Sejr.

Den danske Forfatter Saxo lader Ragnar efter sin første Hustru Thoras Død gjøre et Tog til Bretland, hvor han i et Slag fælder Kong Hama, hvis Søn var en berømmelig Yngling. Paa dette Tog fældte han ogsaa Høvdingerne i Skotland, Pettland og Syderøerne, og satte sine Sønner Sivard og Radbard til at herske over dem, ligesom han og betvang Norge og overlod dette med Orknøerne til en anden af sine Sønner, Fridleif[3]. Lang Tid derefter, da Nordmændene og Skoterne havde gjort Oprør i Fridleifs og Sivards Fraværelse, og taget sig andre Konger, gjorde han et nyt Tog, først til Norge, hvis nye Fyrste han dræbte, overladende Landet til sin Søn Bjørn, dernæst til Orknøerne, som han herjede, og endelig til Skotland, hvis Konge Murial han overvandt i et tre Dages Slag, hvori dog tillige to af hans egne Sønner, Dunvat og Radbard, faldt. Ved Tilbagekomsten til Danmark erfarede han at hans Hustru Svanløg imidlertid var død, og tog sig saa nær deraf, at han lukkede sig inde og ikke vilde see noget Menneske. Dog gav hans Søn Ivars Ankomst ham andet at tænke paa. Han havde, det siges ikke hvorledes, erhvervet Herredømmet over Gallerne, og disse havde forjaget ham, tagende Hella, Hamars Søn, til Konge i hans Sted. Det er øjensynligt, at Saxo her ved „Gallerne“ forstaar de Vælske, eller Indbyggerne af Wales. Ragnar udrustede nu en Flaade og drog med den, idet Ivar tjente som Vejviser, til Britannien, hvor han landsatte sine Tropper ved Havnen „Norvik“, og i et Slag, der ligeledes varede i tre Dage, drev den af Gallerne tappert understøttede Hella paa Flugten, med stort Tab paa Anglernes, og lidet paa Danernes Side.

  1. Ragnar Lodbroks Saga, 14–19.
  2. Hr. Hauk Erlendssøn om Ragnars Sønner, Cap. 3. „Husto“ er kun Srivfejl for „Hubba“.
  3. Saxo, IX B. S. 446, 447.